[Scan 5] STORELVEDALEN [Scan 8] ■ 'i *^ v II hhhhI i : i '< — Bl^tB pL i —i I Hb -c "*-' 2. Co c% a ~»v HV J s 1 Iz "—V HB *s' 4 HB - ff 5" k — ■ L* 1 i IHk' Wfl "~. L_^ r «■C £3' Cn tii ?~ i I Hl ';f| -å % r % -t "v ■ : \ W ■ •/= Sr F 'Bfl ln r • 9 ~" S f-! wlt i ■il 5 tt] B| 0 =? K 0 »^ rr: * % i i ti 03 =C i S il Mr. , ■^ 5 > ~- f Ei kl PaPf cc -~ MB K^l JT U jg" k> a i^H r C^ g C/3 K, £ » hW^^^ bVb »3 ~ rS *^ * rr- HE v*" ■£ '- rr a - 'Jz ' ' "-i^r^. r" » '«' HEI - [Scan 9] IVAR SÆTER STORELVEDALEN MED ILLUSTRATIONER OG PORTRÆTTER 1 Nasjonalbibliotek* Deootblblloteket Tømmerlunne i Imsa. Kristiansand PaMrfHiøtpk ALB. CAMMERMEYERS FORLAG • KRISTIANIA TRYKT I CENTRALTRYKKERIET [Scan 11] Idet jeg i foreliggende bog udgiver det meste af, hvad jeg har sumlet om Stor elvedalen, vil jeg nævne de væsentligste trykte hilder, jeg har henyttet: A. Helland: Hedemarkens Amt. I. Kraft: Topo grafisk beskriv eise over Norge. 0. Rygh: Norske gaardnavne. I. Sætr en: Norske Vasdrag I. A. Chr. Bang: Den norske geistlighed 1536—1600. Diplomatorium Norvegicum. Norske Rigsregistranter. Reiseberetninger og aviser. Norges officielle statistik. Klokker Svend sens Optegnelser (manuskript). Hertil kommer, hvad jeg har hentet i Rigsarkivet og af papirer som skjøder og skiftebreve, der findes opbevaret paa enkelte gaarde i Storelvedalen o. s. v. Ellers har jeg ogsaa som regel anført mine kilder i teksten. Dernæst vil jeg takke alle dem, som har meddelt mig oplysninger og vist mig sin interesse under arbeidet, specieli den komite, der har ordnet med bogens ud givelse og valgt ud billeder m. m. Vanskelighedeme ved et arbeide som dette er saa mange og paatagelige, at jeg ikke en gang behøver at nævne dem. Som østerdøl sætter jeg imidlertid min ære i at vise lidt af vore forfædres liv ved at stille det sammen med nutiden. I vor demokratiske tid er det ikke tidsmæssig at hæv de, at øster dølerne er aristokrater, aristokrater af sindelag, individuelle og sub jektive som ingen anden stamme i vort land. Men det er nu saa, 0 g jeg vil specielt lægge Østerdalsungdommen paa hjerte: ikke alene at bevare, men ligefrem opelske og udvikle sine aristokratiske in stinkter. I kjærlighed til det gamle og med tro paa det nye, saa sandt det vokser op efter den gamle grundlinie i vort folks udvikling, har jeg udført mit arbeide, der trods feil og mangler bedes modtaget som et bidrag til Østerdalens kulturhistorie. Kristiania i juni 1908. IVAR SÆTER. [Scan 13] INDHOLD. Navn. Grænser. Fjelde. Elve. Sjøer 1 Dalens ældste historie ... .... 4 Befolkning 10 Barfrø- og Østerdalsstuer 11 Jagt og fiskeri 14 Jordbrug og fædrift 16 Skog- og tømmerdrift 19 Enighedsfabriken 27 Industri 35 Arbeidere. Haandverkere. Handlende 37 Skat og tiende 38 Gaardene i Storelvedalen 41 Herredsstyre og ordførere 78 Forligelses- og aastedskommissærer. Sparebank og sparebankdirektører 83 Hovedkirken og presterne , 84 Læger og jordemødre. Lensmænd og sagførere 89 Skoler og lærere 90 Amtsskole og bogsamlinger 95 Legater og legatstiftere 96 Alderdomshjemmet, diakonissevirksomheden og barnehjemmet 97 Kommunikationsmidler 101 Klædedragten 104 Prøver paa maalføret 107 Veteraner fra krigsaarene 110 Grænsevagten 1905 112 Sagn og historier m. m 113 HELSIDES PLANCHER (bilag). Udsigt fra Koppangshammeren (mod titelbladet) Storelvedøler med borgerdaadsmedalje 10 Gaarden Nystumoen 16 Udsigt fra Stai 41 Sparebankdirektører 83 Hovedkirken i Storelvedalen 84 Sogneprester 86 Læger 89 Lensmænd 90 Lærere og Lærerinder 92 Legatstiftere 96 [Scan 14] RETTELSER: Side 40 staar fiskevandsauge: læses fiskevand. sauge o. s. v. Side 54 staar Akselstuen eies nu af Kiær & Co.; skal være Hans Kiær. Anders Landet eier nu Fagervik (side 63). Side 74 staar Hvidt og Hvidfelet; skal være Hvidtfeldt. ..Andvake" (side 95) er i fuld virksomhed. Side 113, 1. spalte staar husmandsgutten: skal være bondegutten. [Page 1] Parti fra Snipdalen. Navn. Grænser. Fjelde. Elve. Sjøer. tore Elvedalen eller Storelvedalen, der i almin- I delighed udtales Storældalen, vil sige Storelvens dal. Oprindelig kaldtes Glommen bare Elven (Elfr), og dalens gamle navneformer er Elfar dalir, Elfardalr, Elffuedal, Elvedahlen og Elfuedal øtther (ytre i modsætning til Elfuærdale øfra eller Lille Elvedal). I Historia Norvegiæ fra omkring aaret 1180 (udgivet ved professor G. Storm) omtales Heidmarchia cum convallibus Albiæ. Ifølge professor S. Bugge skal Convalles Albiæ være Elfardalir, d. v. s. dalen langs Glommen nordover fra Aamot eller den egentlige Eystri dalir. Storelvedalen kan ogsaa med rette siges at være af kjærnebygderne i Østerdalen. Herredet hører til Hedemarkens amt og grænser i nord mod Sollien og Øvre Rendalen, i syd mod Aamot, Vang og Ringsaker aasmark, i øst mod Aamot og ytre Rendalen og i vest mod Øier og Ringebu i Gudbrandsdalen. Herreds grænsen falder her sammen med amtsgrænsen mellem Hedemarkens og Kristians amter. Den begynder paa Rauhaugen, gaar over Skollasæteren langs Skollbækken østenfor Lyngsjø til Lyngkampen og derifrå i ret linie 1 Storelvedalen. til Eldaahøgda, hvor grænsen mod Ringebu begynder. Denne gaar over Skarven til Famphøgda og videre mod Sollien. Østgrænsen gaar op fra Glommen søndenfor gaarden Bækken og følger Kjølen nordover over Net sjøen, Storaasen til Mjøvassjø og Svartaasen, hvor den bøier mod vest til Atneosen. Herredets samlede flade indhold udgjør 1628.7 km. 2 , og den længste udstrækning fra Grøtdalen i nord til Hovda i syd skal være 9 mil efter gammelt maal, men ifølge professor Helland 78 km. med 48 km. i bredde. Naturen i Storelvedalen er præget af en tung, har monisk, nærsagt uragtig skjønhed. Paa begge sider af Glommens bugtede, snart stille, snart stride strøm hæver Herne sig med de milevide skoge og med fjeldene i rolig tilbagetrukkenhed. Sommesteds kan dalen virke lidt indestængt; men den har mange smukke partier, og paa strækningen Koppang —Stai aabner den sig ial sin pragt; udsigten fra Koppangshammeren er enestaa ende storartet. Udsigten fra Eldaahøgda er ogsaa stor slagen, og egnen omkring Møklebysjøen og Storhov den og Gaalasæteren hører med til landets smukkeste [Page 2] 2 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. fjeldpartier. Ellers findes der ikke fjelde af nogen nævne værdig høide, hvorimod der findes en mængde aaser, høgder, kletter og voler, der dels er snaufjeld og dels skogbevoksede. Paa vestsiden af Glommen har vi nordligst Atneglopen 1032 m., Graahøgda, Atneoskletten og Ledsageren. Videre mod syd har vi Famphøiderne med dalens høieste top 1331 m., Storvola 1183 m., Pigvola 1270 m., Imsoskampen og Stripfjeld 1174 m. Endvidere Bjørnstensvola, Løvlandsvola, Trytjernvolerne, Ulvberget, Tittilsjøfjeldet, Bjørnberget, Hovarden, Hus vola og Løitnantvarden. Længere mod syd har vi Gaardskarven, Valfjeldet, Eldaahøgda 1257 m., Lyng kampen, Graavolerne, Axelvola og Rognvola. Ved Søkunda ligger Søkundklettene, Skarven, Storbækfjeld, Himmelkampen med en grænsevarde, Horta med sine græsgange og Hovdsjøfjeldet o. s. v. Paa østsiden af Glommen, paa grænsen mod Ren dalen, ligger Hanestadaasen, Grønfjeldet, Kjølkletten, Maansæterkletten, Elgshudkletten, Hovden, Tronkberget med en gammel krigsvarde, Netklettene, 7 i tallet, af hvilke den høieste kaldes Graakletten. Hertil kommer det bekjendte Morafjeld, hvor den gamle kongevei gik over til Rendalen. Ved Trønnes og Tresen findes desuden store moræner (stenrøser), der skriver sig fra istiden, og hvor der findes sandterrasser til en høide af 3 —400 m. Moræner findes ogsaa søndenfor Horta (Hea) og østen for Møklebysjøen (Rømoen), og i Møklebyskarven er der synlige skuringsstriber efter isen. Af myrer findes der mange, hvoraf en hel del er ufremkommelige med heste. Af de største kan nævnes myren ved Møkleby skarven, ved Hovdsjøfjeldet, ved Eldaaen og myrerne ved Tittilsjøen og Hiren, der alle ligger paa vestsiden af Glommen. Paa den østre side ligger Flykjølen og Krogstormyren m. fl. Nede i dalen er der ogsaa min dre myrer, der kan bli til stor nytte, da de kan dyrkes. En myr oppe ved Koppang kaldes Andraasmyra efter Andraa (Andårhaug) borte ved Storsjøen fra den tid, da folkene paa Andraa søgte til kirken i Elvedalen. Af elve, sjøer og tjern (kjøn) findes der samlet 35.9 km. 2 i Storelvedalen. Hovedvasdraget er Glommen, der optager tilløb fra begge sider af dalen, og udgjør 24.4 km. 2 af herredets fladeindhold. Ifølge den tyske forfatter og Ibsen-oversætter L. Passarge skal Glommen være et arisk ord, der betyder vand eller elv. Den skreves paa oldnorsk Glåma (den blåa eller glimende) og i middelalderen Glymja. Nu skrives den helst Glaama. Bred og mægtig strømmer den gjennem dalen, ofte delende sig i flere arme og frembringende holmer og øer, hvoraf den største er øen mellem Koppang og Vestgaard (Koppangsøien 0.4 km. 2 ). Der findes forresten alt i alt 133 smaaøer i vandene indenfor Storelvedalens grænser med et samlet fladeindhold af 2.5 km. 2 Glom men har ellers mange stryg og fossefald, hvoraf de betydeligste er Kjølhammerfossen, Tandfetten, Messelt fossen og Spaangfossen. Nedenfor Treseng blir bred derne lave, og ved Koppang udvider dalen sig og er saaledes stadig udsat for flom og oversvømmelse. Alle rede i 1599 „finge Norges krones bønder udi Østerdalen af synderlig gunst og naade brev paa at nyde og be holde hver tønde tiende korn for 2 mark formedelst den skade, den store elv (Glommen) volder paa deres aager og eng", og senere blev de ofte forskaanet med halv skat paa grund af frost og vandflom. De saakaldte flomaar følger ogsaa tæt paa hinanden og blir staaende i erindringen som ulykkesaar for dalen som 1675, 1717, 1773, 1789, 1808, 1827, 1850, 1860, 1867, 1877—79 og 1897. Der er merker, aarstal, hugget ind i fjeld væggen straks søndenfor hovedkirken, som viser flom mens høide. Størst var den i 1789, da 16 gaarde led skade med et tab af 47 580 rigsdaler, og da kreatur antallet i dalen blev formindsket med 56 heste, 435 storfæ og 700 smaafæ (sauer og gjeder). 10 opsiddere søgte om hjælp af statskassen, og saavidt vides fik de ogsaa omkring 5000 rigsdaler i forskud. Det var dog før denne flom (storflommen), at de fleste gaarde blev flyttet op ifrå elven (1730—70). Helt fra Trønnes til Sætre er imidlertid endnu jor derne udsatte for flom og isgang. Ved flommen i 1827 stod saaledes våndet fra fjeid til fjeld som en eneste sjø gjennem hele dalen, og almandveien var kun synlig paa enkelte høitliggende steder. Det fortælles, at der paa en dag flød 9 løer og 1 stue gjennem Furuseth gaard, og en lignende oversvømmelse indtraf i 1850 med store elvebrud ved Messelt og Ophuus. Mangesteds maa gjærderne og nede paa øerne endog de nederste kverv paa høiløerne belastes med sten for ikke at skyl tes væk, og høst som våar har det sine store ulemper at komme over elven. Af de mange bielve til Glom men skal vi omtale følgende paa vestsiden: 1. Atna, 90 km. lang, kommer fra Rondane og gaar gjennem Atnsjøen (700 m. o. h., 9.6 km. 2 stor) med tilløb af Setninga (den rolige), Storbækken, Hira (den blanke) m. fl. og falder i Glommen nordenfor gaarden Atneosen. Atna er en god flødningselv, og i tiaaret 1893 1903 blev der gjennemsnitlig flødet 4500 tylvter aarlig i Atna. Enkelte steder deler den sig i flere arme, men gaar i et eneste stryg med et nedslagsdistrikt paa 1320 km. 2 Navnet har i oldnorsk formen Otn med genetiven Atnar. Professor Rygh sætter det i forbin delse med etje (egge eller drive frem), og professor Bugge med eta (æde eller grave sig frem), hvilket kommer ud paa et. Det kan bemerkes, at en af grun dene til, at jernbanen blev lagt paa østsiden var den at man ikke turde lægge den over Atna. [Page 3] NAVN. GRÆNSER. FJELDE. ELVE, SJØER 3 2. Bjøraaerne (nordre og søndre), hvoraf den nordre er størst og falder i Glommen 11 km. søndenfor Atne osen. Bjøraaerne har sit navn efter bæveren, der før i tiden fandtes i stor mængde i Østerdalen (endog saa langt ned som i 1743 ifølge fogdernes indberetning). Bæveren hed i almindelighed Bjøren efter sit oldnorske navn bjørr. 3. Trya falder i Glommen ved Trønnes og er ikke flødbar, skjønt den enkelte gange har været benyttet til flødning af tømmer med korte dimensioner. 4. Imsa rinder under navn af Aastabækken ud i Nordre Imssjø, som ved bækken Skakken (Stua?) staar i for bindelse med Søndre Imssjø, og strømmer saa med et stridt løb mellem steile fjelde gjennem Imsdalen med tilløb af de 3 Eldaaer 1 og andre bielve og deler sig tilslut i den egentlige Imsa og i Fraaskjella (med udtale Frøskjella). Under de store flomme i 1827 og 1828 såtte en del tømmer sig fast i den nordlige arm, hvor ved en stor vandmasse blev tvunget over i Fraaskjella, der brød faret og anrettede svære ødelæggelser paa veie, broer og gaarde (Messelt). I 1891 blev der byg get forskansninger; men i 1897 brød Imsa igjen ud af sit leie. Nu er der bygget en vældig kanal, som for haabentlig vil holde den uregjerlige elv i tømme. Den bærer ikke sit navn for ingenting, da Imsa kommer af ymis eller imse og har flere gange forandret sit løb. Den falder i Glommen straks nordenfor Messelt og har et nedslagsdistrikt paa 497.6 km. 2 Imsa er ellers en gjild flødningselv, og Imsdalen hører med til Storelve dalens bedste skogdistrikter, hvoraf staten eier større strækninger i det nordlige. I 1907 blev der flødet 11 108 Imsa i flom. 1 Eldaaen maa ansees for at være den rigtige skrivemaade. Rygh antager, at „eld" i elvenavn sigter til vandets kulde („sviende kald som ild"). Ellers er betydningen ukjendt. tylvter gjennem Imsa. Ødelæggelsen i Imsa i 1897 om tales ogsaa i Folkebladet nævnte aar. ogsaa i Folkebladet nævnte aar. 5. Sekunda (fra Søkundsjøen og Møklebysjøen gjen- Storfaldet i Søkunda. nem Kvitaaen) falder i Glommen straks nordenfor Furuseth. Den er flødbar og har et nedslagsdistrikt paa 108 km. 2 I Søkunda findes flere fald som Lille og Storfaldet og Kaalaasmyrfaldet. Der er 7 km. fra Glommen til Storfaldet, 57 m. høit, den største fos i Storelvedalen. Det merkelige navn Søkunda kommer an tagelig af at synke eller synke unda (paa oldnorsk søkkva). Ogsaa skre vet Sykung og Seechunen o. s. v. 6. Hovda, der danner grænsen mod syd til Aamot, kommer fra Storhovd sjøen, og falder i Glommen sønden for Sætre. Paa østsiden af dalen har vi føl- gende bielve til Glommen: 1. Tresa, 18 km. lang, der fal der i Glommen 5 km. nordenfor Koppang med tilløb af Rokka og andre smaaelve. Navnet kommer antagelig af tre (de tre oser) eller af træ. 2. Kjæmaaa fra Kjæmsjøen falder i Glommen ved gaarden Bakken, i hvis nærhed Øvergaards sagbrug og elektricitetsverk er beliggende. [Page 4] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 4 3. Neta kommer fra Netflyen med tilløb fra Net- kjætta ved Ophuus og Løvenga paa vestsiden ved sjøen øst for Stai og falder i Glommen mellem Furuseth og Kroken. Neta gaar først langs efter Kjølen og siden paa sned midtlies og er en god flød ningselv. Øverst i Furuseth skogen er der et fossefald, Netfaldet, og ved dens udløb i Glommen har der ligget et jernverk (blæsterovn med vas hammer). Den sidste bæver i Storelvedalen skal være skudt i Neta. I tiaaret 1893—1903 blev der gjennemsnitlig flødet 11 1200 tylvter tømmer i Neta, der har sit navn efter net, fiske garn. Af bække og smaaelve kan forresten fremhæves: Rogna ved Møkleby, Kværnbækken fra Horta ved Furuseth, Stenbæk ken ved Stenviken, Tronka (den trange) ved Evenstad og Aar- Ophuus og Bjørbækken ved Trønnes. Hvad sjøer angaar Andes der ikke mindre end 154; men ingen af disse er større end 2 km. 2 , og de fleste er smaa tjern. De største er Netsjøen, Storhovden, Bjørsjøen, Møkleby sjøen og Tittilsjøen. I den største høide ligger Møkleby sjøen, 1000 m. o. h., og Him melsjøen paa grænsen mod Aamot. De andre ligger i en høide, der varierer fra s—Boo m. De fiskerigeste sjøer skal være Moklebysjøen, Søkundsjøen og Himmelsjøen og Negaardstjer nerne, 7 i tallet, foruden Stor hovden og Halasjøen og Try tjernet, hvor Trya kommer fra, samt Renstjernet. Desuden lig ger paa Trønnes's grund Faa fængtjernet. Fiskere i Sekunda v Adorf Strand og Oskar Bjornstad . Dalens ældste historie. Der var en tid, da intet var. Ei jord, ei hav, ei himmel (Edda.) „Norges oldtid". Paa Tryli ved Atna er der fundet en dolk af flint og en kniv af skiifer, og ved Koppang og Messelt er der fundet økser, hvilke fund skriver sig fra stenalderen eller omkring 2000 aar før Kristus. Ved Ophuus er der gjort et gravfund fra den yngre jern alder eller vikingetiden. Fundet, der siges at være gjort af en husmand og i al hemmelighed overbragt afdøde professor Rygh, bestaar af sverd, vævske, sigd, nøgler, saks, spænder og et armbaand af bronce, hvilke gjen stande tyder paa, at det er en kvinde, det gjælder, og det kan for den sags skyld gjerne være en skjoldmø, da der var sverd i graven. Fra middelalderen er der desuden fundet mange ting, og paa oldsamlingen i Kri stiania, hvor de ovennævnte fund ogsaa opbevares, findes opbevaret et krusifiks og et Mariabillede af træ fra den gamle katholske kirke i Storelvedalen. Paa Tronkberget er der fundet et forrustet sverd, og andre steder er der fundet pilespidse og andet, hvoraf imidler tid det meste er kastet som værdiløst skrammel. End videre er der fundet gamle penge som ved Akselstuen, skindbreve paa Møkleby, Primstave som paa Trønnes, Evenstad og Rusten o.s. v. Minder fra gamle tider vil t der har været bosiddende folk i Storelve dalen allerede langt tilbage i tiden er hævet over enhver tvil. Nøiagtig at kunne bestemme l tid og sted for den første bebyggelse er dog af gode grunde ganske umuligt. Ingen ved heller, hvor ledes det egentlig har været fra begyndelsen af. Geolo gerne (de jordkyndige) belærer os om, at hele Øster dalen en gang var en eneste isbræ i lighed med Svart isen i Nordland. Men hvorlænge det er siden, eller hvorlænge denne isperiode (istiden) varede, kan ingen med bestemthed sige. Kun saa meget er sikkert, at langsomt gjennem tusener for ikke at sige millioner af aar har dalene og fjeldene formet sig til, hvad de nu er, og at de vil fortsætte med at forme sig, saalænge vor klode eksisterer. I istiden fandtes der ikke menne sker i Norge; men i den følgende tidsperiode, i den saakaldte stenalder nemlig, kan der paavises mange spor efter menneskelige tilværelser i vort land, og Østerdalen har ikke faa levninger fra hine fjerne tider. Med hensyn til fund, der vidner om en gammel be byggelse, saa har professor G. Gustavson anført 4 stenalderfund fra Storelvedalen i sin interessante bog [Page 5] DALENS /ELDSTE HISTORIE, 5 forresten omtales nærmere under beskrivelsen af de enkelte gaarde; men mesteparten er forsvundet og har skiftet eiere ved auktioner. Primstaven paa Rusten, der antagelig skriver sig fra 1400-tallet, skal her om tales lidt nærmere. Østerdalen omtales forresten ofte i sagaerne, og meget af det, som der fortælles, kan godt være hændt i Stor elvedalen. I Fundinn Noregr berettes det om de to brødre Nor og Gor, der længe før Harald Haarfagres tid kom fra Asien og underlagde sig Norge. Nor fik Østlandet og Gor Vestlandet. Nor drog da gjennem Eystridalir og slog en konge Rolf i Berge. Dagrunerne følger, paa to undtagelser nær, regel mæssig paa hverandre (med tilføielse af de tilsvarende dagbogstaver, nåar 1 januar betegnes med a). I Færeyingasagaen fortælles det, at Sigmund Brester søn, den senere berømte færøiske nationalhelt (f 1002), og hans ven Thorer Beinersøn paa reisen fra Oslo til Nidaros tullede sig bort fra veien oppe paa Dovrefjeldet og kom ned i en dal, hvor de traf en mand Thorkel med tilnavnet Barfrost og hans hustru Ragnhild og Den ene undtagelse er, at b ved 30 januar er be tegnet saaledes, at der er en uge med samme tegn an ført to gange. Den anden undtagelse er, at 31 december og 1 januar er betegnet med samme rune, hvilket er nødvendigt, nåar søndagsbog- deres datter Thu- ride. Denne for- staven skal skifte 1 januar. tælling er en hel roman, som har Detblandtmærke dagene hyppig fore kommende tegn synes at betegne Vigilie. Det fore kommer saaledes fundet sted i Øster- dalen paa Olav Trygvasons tid. I r18aar havde Tho- kei levet oppe i skogen som fredløs dagen før Kyndel- Primstav (hos Simen Rusten). messe, Matthias, mand, og historien ender med, at Sigmund og Thuride blev forelskede i hverandre og fik ogsaa senere hinanden. Halvard, Botolf, Petrus og Paulus, Margareta, Olafs dagen, Inventio Olai, Laurentius, Marias himmelfart og Marias fødsel. Dagen før Mikkelsdag er betegnet med x. Juleaften og St. Hansaften samt dagen før Vor Frue dag og alle Helgens dag har mere staselige tegn. Under titel „Den fredløse i Foldalen" meddeles Sigmund Bre stersøns ophold i Østerdalen efter Færeyinga saga i „For Hjemmet" (udg. af A. Munch og P. A. Munch) B I. 1861. I Olav den Helliges saga berettes der ogsaa noget særdeles interessant om Østerdalen og østerdølerne, hvorfor vi vil omtale det lidt udførligere. Kong Olav havde en aarmand (årmadr) ved navn Bjørn, der boede i det nordlige af Hedemarken, og fra et besøg, kong Olav gjorde hos ham antagelig 1025, meddeler Snorre et billede af stor interesse for Østerdalens historie. De fire linier læses fra venstre og indeholder følgende tidsrum: 1. Fra 14 oktober til og med 13 januar = 13 uger + 1 dag 2. „ 14 januar —„— 13 april „ 1 „ 3. „ 14 april —„— 22 juli 14 „ +2 dage 4. „ 23 juli —„ 13 oktober =ll „ + 6 „ = 12 „ - 1 dag. (Ovenstaaende oplysninger om primstaven er velvilligst meddelt af professor H. Geelmuyden ved universitets stipendiat Magnus Olsen, der har tilføiet, at primstavens runer indeholder runealfabetets 7 første runer.) Der havde netop fundet kvægrøverier sted, hvor Bjørn var bosat, og paa et thing i den anledning ud kaster Bjørn, der ikke var likt hverken af kongen eller folket, mistanken mod de vildmænd, som holdt til oppe i Østerdalen, der af Snorre i denne forbindelse omtales som „spredt bebygget ved vande eller rydninger i sko gen, men faa steder storbygdir." Da optraadte paa thinget to unge mænd, Sigurd og Dag, sønner af en storbonde i Østerdalen, og tilbageviste paa det bestemteste paa østerdølernes vegne Bjørn aarmands stygge og usand færdige beskyldninger. Kongen syntes godt om de to unge mænd og kunde umulig tro, at de var tyve og røvere. For dog at forvisse sig i sin sag tog han imod deres indbydelse om at besøge deres far paa hans gaard, skjønt Bjørn fraraadede ham at reise. Kong Olav fulgte derpaa de to unge mænd til deres hjem, og der blev holdt et prægtigt flere dages gilde til ære for ham Af gamle gaards- eller bostedsnavne findes rigtignok ikke saa mange; men enkelte peger dog langt tilbage i tiden. Bostedsnavne med endelsen setr som i Furusetr, og maaske ogsaa i Sætre, og stadr som i Stai og Even stad, der med rette bør hede Stadr og Eyvindrstadr, hører med til de ældste bostedbetegnelser i vort land og skriver sig ifølge dr. Andr. Hansen fra tiden før 1000 eller omkring Olav den Helliges tid. Et navn som Hovde, der siges at komme af Hofdi (hoved), er ogsaa paafaldende og bringer os uvilkaarlig til at tænke paa et hov (gudetempel), hvoraf navne som Hovin o. s. v. siges at skrive sig. Elvenavnet Søkunda har ogsaa en merkelig sagagammel klang. [Page 6] 6 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. paa den store gaard. Manden paa gaarden hed Raude og var af høi æt, og hans hustru hed Ragnhild, der ligeledes var høibyrdig, idet hun var søster til kong Ring Dagsøn, som sa sig at nedstamme fra kong Nor og var i slægt med Harald Haarfagre. Sønnen Sigurd var drømmetyder og spaamand og saa klarsynt, at han saa hver mands laster og dyder. Han fortalte kongen, at Bjørn aarmand seiv var forøveren af de ugjerninger, han beskyldte østerdølerne for, og angav stedet, hvor han havde gjemt huder og horn og ben af de røvede kreaturer. Da kongen for bort, fulgte Raude ham paa veien med store vennegaver, og søn nerne blev kongens hirdmænd; men Bjørn aarmand blev landsforvist og havde dronningens forbøn at takke for, at han slåp med livet. Hvor denne Raude havde sin gaard, er der ingen, som ved; men ætten spredte sig selvfølgelig i dalen, og østerdølerne kan derfor med historisk ret siges at være af kong Nors efterkommere. I „Den norske Tilskuer" 1853 findes et digt (St. Olaf og Raudsønnerne i Østerdalen), af hvilket de sidste vers lyder saaledes: Men efter lange tiders nat skal sol med sagn opstaa. Og sønnerne af Raud igjen med pande og med blik skal staa for dalens ungersvend som da de skudsmaal fik. Og Olafs aand i Østerdal skal gjæste bondens gaard og spørge i den lyse hal, hvad bondens æt forstaar. Da skal ved Glommens gamle strøm det vorde tale sand, at folke-skjaldskabs morgendrøm den unge tyde kan. Under alle omstændigheder er det sikkert, at Øster dalen var befolket i den førkristelige tid, i Asalærens eller hedenskabets dage, og lige sikkert er det, at Olav den Hellige har været i Østerdalen, og at kristen dommen blev indført hos østerdølerne ved kong Olavs paavirkning, hvorom der gaar mange sagn. Digteren sorenskriver Conrad Schwach (f 1860) med deler saaledes et sagn, han hørte fortalt i 1818 af en aldrende dame, hvilket kan være en grund mere for dets troværdighed. Den lille fortælling „Brudekronen eller Kristendommens indførelse i Østerdalen" er yderst interessant og udstyret med underjordsfolk, bloting, soltilbedelse og alle mulige romantiske tilstelninger. Efter Schwachs fremstilling boede der en saare mægtig mand paa Trønnes, der hed Tron. Han havde en datter, som hed Ragnhild, dalens fagreste pige, men hedning som sin far. Hun blev imidlertid forelsket i en spræk gudbrandsdøl ved navn Guttorm, der var i slægt med den gamle Dale-Gudbrand og var døbt. De lærte hinanden at kjende i sæteren om sommeren oppe paa fjeldet mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen, idet Guttorm gik paa hesteleting, og Ragnhild laa i sæteren med kreaturerne. Lige under jul spændte Guttorm sine ski paa og drog over til Trønnes; men Ragnhild var da sendt til slægtninge i Solør, og gamle Tron sa nei, da Guttorm bad om at faa hans datter, skjønt han syntes godt om den unge mand, seiv om han havde svigtet fædrenes tro. Sommeren efter var atter Ragnhild i sæteren, og Guttorm var igjen ude paa hesteleting. Ragnhild holdt da paa at bergtages af de underjordiske, og de havde allerede pyntet hende som brud og sat hende brude kronen paa, da Guttorm kom og fik reddet hende ved at slaa korsets tegn over hende og sige: „I Jesu navn". Efter denne overbevisende prøve paa den nye læres magt maatte gamle Tron boie sig: De to unge faar hinanden, og Guttorm flytter over til Østerdalen. Den gamle Asadyrker og Odinsprest Tron blev siden den ivrigste til at forkynde kristendommen og til at faa folk døbt. Et andet sagn beretter, at han brændte sit afgudstempel og lod en kirke opføre paa sin gaard, den første kirke i Østerdalen. Schwach ender sin For tælling saaledes: „Paa sin gaard, maaske den selvsamme, der endnu fører navn af Trønnes i Storelvedalen, opnaaede Tron en høi alder, og saa med glæde saavel en talrig slægt at opblomstre om sig, som kristendommen ved hans og hans børns eksempel og indflydelse udbrede sig over Østerdalen. Ragnhilds brudekrone gik længe i arv i hendes slægt, og brude udenfor denne ansaa det for hæder og lykke, nåar de kunde faa den laant til brug paa deres bryllupsdag. Hvor den senere blev af, ved man ikke; muligt er den bleven bortført ved noget fiendtligt overfald under borgerkrigene i det 12te aar hundrede, eller bortkommen ved nogen hændelse under den lange tid, da egnen efter den sorte død var næsten affolket. Men fra denne begivenhed oprandt den tildels endnu i mange af Norges bygder brugelige skik at brudene bærer krone." Det gaar forresten flere sagn om kirker i Storelve dalen. Oppe i Børtne ligger Børtnekirken, som skal være opført af de underjordiske eller Haugfolket, og alle, der kommer saa høit tilfjelds, maa den dag idag afsted foråt se den store jordbedækkede stendynge, som gaar under navn af Børtnekirken. Paa østsiden af Glommen midt overfor Kroken ligger en skogbevokset haug, der kaldes Kirkehaugen, og sagnet siger, at Olav den Hellige har bygget en kirke der; men at kirken blev gravet ned igjen af de underjordiske eller maaske [Page 7] DALENS /ELDSTE HISTORIE. 7 ogsaa af de gamle hedninger, straks han var reist igjen. Udgravninger i den mærkelige haug har været forsøgt, men uden resultat, og det fortælles, at de sidste, som grov dér, var to svensker, der var saa rædde for trold skab, at de havde salmebøger med. Paa spørgsmaal angaaende disse sagn forsikrer gamle Nils Davand, at der sikkert findes no' rart i Kirkehaugen, og da der blev gjort indvendinger med den bemærkning, at man dog havde gravet uden at finde noget, svarte gubben: „Døm ha grøve; men døm ha fan kløve mig iitte grøve jupt nok." Hvad vi ellers ved om Østerdalen efter Olav den Helliges tid er heller ikke meget. Da østerdølerne havde sit værnething nede paa Hedemarken, blev de i lange tider med urette betragtet som udbygdinger, og Østerdalen blev først regnet for et eget fylke i lands loven af 1273 under Magnus Lagabøter. I 1177 tog kong Sverre veitsler i Østerdalen med 200 mand, og i 1206 drog birkebeinerne derigjennem med kongsbarnet Haakon Haakonson paa veien til Nidaros. Østerdølerne tog forresten ikke liden del i krigene mellem bagler, birkebeiner og ribbunger, og efter bispestolens oprettelse paa Hamar og erkesædets oprettelse i Nidaros 1152 blev Østerdalen aarligaars bereist af en mængde pile grimme til og fra Nidaros. Hirdskraaen (hofloven) af 1273 forordner 5 mænd fra Østerdalen til kongens tjeneste som hirdmænd, og i 1358 udsteder kong Haa kon Magnussøn en speciel retterbod for Østerdalen, der bekræftes af de senere konger. Det første faste historiske holdepunkt, vi har angaa ende Storelvedalen er saavidt vides kongebrevet af 1318, som tillige viser tilbage til tiden under Haakon Haakonsøn (-f 1263). Kong Haakon V Magnussøn stadfæster ved dette sit aabne brev fra 1318 Erlend Thoraldssøn besiddelsen af gaarden Berg i Elve dals sogn, som var skjænket hans farmoder Thoron af kong Haakon Haakonssøn og stadfæstet hans fader Thorald af kong Magnus Haakonssøn og af ham seiv som hertug. Haackon medt guds miskun Noregs konninger son Magnus konings sender allum mannom dem som dette breff ser eder hiøre quedie guds och sine sagom open breff vnder insigle verduligs herre Magnus konungs fader vaars hins kieraste v hueriu er hand gierer vittnisburd adt Haackon konnonger fader hands fader fader vor gaff Thoronno moder Thoralda iord da er Bierg heder er ligger v Elffuedalls kirkie sognen adt Magnus konnonger gaff siden Thorallda Thoronnar synni thill alda odels for sield (silffo) foreldra sinne och frende sinne effter di som breff Magnus konnings vatter och vy haffum forneffnda gaffuer fader vors och faderfader stadfest méden vy vorum hertoges som vortt breff vatter da stadfestum vy forneffnda iord vnder Erlend Thorolder son sonner Thoroner thill alle odels medt thueligkri hiemrost och vttuegen thill bolsbotta som lougbock vatter, forbiudom vy huerium manne desse iord adt hindre edan thalma Erlande forneffndom eders hands eruin gium nema huem som dett giører ville slicku for suara som lougbock vatter thim ad hender er ryffer da skiffan (o: skipan) er konnunger stadfester medt sinnom breffue och oss otte ørtuger och 13 marck y breffue brott våar dette breff giortt y Thonsbiergi drottensdagen nest efter Marie messo y faste ad 19 are rickis vors herram Iffuer Oluffs søn kanseller vor insiglede en Thorger Thouffue søn rittande. Nordenfor Koppang laa der ogsaa langt tilbage i tiden to store gaarde, Frøsaalien og Frøbergstad. Navnene eksisterer endnu; men gaardene er forsvundne. Paa disse gaarde boede to mægtige mænd, der havde de gjildeste heste, som fandtes i dalen. Frøsaaliblakken og Frøbergstadsvarten, der hver fik en bøtte maltøl jule dags morgen, bragte bestandig seiren hjem fra alle skeid kampe og travløb. Frøsaaligubben skulde forresten være en særdeles frygtet herre, som selve presten ikke turde sætte sig op imod, og der var aldrig tale om at be gynde messen, før man hørte blakkens bjelder klinge paa Koppangsjordet. Det var maaske fra disse gaarde, at der (ifølge Kraft) hver juledags morgen kom 12 skarptskoede heste til kirke naturligvis i skinnende sølvsæletøier og med klingende bjelder, hvilket kan være troligt nok, da jo Østerdalen som Norge i det heletaget havde sin blomstringstid i det 12te og 13de aarhundrede. Koppang var da markedsplads, hvorom J. B. Bull har leveret følgende digteriske skildring i sin bog „Mellem Fjeldene": „Fra dalens nordre bygder kom de, nordmandsfærderne, i knistrende vinterkulde, tyve —tredive heste i følge, med høi og smør og ost og fisk og skind. Fra syd kom hedemarkingen, forfrossen og stivfingret, med korn og søtepler, vadmel og lin, den lange vei over fjeldene, fra øst kom vestgøter med jernvarer og fint klæde, og fra Gudbrandsdalen i vest vaaged spræke karer sig over de uveisomme vidder med spræke heste og kasser fulde af søljer og anden stas." Den sorte død kom imidlertid og sopte saa at sige hele herligheden væk, og dalen laa øde og übe boet i lange tider. Da den igjen holdt paa at reise sig, kom reformationen og brød ned de sidste rester af gamle tiders kultur. Saa fulgte paa ny en stille, übe merket tid for Elvedalen som anneks under Aamot, og først i vore dage er den kommen til sin oprindelige værdighed som selvstændigt sogn. Hvem de var, eller hvor de kom fra de første, som bosatte sig i Elvedalen, har vi ingen sikkerhed for. Det er imidlertid en almindelig mening, at Østerdalen blev befolket fra Hedemarken søndenfra og fra Trønde lagen (Trøndere) nordenfra. De levede naturligvis som vildmænd af jagt og fiskeri, skjønt de aldeles ikke var [Page 8] 8 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN Tømmerbu (efter tegning af H. Gran . uden forestillinger om et høiere liv, disse vore gamle forfædre. Men maaske den er sand hypothesen om ariernes indvandring ved Nor, og da det var med en gammel udviklet kultur, arierne såtte bo i Norge, saa er kanske forskjellen mellem de første opsiddere og os ikke saa stor, som vi indbilder os, seiv om de boede i huler og jordhytter inde i de østerdalske urskoge. Af vore dages tømmerkojer kan vi danne os en fore stilling om de første beboelseshuse. De fleste nuværende gaarde i Storelvedalen var ellers sikkert nok beboet og ryddet før den sorte død (1350), og sagnet heretter, at de to første skulde være Atneo sen og Stenviken (Hovde) med Grundset i Elverum og Søgaard Deset i Aamot til nærmeste grander. Da den sorte død eller svartdauen kom, døde folket al deles ud, saa der bare var en mand igjen. Han levede paa Møkleby en lang tid alene; men saa kom der til feldigvis en kvinde, der blev hos ham, og dalen blev paany befolket. Et andet sagn fortæller, at alle døde bort, og at gaardene Furuseth og Kroken siden kaldtes øde gaardene. Den eneste, der levede igjen, var en pige paa nernes bosættelse i Elvedalen kan let for klares ved, at de første døde, og at efterkom merne blev norske i enhver henseende, da finnerne i hine tider blev betragtet nær sagt som indtrængende skadedyr. Paa Fin skogen i Bærum fin des der heller ikke noget andet spor end traditionen om, at de var dygtige folk, „der alle sammen kunde trolle." I Tryssil taltes der finsk for 100 aar siden; men nu findes Møkleby, og hun holdt ti! ien smedje. Men efter en tids forløb kom der en vandrende ridder gjen nem dalen. Han hørte pigen synge inde i skogen og blev indtaget i hendes sang. Han tog hende med sig, og som gifte folk vendte de tilbage og bosatte sig paa Sørstumoen, og dalen blev saale des atter befolket. At denne dalens anden stam moder havde saa smuk sangstemme symboliserer under alle omstændigheder den kjendsgjerning, at storelvedølerne den dag i dag er et sangfolk med store musikalske evner. Sørstumoen paa Møkleby siges ellers at være tåget i besiddelse af tatere; men denne paastand er absolut feilagtig, da der ikke er spor af lighed hverken i sind eller i skind mellem storelvedølerne og taterne, d. v. s. zigeuner racen, skjønt det ikke vilde være til forkleinelse, om saa var, da alle i Sørstuslægten har været bra folk og enkelte endog udmerkede mennesker. Den ottiaarige hædersgubbe Ole Haakensen Bakkehaug af den gamle Hovdeslægt paastaar imidlertid, at Sørstumoen paa Møkleby blev tåget i besiddelse af storfinlændere (tavaster) en tid efter den sorte død. Finners indvandring i Norge er jo noksom bekjendt (confer Finskogene i Solør og Finskogen i Bærum), og de slægtsmerker, der særkjender storfinlænderne, særkjender ogsaa de gamle storelvedøler. De var storvoksede folk, til dels barske af udseende, men eiegode mennesker med et følsomt sind, renslige og selvbevidste. Her til kommer, at finnerne var bekjendte som dygtige smede, ogsaa kobbersmede, og dette træk passer ogsaa paa storelvedølerne i gamle dage. At der ikke findes paatagelige spor af fin- En gammel felespiller fra Sætre. [Page 9] DALENS ÆLDSTE HISTORIE 9 der ikke en, som hverken forstaar eller kan tale det finske sprog. Huslivet med badstuer og den eiendom melige bygningsstil (Østerdalsstil) minder fuldstændig om en finsk bygd, saa reisende, der ser klarere end de stedegne, har sagt, at det at komme til enkelte byg der i Storfinland, der er som at komme til Østerdalen i Norge. Det norske og det finske blod er forresten blandet over hele landet, men ingensteds saa udpræget som i Storelvedalen. De svære kjæmper i side vad melskufter, der lever i erindringen og i sagnet, var alle typer af den finske storrace, og overalt, hvor der fin des storelvedøler, kan man se den samme slaaende lighed og de samme raceegenskaber. Om det saa er i madstellet er ligheden der især ved slagtning og ved sætning af tykmelk. Magen til den gode tykmelk i Storelvedalen skal kun findes i Storfinland og i Bul garien. Det kan bemerkes, at finnerne kalder sine bo steder for by (byer), og her har vi kanske oprindelsen til Møklebynavnet. Et moment af aandelig eller sjælelig art bekræfter ogsaa ligheden. Finnerne har altid som nævnt havt ord for trolddom, og dette passer paa de gamle stor elvedøler. I følge dr. biskop A. Chr. Bang („Norske Hexeformularer og magiske opskrifter") er Storelve dalen sterkere repræsenteret i den saakaldte Svartebog 1 end nogen anden bygd i Østerdalen, hvilket kun kan forklares som levninger fra de indflyttede finner. Vi kan i denne forbindelse anføre nogle af de mange be sværgelses- og trylleformularer, dr. Bang har samlet fra Storelvedalen: For tandverk: Katalibus Katal Katalibu Kåta Katalib Kat Katali Ka Foråt træffe vildtet: Tag hjertet og leveren af flaggermus og kom det i blyet, nåar du støber kuglerne. At man ikke skal skyde bom: Tag døde menneskeben, stød dem smaa og bland i krudtet. Naar bøssen er forgjort Den drages 3 gange gjennem en myretue At skjæmme (ødelægge) en bøsse ■. Naar man hører et skud, ska! man straks sige: Ud kugler og krudt og ind Diabolus. At stille blod: Skriv paa den øks eller kniv, som skaden er gjort med og hold den til saaret: Barto, Barto i dem Batio, Bruta Bruta Brixa. 1 Halvor Pedersen Lillehammeren Stai sagdes at være i besid delse af Svartebogen, ligesom han ogsaa kunde „kværve synet og fjetre folk". Hans søn Peder Halvorsen var ogsaa troldmand, som endog viste sine kunster for kaptein Haxthausen og „satte kløver knegten i væggen og lagde kapteinen i gulvet som ingenting". 2 Storelvedalen. At tåge verk itur et såar: Verken itur. (Læses 3 gange med Velsignelsen og Fadervoret). At stille blod. Skriv disse ord paa et stykke rent papir og stik det i næsen: Burig, Berto, Berig. For alt ondt: Tag bergeknup, Kalmusrod, malurt, hvidløg og Angelikarod eller Kvanne, kog dette sammen udi vand, som er tåget paa et sted, hvor det rinder mod nord; drik deraf og smør dig dermed over din hele krop 3 kvelder før du gaar tilsengs. Ligger da noget ondt ved dig, skal du vist faa høre eller se noget underligt nogen af de samme kvelder eller nætter. Siden skal du vaske dig 3 torsdags kvelder derefter. Middel for onde mennesker: Tag 3 af de store edderkopper og hav dem i en daase, at de bliver til sten. Bær dem siden om din hals. Saa kan troldfolk eller onde mennesker intet skade dig. At klomse (d. v. s. gjøre usynlig): Gjør dig ligesom en kikkert af et ben af en menneskehaand; sæt et glas i enden derpaa; hav den hos dig 3 søndagsmesser i kirken, saa er den færdig. Alt du da siden ser paa gjennem samme kikkert, som haver liv og aande, stanser derved og er fortabt og klomset, nåar du siger følgende ord: Diabolus misileo doli ammolin, lion in Domine Deus Patris et Files et Speritui Sandi Amen. For fin-skot: Der er 3 fagre jomfruer, ei for indskot, ei for fin-skot, og ei for alt ondt som flyr. (Fadervor 3 gange). En anden ting er det imidlertid, at Storelvedalen har været udsat for omstreifere og rømlingsmænd, hvorom der gaar mange historier. I gamle dage var det ogsaa almindelig at kalde alle fremmede for tatere. Med hensyn Krigsvarden paa Tronkberget. [Page 10] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 10 til varderne kan det være af interesse at anføre, hvad professor dr. Yngvar Nielsen skriver angaaende varden paa Høstbjørgkampen i Furnes (Morgenbl. 1906 nr. 419): „Varden deroppe korresponderede med Rokobergets varde i Løiten for at sende signalet videre mod nord." Det gaar forresten det sagn, at kong Haakon den gode byggede varder paa Storelvedalsfjeldene. I varden paa Tronkberget er der hugget trin i de opreiste stokke for hurtig at naa op og tænde ild paa. Saavel Tronk berg- som Løitnantvarden var i brug i krigsaarene 1812. Befolkning. ;ed mandtal af 1665 300 aar efter den sorte | død havde Aamot (med Rendalen og Stor elvedalen) 1700 indbyggere. Om vi da siger en tredjepart eller med et rundt tal 500 mennesker paa Stor elvedalen, saa er vi den første almindelige j idjjl folketællinp i 1769 folketælling i 1769 havde Storelvedalen 1044 og i 1801 1297 bosiddendefolk. Den ne forøgelse af folke mængden i løbet af vel 100 aar er for klarlig, nåar vi sam menholder den med, at indbyggerantallet i at inaDyggeramanei i Goro Landet Simen Landeths mor ) Østerdalen i tidsrum- f. 1808 f 1872. met 1665—1800 gik frem til det flerdobbelte. Folkemængdens stigning kan forresten bedst sees af følgende tabel: Som vi ser, har stigningen været jevn med en hurtig opgang i 70-aarene, hvilket skyldes jernbaneanlægget, der da paagik gjennem Østerdalen. Gjennemsnitlig bor der 2 mennesker paa hver km. 2 , og der er saaledes god plads for en altid voksende folkemængde. Ved tællingen i 1900 var der 1679 af mandkjøn og 1608 af kvindekjøn. I anthropologisk henseende er de saakaldte ariske langskaller i afgjort flertal i Storelvedalen, idet der skal være 51 °/o langskaller, 20 % kortskaller og resten blandingsformer. Det blonde eller lyse håar er ogsaa det almindeligste, skjønt den mørke haarfarve skal være 45 %. Indvandring af forskjellige elementer har havt indflydelse paa den oprindelige type og sat præg saavel paa haarfarven som paa udseendet forresten. Storelvedølernes lynne er ellers det karakteristiske for Østerdalen. Gjen- nemgaaende er de stø og sindige folk med en sterk selvfølelse, greie, troværdige, om- gjængelige, gjæstfrie og i besiddelse af en udpræget renligheds- sans. Cancelliraad Pram skriver under en reise 1803 i Øster- dalen følgende, som fremdeles har sin gyl- dighed: „Her hersker i om ei alle, ei en gang vel i de fleste, saa dog i mange bøn- ders huse en ele- .<. _«. -r c. a gance, som overgaar Marthea Tronnes Strand & f 1818 f 18QQ alt, hvad man tænker sig ved en bonde- vaaning." Der lever ogsaa endnu ikke saa faa af de gode gamle egte østerdalsaristokrater, ætlinger af svundne tiders kjæmpeslægt, stive, steile kråser, hvis fyndige valgsprog er: „Jeg krysser ingen." Bedre kan heller ikke det aristokratiske grunddrag i østerdølerne udtryk kes, og denne ridderlige om end noget afvisende devise i deres vaabenskjold har fremdeles sin fulde gyldighed. De er sig seiv de folk, og staar paa nippet til at være sig seiv nok. Derfor er sammenligningen ganske træffende, nåar en forfatter kalder østerdølerne for Norges franskmænd, et folk med stærke passioner og et belevent væsen. Vinje, den største folkepsykolog vi har havt, siger ogsaa i sine „Ferdaminni", at „der er en forunderlig finleik i umgang hjaa mange af disse øysterdøler", og han fremhæver specielt Storelvedalen som en af de bygder, hvor „den nationale kultur er saa høvelig sam bundet med den nyare upplysning og livemaate, at det baade i maal og annat liksom er vokset sammen." 1665 1769 1801 1815 1825 1835 1845 1855 1865 1875 1891 1900 (500) 1044 1297 1301 1340 1413 1509 1781 2348 3203 3083 3287 [Scan 25] Halvor Botolfsen Trønnes. (Den første ordfører i Storelvedalen). Anne Evenstad. Eidsvoldsmanden Ole Olsen Evenstad. (Reproduceret efter hillede i „Norge i 1814" af dr. Yngvar Nielsen.) STORELVEDØLER MED BORGERDAADSMEDALJE. [Page 11] 11 BEFOLKNING. BARFRØ- OG ØSTERDALSSTUER Ellers er storelvedølerne, isærdeles de gamle, egte hardhauser, som ikke skyr hverken ild eller vand, nåar de har sat sig noget i hovedet. Som et bevis paa, hvorledes de kan gaa op i sit arbeide, kan vi nævne Helge Dalen, om hvem der fortælles, at han en morgen gik til sæteren for at rive et hus, og at han rev det halve af tåget, før han sansede paa, at han havde mad skræppen paa ryggen. Slige folk kan med samme lethed jage bøfler paa Pampas, som de kan drage tilfjelds i 30 graders kulde uden vaatter paa hænderne og uden mad i mange dage. Det kunde ogsaa i denne forbindelse ligge nær at nævne typiske repræsentan ter for den gamle østerdalske bondeadel i Storelvedalen i vore dage; men vi skal indskrænke os til at citere, hvad Jacob B. Bull siger, „at øster dølen ligner dalen, Haagen Storstu f. 1819 f 1901. hvor han er født: dulgt som de store skoge, übændig som de stride elve, sterk og selvtryg som de bredryg gede fjelde og derfor lidt tung i vendingen. Men bruger han to dage for at spænde hesten for slæden, saa kjører han i fjorten, før han spænder den fra igjen." Vikinge blodet og den medfødte trang til det eventyrlige holdes kun i ave ved en tilsvarende sterk forstand. Der findes dem, der styrer millioner; men der findes ogsaa dem, der sætter millioner overstyr, som var det bare lomme skillinger, de ruller med. Der har ogsaa derfor til alle tider gaat tildels fabelagtige sagn om de rige storelve døler: Hvorledes de har brugt pengesedler som fidi busser, hvorledes de har det finere hjemme hos sig end sjølve kongen o. s. v. Det hører dog med til sjeldenhederne, at nogen henfalder til overdaadighed og ødselhed, omend mange lever stort ef ter almindelige begre ber. Indgifte mellem de større slægter har ogsaa været alminde lig, idet de fik kon gens „tilladelse til at sammenkomme, uan seet de var helt sø skendebørn." Dette indgifte og denne sterke slægtsfølelse har ikke altid havt den heldigste indfly delse paa karakteren; paa den anden side har det dog bidraget til at bevare folkets Knud Iversen Vestgaard, til at bevare tOlketJ f. paa Trønnes 14 A> 1793 af forældrene Iver Vest- nnr i nr |pliop sinrlplflO gaard og Ineeborg Trønnes Nordstumoen, der upuiiuciigc aiiiuviag reiste til Nordland (Maalselven, i .799. Sønneme af diSSe fæ- dre føler sin odel, der forpligter, og de betragter sig der for som de store eiendommes tjenere, forvaltere af en arv, de sætter sin ære i at overlevere til sine efterkommere. Hvorledes de soclaie og økonomiske forhold derfor end vil arte sig i dalen, saa vil storgaardene som hidtil endnu i lange uoverskuelige tider danne grundstammen i da lens og folkets liv med odelsretten som det juridiske og moralske grundlag for eiendommenes bevarelse. Barfrø- og Østerdals-stuer. aa den lange strækning fra Atneosen til Kop pang findes der nu ikke andre gaarde end Bjøraaneset og Tresenggaardene. Ved Koppang £§gg|j begynder en tættere bebyggelse, som fortsætter sydover dalen med gaarde og pladse paa begge sider af almandveien og tillige paa begge sider af elven med kortere eller længere mellemrum, der optages af skog og dyrkede jorder. En reisende i begyndelsen af for rige aarhundrede skriver med hensyn til Storelvedalen: „Allerede paa de herværende gaardbrugeres huse kan man fornemme virkelig velstand. En stor stue, i hvis hjørne der staar en fra tvende sider aaben skorsten, hvor maden tillaves, tjener baade som kjøkken og be boelsesrum for husfolkene og er forsynet med enkle, men sterke møbler. Et mindre tilstødende værelse (koven) er forsynet med ovn og senge." De for Stor elvedalen mest eiendommelige husebygninger er ogsaa de her beskrevne saakaldte østerdals-stuer foruden barfrøstuerne, der nu desværre holder paa at forsvinde, hvorfor vi skal ofre dem en lidt udførligere omtale. Omkring det 10de aarhundrede begyndte enkelte stor mænd i Frankrige og Tyskland at bygge vagttaarne paa sine borge. Disse taarne, der var af træ, har ifølge Falk og Torp paa latin navnet Belfredus eller Berfredus og [Page 12] 12 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN Barfrøstue paa Gammelstu Trør.nes. paa fransk Beffroi og paa tysk Berfrit (Bergfried). Siden blev det almindelig, at byer ogsaa opførte slige for svarstaarne med klokke i, som der blev ringet med i krigsfare. Ved byen Gent i Flandern skal der endnu staa et Beffroi, hvis klokke bærer følgende indskrift: „Naar jeg klemter, er der brand. Naar jeg ringer, er der krig i Flandernland." Lignende taarne kom og saa til andre lande. I Ita lien kaldtes de Battifredo og i England Belfry. I Sverige fik de navnet Barfrid, i Danmark Barfred og i Norge Barfrø. Den første gang ordet Barfrø forekommer i norsk sprog skal være under Magnus Smek 1339, og ifølge Ivar Aasen betyder barfrø hos os en udbygning (overbygning) paa forsiden af et hus. Det ligger saa at sige i sagens natur, at disse barfrøstuer, der i Norge kun findes i Østerdalen, oprin delig har været opførte i forsvarsøiemed. Østerdølerne var i middelalderen saavelsom i vore tider et ridderligt folkeferd med en naturlig trang til at leve paa riddervis. Paa de fleste større gaarde blev der derfor bygget et vagt hus, der ogsaa sikkert nok i enkelte tilfælde har gjort sin nytte efter hensigten; men i tidernes løb blev dog Barfrø stuen benyttet enten som beboelseshus eller til opbeva ringssted for klæder og andre gjenstande, der fornemmelig tilhørte gaardens kvinder eller husfruen. Nu er disse Barfrø snart sagt bare en historisk kuriositet. Barfrø eller rester af Barfrø findes endnu igjen paa Hovde, Kroken, Svestad, Koppang, Nordstumoen og 3 paa Gammelstu Trønnes, der eies af Simen Landeth. Han har foræret et af dem til Folkemuseet paa Bygdø. Over det ene vindu paa dette staar følgende mskription: „ Halvor Tollevsen og Ingeborg Nilsdatter." Over det andet vindu staar: „Denne stue blev opbygget 1670 og malt aar 1808." I „Kunst og Haandverk fra Norges Fortid" af N. Nicolaysen findes der en kort beskrivelse med teg ninger af de gamle Barfrøstuer paa Kroken og Trønnes, hvis alder henholdsvis henføres til aarene omkring 1750 og 1600. Barfrøstuen paa Svestad er kjøbt af Hede markens folkemuseum og sendt til Hamar. Af Østerdalsstuerne findes der en og tildels to paa hver gaard lige fra Atneosen til Sætre. Om disse stuer skriver professor Dietrichson følgende i sit verk „Norges Kunst i Middelalderen": „Den eiendommeligste form for peisestuen er Østerdalsstuen med hal og kover, aabeni røst, aastag og slindebjelker efter hallens længde samt direkte udgang anbragt paa en af langsiderne. Men foran paa denne udgang blev der ofte anbragt et lukket bislag af let reisverk, og over dette bislag hæver taar net sig i tungt laftverk med gavle foran og bag. Dette taarn med opgang fra bislaget forekommer ikke i Norge udenfor Østerdalen og bærer det merkelige navn Barfrø. Til dette ord kan ingen norsk oprindelse paavises. Vi staar altsaa her overfor en fra udlandet indført byg ningsform, der efterhaan den har forplantet sig fra ridderborgen til bondehu set." Enkelte af disse gamle stuer er nu ombygget som paa Furuseth og Kroken eller ogsaa som paa Negaard indbygget i store moderne bygninger, der forener den oprindelige Østerdalsstues enkle type med den smag og de bekvemmeligheder, som nutiden kræver. De har ellers i sin udvikling Gammelt skab i stuen paa Lillestu-Koppang. Fra stuen paa Lillestu-Koppang [Page 13] BARFRØ- OG ØSTERDALSSTUER 13 passeret tre perioder. I den første periode havde Østerdalsstuen jordgulv og ljore i tåget og brikser (paller) langs væggene. Denne periode ligger selv følgelig langt tilbage i tiden. I den anden periode, der ogsaa ligger før 1500 tallet, fik stuen peis, bænke og borde og blyvinduer. Skorstenen, ildstedet eller pei sen (efter det latinske pensile) var oprindelig af al mindelig gråa sten med kalk eller lerpuds; men i den af ulve tilligemed følgende latinske inskription: „Die acerant rapidi Dominium sub imagine cerui." Det første stueuhr (pendeluhr med kasse og målet talskive) findes ogsaa paa Vestgaard og skriver sig fra aarene 1750. Af de smukt malede stuer findes der ikke flere tilbage end stuerne paa Trønnes og Atneosen. Malerierne be staar i jagtscener paa Atneosen og landskaber, kjær lighedsidyller og mythologiske figurer paa Trønnes. Det senere tid mures den af klæbersten med udskaarne søiler paa siderne. Koven eller kleven (paa oldnorsk klefi) eller det lille værelse i stuens ene ende blev be nyttet til senge og som madhus. I den tredje periode, efter 1700, fik den sin nuværende skikkelse med til dels to stokverk, med panelinger, med tåge af skiffer sten, med skabe og kitvinduer, med ovne og kjøkken tilligemed målerier, speile og andet udstyr som tæpper paa væggene og smukt udskaarne stole med betræk. Den første ovn i Storelvedalen siges at være den paa Vestgaard med kongens biliede i medaljon med aars tallet 1733. Paa Øvergaard findes der en massiv ovn med aarstallet 1749 og med smukke reliefbilleder af en mand, der blæser paa horn samt en hjort anfaldt siges, at Halsten Sjølie, far til den saakaldte Tjerne gutten, har målet stuerne i Storelvedalen. Han var med i krigen og tjente saa mange penge, at han siden kjøbte Tjerne paa Ringsaker. Malerierne i Trønnesstuen er særdeles vakre med fine, sterke glansfulde farver. Paa enkelte gaarde benyttes disse stuer til sommerstuer eller drengestuer; men de er for gode til at vanskjøttes. Grosserer Thomas Heftye blev saa indtaget i disse Østerdalske storstuer, at han efter tegning af arki tekterne v. Hanno og Schirmer lod bygge en Østerdals stue paa sin eiendom Sarabraaten ved Kristiania, og siden har mange fulgt hans eksempel. Vinje kan ikke nok som beundre dem og kalder dem den gamle sagastil i træ, og Eilert Sundt siger, at huslivet i Storelvedalen Storstuen (Østerdalstuen) paa Atneosen. [Page 14] 14 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. endnu minder om de tider, da der var høibaarne her ser i Norge, og han onsker tillige, at de skikke og de karakterer, som lange slægtsled igjennem har ud viklet sig under spærrestuernes tag sent eller aldrig maa dø ud. Af det her gjengivne interiør fra Storstuen paa Atneosen med Anne og Haaken siddende ved peisen faar vi et indtryk af huslivet i Storelvedalen baade nu og i gamle dage. Jagt og et ligger i sagens natur, at jagt (veifli) og fiskeri er ældre end al historie ogsaa i Storelvedalen, hvis skoge i gamle tider vrimlede af vildt. De almindeligste fangstredskaber var gilder og grave for de større dyr som bjørn og elg. Desuden brugte man spyd og pile (ogsaa kastepile), økser, knive og klubber, der i de ældste tider var af sten og siden af jern. Der findes endnu baade nede i dalen og oppe i fjeldbannet grave samt pilespidse og spydstumper m.m. Flintebøsser kom først i brug omkring 1650. Navnene Ulvstuhaugen, Ulvberget og Ulvstumoen tyder paa, at der har været meget ulv engang. Bæver findes ikke mer, og den sidste maar blev skudt i 1904. Ellers var det almindelig i sin tid, at betale skat med bæver- og maarskind. Bjørnen er ogsaa udryddet; men elgen har i de senere aar formeret sig, saa den er bygdens største plage, da den om vinteren ødelægger skogen ved at bide toppen af smaafuruen. Allerede ~Anno Christj 1573 lod Kongelig Mayttz forbiude att veide Els-diur her i Landet uden alleeniste imellom S. Lauritz- ok Michels-dag." Efterfølgende aabner os ogsaa et lidet indblik i gamle tiders jagttilstande: ..Aar epther gudtzs byrdt 1578 thend 31 dag julij var vdj Obslo paa radstuen skickett vegne aff hogst bemelt Kong. matt.s underszotte vdj Østerdalenn och paa thieris egne och menige mantz wegne ther samestedtz gaff till kiende broster och besuering . . . som for thett første begierendis att motte skyde elffsdyer paa skof- Skog, som er herjet af elg (med den sidste Ole Evenstad). fiskeri. fuene epthertj thieris skouff grendser jnd poo Suerige och the Suen ske skyde diørene . . . szaledis beuilgett, att the maa skyde forne elffsdyer aldt aaritt egennom wndthagenenn nåar the ere med kal fru, tha skulle the thenom forskone. Thisligeste begierindis att kong matts wille thenom tillade thieris waare att seige och foruende till thieris nodtorfft til huem the kunde giore thenom thett nyttigst vndthagen losz och maar, huilcke the wilde affhende till kong. matt.s embidtzmendt kong. matts till beste . . . saaledis att motte bliffue wed thieris gamble priuilegier och friiheder, som aff arildtz thidt weritt haffuer, hvad kong. matt. samb toct och tilladt haffuer med breffue och beffaling." I 1730 udkom der igjen en kongelig forordning om at frede elgen i en vis tid af aaret, og senere kom der lignende forordninger, indtil den nuværende jagtlov af 20. mai 1899 kom istand. Denne fredning har imidler tid - - som for nævnt - - ført til, at man har været nodt til at gribe til særskilte foranstaltninger foråt be skytte sine skoge mod elgens herjinger. Paa foranledning af Th. Ruud (Negaard) udtaler derfor herredsstyret, at „det er absolut paakrævet af hensyn til skogens bevarelse, at der træffes for foining til reduktion af elgbestanden inden herredet, og finder det som en hertil passende og hensigtsmæssig foranstaltning at ville anbefale, at der i henhold til lov af 20. mai 1899 angaaende jagt og fangst § 20 fore løbig i et tidsrum af 3 aar aabnes grundeierne ad gang til at benytte sin jagtret efter elg udenfor den i loven bestemte jagttid." Jagthytte paa Møkleby-fjeldet leies af grosserer Hans Kiær). [Page 15] JA GT OG FISKERI 15 162 eiendomsbesiddere i Storelvedalen meddeltes i statsraad 5 /n 1907 tilladelse til i henhold til §2O i jagtloven af 20. mai 1899 at udøve sin ret til jagt efter elg i 1908 foruden i den lovbestemte tid ogsaa i tiden fra 1. til 31. januar med det resultat, at 48 dyr blev skudte. Ellers kan elgen kun skydes i tiden fra 10. september til 1. oktober (et dyr for hvert matrikul nummer). I 1900 fældtes der 19, i 1905 38, i 1906 56 og i 1907 60 elge i Storelvedalen. Før i tiden var det al mindelig skik at spigre horn og skaller og klør af de fældte dyr op paa stabbursvæggen; men denne skik er nu gaat af brug. Paa Atneosen staar dog stabburet igjen med rester af gamle tiders jagttrofæer. Af gamle navngjetne bjørne- og elgskyttere kan vi nævne Halsten Rognstad (f 1907) med 36 bjørne, Ole Furuseth med 16 bjørne, Berger Stai med 9 bjørne, Simen Negaard, Iver Halvorsen Sundhaugen (97 elge med samme bøsse og alle uden løshund), Anders Tryli, Botolf og Sæming Tresen, Ole Sundet, Andreas Messeltbakken, Engebret Bjøraaneset og Nils Smed Neset f. 1816 f 1890 (med flere bjørne og over 300 elge) samt Halvor Tangen (Tanggutten, jernblaaser, der og saa er nævnt af Gunnar Øster døl i „Svein Skytter"). Men mesteren for dem alle er dog Ole Olsen Messelt, der skjød over 100 bjørne og 300 elge i sin tid. 15 aar gammel var han med og skjød sin første bamse Hile julaften 1791, ved hvilken anledning han fik en skramme i panden, og sin sidste bjørn Stabburet paa Atneosen. Bjørnejægeren Ole Olsen Messelt og hustru Sigrid Torgalsdatter. Hun blev født 1787 og døde 1872. skjød han alene 83 aar gammel. Han skjød ogsaa' rensdyr (en gang 5 for 2 skud), ulve og ræve (27 paa en vinter). I „Svenska Jagerforbundets Nya Tidskrift" 1867 omtales han som Norges berømteste bjørnejæger, en stor mand i jagtens verden, hvis minde bør bevares. Sine jagttrofæer spigrede han op paa udhusvæg gene paa sin gaard Messelt; men de er nu forsvundne. Det for- tælles, at han jagede en elg i tre dage uden mad, før han fik skud paa den, og at han en anden gang var i kamp med en bjørn, der fik 15 kugler i kroppen, før den stupte. Lærer Otter Pedersen udgav (Hamar 1870) en bog om Ole Olsen Messelt, der døde 1869 93V3 aar gammel. Hans biograf ender bogen med følgende smukke ord: „Bjørnejægeren Ole Olsen Messelts minde vil leve længe blandt Norges fjelde, og hans bedrifter vil blive paa folkets tunge og opmuntre mangen rask ung gut blandt dalbondens sønner til at slægte den store skogsmand paa". Af yngre elgskyttere kan nævnes Helge Furuseth, Asbjørn Olafsen, Halvor Landeth, Simen Vestgaard, Tor gal Møkleby, Ole Øien, Haakon Stai og Torgal Trøn nes m. fl. Ifølge Norsk Jæger- og Fiskerforenings tids skrift for 1904 har Olafsen og Halvor Landeth skudt en elg med en af de største og smukkeste kroner, Elgkronen (hos Simen Landeth) [Page 16] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 16 Markprove paa Gaala sæter 1906. som Sorttjernet, Net- som i det hele tåget findes i hele Europa. Kronen tjernet, Faafængtjernet har 14 takker paa hvert horn, og maaler 1.2 m. fra og Gammelsætersjøen. spids til spids og veier 13 kg. Elgkronen eies af Simen I Glommen er der slup- Landeth. Fru Anne Furuseth er den første kvinde i pet en mængde yngel Storelvedalen, der deltager i elgjagt og har skudt elg. af baade harr og sik og Foruden elgjagt drives der jagt paa hare, ryper og bar- ørret. Ørret er almin fugl. Møklebyskogene er det bedste elgterræn. Enkelte deligst i vandene paa aar er det skudt optil 1000 ryper oppe i fjeldet. Simen vestsiden. Af gamle be Landeth er en af de sidste, der har skudt bjørn, og kjendte fiskere kan vi Iver H. Sundhaugen og Simen Vestgaard skjød i 1880- nævne en ved navn Fi aarene de sidste bjørne, der er skudt i Storelvedalen skehans paa Møkleby Gaupe og jærv findes der nogen af, og ræv er der der især drev det saa meget af. Ren findes i fjeldene paa forsommeren; men kaldte isfiske. OleNee senhøstes drager den nordover og udenfor Storelveda- gaard (f 1907) og Nils lens grænser. I gamle dage blev jagtretten (fuglvona) Halvorsen paa Furu delt i særskilte strækninger, og tiurleg om vaaren er seth (født paa fjeldet 2-t/g 1836) har fisket meget i de senere aar. fremdeles en yndet sport for bygdens yngre jægere. Fiskeriet var ogsaa i gamle dage en ganske ander og fædrift. Jordbrug 'orn har Storelvedalen maattet kjøbe baade gammel og ny tid, og der har ofte været korn mangel paa grund af frost og uaar. Slotsprest Claus Pavels skriver saaledes 1812, at „paa Hedemarken var der indgaaet forbund ei at sælge en tønde rug for mindre end 100 rigsdaler", og der blev fortalt, at de dernede ogsaa dråk skaaler paa et godt frostaar i Østerdalen. l 1 Aaret 1801 var forresten ogsaa et haardt aar og flere reiste ud af bygden især til det nordenfjeldske (Nordmør og Nordland). Efter den saakaldte kapiteltakst eller kapitaltakst, der blev fastsat for hvert stift med hensyn til kornvarers og skatters beregning, var priserne svimlende høie i dyrtidsaarene. ledes vigtig næringsgren end nu og dreves derfor i større udstrækning. Man brugte angler af sten og flint ellers siges det, at alle bække og vande gik stinde af fisk, saa det bare var at forsyne sig med næverne. Lige ned i forrige aarhundrede solgte osterdølerne en mængde fisk til hedemarkingerne eller rettere sagt byt tede i korn og brændevin. Prisen paa 1 bismerpund orret varierte mellem 1 og 2 skjæpper byg. Fisken har i de senere aar minket, saa man nu har grebet til særlige foranstaltninger for at bevare og oge fiskebestanden. Søndre Østerdalens jagt-fiskeri-forening har i den hen seende udfoldet en stor virksomhed. Denne forening blev stiftet paa Koppang 13. juni 1896 efter initiativ af Simen Landeth, Svein Øvergaard, P. Tronnes, Haakon Vestgaard, Olaf Dieseth og Helge Furuseth med 200 medlemmer. I 1890—92 blev der sluppet 2—3000 yngel ud i forskjellige tjern =^= __ ===a^— Arbeids- og skogsmanden Nils Hal vorsen paa Furuseth). Til betryggelse mod uaar blev der oprettet korn magasiner i flere bygder, og i Storelvedalen begyndte magasinet sin virksomhed Ude mai 1792 med et kvan tum paa 108 tønder korn, hvoraf kongen havde skjæn ket 50 tønder og almuen resten. Ved udgangen af 1799 var beholdningen 74 tønder byg og 32 tønder 6 3 ,4 skip pund havre. I 1815 havde magasinet et forraad paa 73 tønder byg og 34 tønder havre og i 1835 58 tonder I Glommenerder slup I 1812 kostede saaledes: 1 skippund rugmel 140 speciedaler 125 — 1 — blandingsmel . . . 155 — 1 tonde let havre 25 rigsdaler 1 — rug eller erter . . .. 70 [Page 17] JORDBRUG OG FÆDRIFT. 17 byg og 48 tønder havre med udestaaende fordringer paa 132 tønder korn. Magasinet stod under bestyrelse af sognepresten og medhjælperne med fire af dem ud valgte gode og redelige mænd i sognet. Laan af korn fandt sted i mai maaned og blev leveret tilbage om høsten med en skjæppe overmaal pr. tønde. Ved kongl. resolution af 1846 blev magasinet ophævet og huset, der stod paa Moen paa Møkleby, revet en tid efter og opsat som stabbur paa Mellemmesselt (Persstuen). Hverken agerbrug eller jordbrug i det heletaget har kunnet hæve sig til nogen høide i Storelvedalen, skjønt de ved siden af kvægavl var de vigtigste og nærsagt eneste næringsveie, ind til skogen i vore dage blev hoved næringsveien. I 1812 modnedes kornet kun paa to steder i Storelve dalen: paa Sæ terskletten ved Hovde og paa Lysthaug ved Op huus. I 1907 fandtes der næ sten heller ikke modentkorn. Paa gaarden Havn si- ges de første poteter at være sat i Storelvedalen. Arealet af dyrket ager udgjør heller ikke mer end 3.1 km. 2 Af eng-land findes der 9.2 km. 2 og af saakaldt udmark 352.7 km. 2 , hvoraf der skal findes 5000 maal dyrkbar jord. Jordbunden er gjennemgaaende mager og tildels ste- 1695 kaldes det store frostaar, og almuen i Østerdalen klager da - som almuen over det hele land sin nød for H. M. Kon gen, „at han vilde anse dem med barmhjertighed og redning, saa den fattige ikke skulde omkomme, og at der indføres korn til en lidelig told, hvormed de betrængte undersaatter kunde blive er holdet til H. M. merkelige interesse" (som professor Taranger med deler i Aftenposten 1894 nr. 54). 1742 var ogsaa et svært uaar med frost og græsmark og ligesaa i 1789-90, da flommen i 1789 var saa meget mer ødelæggende, som den indtraf i juli maaned; det fortælles, at man paa Møkleby maatte sende kreaturerne til Hedemarken for at bjerge dem vin teren over og sauerne sendtes til Nordre Østerdalen, hvor flom men ikke havde været saa slem. Seiv paa Evenstad var der slig fodernød vaaren 1790, at man saavidt holdt liv i dyrene ved hjælp af hakket bar og søljeris. Paa Møkieby havde de kua oppe i Børtne hele vinteren 1790. 3 Storelvedalen. net. Den bestaar væsentlig af sand (aure) og kvabb, der ogsaa kaldes flødjord, fordi den har flydt ned i dalen oppe fra lierne. Den bedste jord findes ellers midtlies; men de dyrkede marker findes paa faa und tagelser nær nede i dalbunden. ! I den senere tid er der gjort meget for jordbrugets fremme. Flere har op holdt sig ved landbrugsskoler, og forbedrede brugs methoder anvendes ved maskiner nærsagt paa hver gaard. I femaaret 1881-85 blev der saaledes anskaf fet 3 radsaamaskiner, 16 slaamaskiner og 2 træske maskiner. Noget videre nyland er dog endnu ikke ryddet. Store strækninger som mellem Atna og Koppang og mel lem Evenstad og Rasten og ved Løvengbækken - for ikke at nævne flere steder venter derfor paa at lægges under plogen. Herreds styrelsenharmed hensyn til dyrk ning af jord ud talt følgende som svar paa rund skrivelse af 18. januar 1907 fra landbrugsdepar- tementet angaaende yderligere forføininger fra statens side for at lette übemidlede adgang til erhvervelse af jord til opdyrkning: 1. Værdien af 1 maal dyrket jord inden herredet er antagelig 70 kr. 2. Opdyrkning af 1 maal jord antages at koste for myr 50 kr., for slaatteland2s kr. og for havnegang eller skog 80 kr, 3. Indtil 1. januar 1907 er det solgt 1 238,5 maal jord til arbeiderbrug og 12,8 maal jord til boliger til übemidlede. 4. Gjennemsnitsprisen pr. maal har været for opdyrket jord 45 kr. og for uopdyrket 15 kr. Som et lidet eksempel paa, hvad der blev gjort for jorddyrkningen i gamle dage kan følgende anføres: 1 Udsæden og foldigheden opgives saaledes i 1900: Udsæd pr. maal. Udsæd ialt. Fold. Rug 18 liter 6 hl. 16 Byg 36 123 - 8 Blandkorn 45 38 - 9 Havre 54 259 - 8 Erter 27 - 9 - 8 Poteter 210 - 658 - 12 Halvor H. Trønnes (Høistad) paa sæterveien. [Page 18] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN 18 Fra Storfjeldsæteren med oksen „Odin" efter fotografi af professor R. Collett) I 1635 udsteder kong Christian IV et brev, hvori „vi naadigst have bevilget og tilladt saa og hermed naadigst bevilge og tillade menige bønder, som ville rydde og dyrke jorden udi vores almin ding udi Østerdalen, at maa nyde og bruge samme jorder og nyrydningspladse fri for skat og landskyld, skydsferd og alt andet arbeide paa 6 aars tid". I Fredrik V's tid søgte man ogsaa ved offentlige foranstaltninger at rydde jord i de østerdalske almenninger. I 1754 blev der ansat en general-landmaaler, som i forening med vedk. steds lensmand og 4 lagrettemænd skulde udmaale og udvise, hvem der ønsket det, pladse til rydning. Rydningsmændene skulde faa frit tømmer til sine huse, frihed for skatter og militærudskrivning i 20 aar og under visse omstændigheder tillige erholde en liden sum kontante penge til anskaffelse af kreaturer. Men dette foretagende gik desværre snart i staa. Bønderne klaget over, at de berøvedes brugen af sine sætre og sin almenningsret, og nybyggerne var heller ikke tilfredse med de dem anviste pladse. Af de 700 ud- maalte pladse blev kun 300 bygslet, og seiv disse blev efter kort tid forladte, og det paabegyndte rydningsverk blev stanset i 1760. Der er i den senere tid gjort meget for at ophjælpe fædriften og kvægavlen. Kvæget er gjennemgaaende stedlig race (Østerdalskvæg), der i det sidste er kryd set med Telemark- og Gudbrandsdalsrace. Paa foranstaltning af landmandsforeningen holdes der tredje hvert aar kreaturudstilling (dyrskue eller fæsjaa) oppe i bakken ved hovedkirken eller ved Rasten. Melke udbyttet om aaret pr. ko er for nogle gaardes ved kommende sat til 1 300 liter og for andre til 1 800 liter. En tabel af nyere dato over kreaturholdet kan kanske her være paa sin plads. Ifølge opgaver fandtes der i Storelvedalen: 1891 , 900 Heste * 276 336 Storfæ 1816 1 164 1 Ifølge professor dr. Yngvar Nielsen (Hist. tidsskrift 1875) var kvægholdet i 1657 i Solør, Odalens og Østerdalens fogderi (indbefattende Odalen, Vinger, Grue, Hof, Elverum, Aamot og Tønset) 2455 heste, 16 094 hornkvæg, 9 064 gjeder, 11271 faar og 1677 svin paa en befolkning af 9 100 mennesker. Faar 656 311 Gjeter 189 112 Griser 92 228 I 1835 siger amtmanden i sin indberetning, at i Storelvedalen udgjør fædriften indvaaner nes næringsvei, og der produceres en bety delig del smør, ost og talg til salgs hvert aar, ligesom der ogsaa hvert aar føres drifter og slagtekvæg til Kristiania. De bedste havnegange findes i Søkundalen, Bønne og ved Eldaaerne, og de bedste fjeld sætre er Gaala-, Møkleby-, Messelt- og Stor fjeldsætrene. De ældste sætre er Helaks og Møklebysæteren (Søkunsæter), hvor baade Evenstad og Furuseth og Messelt havde sæter en gang. Der findes endnu trøer, som kaldes Evenstadtrøa og Furusethtrøa. Gaalasæteren (ogsaa kaldet Gaarda og Gaalie) blev bebygget af Halvor Jakobsen Stai omkring 1730, og Furuseth sæter blev bygget omkring 1750 (et stabbur staar igjen med aarstallet 1759). Evenstadsæteren med en times kjørevei fra Evenstad har en gammel stue (Nabstuen) med aarstallet 1702. Paa Storfjeldsæteren (c. 1000 m. o. h.) har Anders Landet sit sanatorium (an- lagt af Ingvald Landet). Før i tiden var det almindelig, at Mindestøtten ved Gaala. Høns 802 1334 Ænder 10 10 Gjæs 23 Kalkuner 4 [Page 19] SKOG- OG TØMMERDRIFT. 19 hver gaard havde to og tre sætre ; men nu bruges der som regel bare en sæter hele sommeren. Alle sætre i Storelvedalen er ellers bekjendte for sit fine gode stel og sin naturskjønhed; sæterlivet er derfor som det gjennem alle tider har været en væsentlig side af folkets liv. „Mange steder udi Norge bruger de, som er af adelig stand seiv at bete sine buskaper som patri arkerne fordum gjorde", siger Adam af Bremen, og dette kan den dag i dag passe paa storelvedølerne. Vinje har skrevet meget smukt om Storelvedalssætrene, og det var der oppe han traf de to vakre jenter Anne og Ragnhild (paa Helakssæteren, hvor antagelig ogsaa Guttorm og Ragnhild i sin tid traf hinanden). Natur forskeren og eventyrdigteren P. Chr. Asbjørnsen skri ver med henblik paa Storelvedalen i 1852: „Det idylliske ved sæterlivet ligger i menneskenes og dyre nes gjensidige forhold, i hornets og lurens og lokin gens gribende toner, kort sagt i det inderlige samliv med naturen deroppe i høifjeldets ensomhed. Det er denne natur, hvis dystre grundstemning gaar gjennem sagaerne og kjæmpeviserne og de nordiske digteres sange. Det er speilbilledet av denne natur, som glim ter i sagn og eventyr, hvis klang fornemmes i luren og i felen, og hvis stemning er indgaaet som en be standdel i fjeldfolkets aandelige liv." Men det kan være haardt mangen gang deroppe i fjeldet, og det hænder, at folk fryser ihjæl midt paa sommeren. Den 18de juli 1872 frøs saaledes to unge mænd (Dahl og Martinus Negaard) ihjæl oppe ved Gaalasæteren, og til minde om dette er denne støtte reist. en gamle forfatter Peder Claussøn Friis skriver i sin Norges beskrivelse: „Mand hafuer store Skofue at drage offuer udi dette Læn (Øster dalen), hvilket deraff kand fornemmis, at en Prest hafuer 24 store mile mellem sine tre Kircker." „I Østerdalen ere vel ocsaa Egne mange Stæder aff god Ager/Eng-Jorder oe Græszning til Qvæg/men gifes der iblant store vidt- løftige Skowe/saa fordi Bygdene ligge adskilde saa der fore et Præstegield kand være ved 24 mijleigiennemsom en Præst mellem sine Kircker hafuer at reyse" (siger og saa Arennt Bernt sen i sin „Dan marckis og Norgis Herlighed" 1556). Kraft skriver, at „ØsterdalenerNor ges bedste skogdal, hvis skoge er en nationalherlighed." De gamle konger, specielt Kristian I V, var ogsaa opmerk sompaaØsterdals- skogene; men den store landkommis sion af 1665 har Skog- og tømmerdrift. Tresfaldet eller Kløvet ved Koppang. neppe ydet dem synderlig opmerksomhed, idet den siger i sin indberetning: „Udi Østerdalen er hos en part gaarde nogen tømmerskog, dog ingen masteskog, som udbringes kan formedelst berger og fosser." Naar vi ser hen til, hvad der endnu er igjen efter de sidste tiders voldsomme hugst og den skade, som marken og elgen og brand og braatebrænding har forvoldt, saa faar vi et overvældende indtryk af skogens oprindelige frugt- barhed i Østerda- len. Storelvedalens skoge udgjør 76.7 °/o af herredets fladeindhold, og de fleste gaarde er skoggaarde; men mange af dem eies af udenbygds- boende. Ikke min- dre end 285 tusen maal omtrent 1/4 eller 25 °/o af Storelvedalens skogeskalværepaa fremmede hænder. Søndre Sætre gaard og skog med Sæ- ters- og Hovde sameie-skogeies af P. Hovindi Aamot. SøndreHovdeskog eiesafßorregaards- [Page 20] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN 20 kompagniet, og Nordre Hovde skog af Johan Rustad i Aamot. Stenviken skog eies af Johan Møystad i Elverum. Nysæterberget (tvende lotter) eies af Nils Dørum i Vang. Gammelstu Ophuus skog og delvis Svendstu- og Sørstu Ophuus skog eies af statsraad Johan Thorne. En anden part af Svendstu Ophuus eies af L. A. Enger & Co. Akselstuen og Rogner med Sørstumoen skog eies af grosserer Hans Kiær, og en parcel af Møkleby (Trøen) eies af Peter Sjølie, mens Tollev Møkleby paa Deset i Aamot eier Knuds. Søndre Messelt gaard (med lidt skog) eies af Harald Stang i Fredrikshald, og Søndre Messelt skog med Træet paa Trønnes eies af And. H. Tømmermerking i skogen. Kiær & Co. Berger (Vestgaard) eies af Ivar Elseth fra Solør, og Tresdalen skog eies af Otto Aakrann i Elverum. >/i6 af skogen i Atnedalen eies af Nils Modal og Auden Solliens enke. Den største udenbygds skog besidder i Storelvedalen er dog grosserer Arthur Mathie sen & Co., der eier følgende eiendomme: 1) Gam melstu Strand skog. 2) Kroken gaard med skog. 3) Svestad gaard med skog. 4) Nordstu Vestgaard skog. 5) Parceller af Koppang. 6) Bjøraaneset skog. 7) Atneosens skog (med et rundt tal omkring 150 tu sen maal skog til værdi af over 1 million kroner). 1 Tømmerdriften er gammel i Norge. Allerede om kring aaret 800 solgte man tømmer. Fra aaret 890 findes en beretning om en Islandsk høvding Ingmund Thorstensson, der kjøbte tømmer i Norge, og i det 10de 12te aarhundrede havde islændingerne (ifølge 1 Arthur Mathiesen & Co.s store skogeiendomme er nu over gaaet til aktieselskab af samme navn. Skogeiendommene strækker sig over Solliens, Stor Elvedalens, Foldalens, Søndre Frons, Ringe bus, Aamots og Elverums herreder. Aktieselskabet er meddelt approbation paa betingelse af, at 2 h af aktiekapitalen forbliver paa norske hænder og hele bcstyrelscn bliver norsk. Graagaasen) ret til at hugge al den trælast, de vilde, i kongens skoge. Omkring aaret 1300 havde Norge (ifølge professor Alexander Bugge) en vigtig udførsel af trælast, og de første spor af flødning i Glommen skriver sig fra 1490-aarene; men ovenfor Øiern er der neppe flødet tømmer før 1550, skjønt man visselig før den tid drev med sagbrug og planker. Prisen paa norsk furutømmer i Kjøbenhavn i 1650 var (ifølge Arennt Berntsen) pr. tylvt 24 sletdaler for 24 alens, 12 sletdaler for 18 alens, 6 sletdaler for 16 alens og 10 mark for 12 alens tømmer (1 sletdaler =64 skilling og 1 mark = 16 skilling). I 1640 var prisen paa fuldmaalstømmer (over 8 alen 12 tom i top) i Glommenvasdraget noteret til 5 ort tylvten. Først efter 1700 blev der solgt undermaalstømmer. Efterfølgende klage kaster et klart lys over forhol dene omkring aaret 1725, da stillingen blev slig, at østerdølerne maatte henvende sig til kongen. Til kongen (Fredrik IV). Det baand og den byrde, som Eders Kongl. mayts salige Hrr. fader hoyloflig ihukommelse Kong Christian den femte ved sit allernaadigste udstedte saug reglement, og der forfulgte kongl. aller naadigst befalling om tømmer handlingen af dato 6 sept. 1688 for os fattige bønder, her søndenfjelds i Norge, haver opløst, kan vi og vores efterkommere, aldrig noksom fuldtakke, aller helst vores forfædre, og vi efter dem derved blev endtlediget fra de prævile gier og monopolier, som en og anden Particueliere før dend tid med tømmer handlingen tii den gemene almues ruin og fortræng sel vare benaadet med. Men aller naadigste konge; Skjønt saadan hoi kongelig naade allene har hensigtet til vores frelse, som fattige undersaatter der ei har andet til vores hjem med hustruer, børn og folkes ophold, samt kongelige skatter og mange andre contributioners af betaling, end den liden sum som os for vores tømmer vi aarlig af skovene til saug eiere og brugernes fornødenhed kan udvirke, som Gud ved, dog er en liden del for os, aller helst når vi forst maa hugge tømmeret føre det lange veie ned til elvene dernæst fløde det mange mile ned i landet før det bliver af kjøbmændene anna met, hvormed vi dog har maattet være fornøyet indtil om vin teren 1722, da vi maatte drage fra Aamodt gjeld i Østerdalen til Christiania imod 39 —40 mile i vente som sedvanligt af enhver vores kjøbmand at nyde betaling baade for hvis tømmer vi havde leveret, som vi for 2-å 3 aars hugst vi havde i behold umærket. Saa har vi dog mod al forhaabning til vores store skade maattet fornemme, at de ei vores før for dem udhuggene tømmer vilde beholde og ei af kjøbmændene udbetale os for pris som skrevet var langt mindre efter den af alders tid brugelige maade gjøre os nogen forskud, uden alene med tiden at tvinge os tømmeret fra, for den pris de seiv vilde, eller og at de ei længere som hidtil noget til Fredrickstad og Mos borgere har kunnet afsætte, og da vi ved denne uformodentlig instance enten til kongl. skatters eller anden vores gjælds afbetaling ikke vidste nogen udveie, maatte endel af os udsætte vores gaarde for pengelaan og maatte opsøge os andre kjøbmænd, hvoraf borger i Christiania Borge Olsen, hvem vi ham med bøn og begjær formaadde til, vores til de andre kjøb mænd fremlagte tømmer at beholde, imod at han af os med en anseelig capital til forskrevne udgifter forstragte, hvorved vi. Gud være lovet, den tid blev reddet. Da nu vores forrige kjøbmænd fornam at deres behandling mod os skattebønder ei vilde gaa for sig, at de paa slig maade kunde faa os til deres træler, eller idetmindste beholde vores tøm mer haver de afvigte sommer søgt hans Exelence H. conference raad og stifthauptmand Tønsberg og vores til bemeldtc Borge [Page 21] SKOG- OG TØMMERDRIFT. 21 Olsen solgte tømmer at lade arrestere, dernæst paa hugstgaardene ladet forbyde det ingen af os, noget tømmer herefter enten til hannem eller andre maatte sælge, hvilket deres gjorte forbud vi dog allerunderdanigst vil haabe, at være tvært imod allerhøystbe melte befaling stridende og os fattige bønder aldeles umulig paa anden maade en med tømmer som er vores eneste middel, at betale vores gjæld med saavel til daglig ophold, som til de 2de skiløbercompagniers afbetaling og resterende skatter, hvortil vi med største omkostning udi sidste krigers tid fremfor andre her i landet har maattet contribuere, foruden vi seiv fra vores (huse og hjem) hustruer og børn udi vilde skove mod fienden camperede som frem og tilbage igjennem den trange og snefre dahl imellem aggers huus stift og Trondhjems lehn da fienden der var indfalden, hvortil vi maatte udgive den meste proviant og fourage til vor fiende der alt detsværre har bragt os udi en übodelig gjeld og fattigdom det vi dog taalmodig har baaret, saalænge vi vort tømmer fik sælge; men skal forhindres, er det sant og vist, at vi ved slig tvang aldeles maa rui neres og paa det sidste i yderste armod og elendig hed gaa fra hus og hjem Wi nedbøier os derfor i støvet og nedfalder med denne vores allerunderda nigste nodtrængende Sup plicqve for Eders kongl. May. fødder allerunder danigst at det forhen aller høistbemelte Eders kongl. May.ts sal. og høiloflig hr. faders allernaadigst ud gifne befaling og bevilling saaledes af Eders kongl. may. allernaadigst maa blive confermerit, at vi fat tige undersaatter ogskatte bønder vores lømmer maa afsætte uden nogen Præ judice enten af Christiania saugbrugere eller andre." I følge lensman dens aarlige indberet- ning gaar skogen merkbart tilbage, d. v. s., skogbestanden formindskes, mens skoggrundens værdi er i stigning. Omkring aaret 1800 var tømmerdriften i Storelvedalen endnu i sin barndom; der huggedes kun tømmer (det meste sagtømmer) paa 6 alen 12 tommer i toppen. Først ved 1820-aarene findes priser noteret paa 10 alen 12 toms tømmer til 7 speciedaler pr. tylvt. 11813 blev der efter datidens forhold afsluttet en stor tømmerhandel i Stor elvedalen (vistnok paa grund af uaaret 1812), idet Sætre, Strand, Ophuus, Kroken og Furuseth tilsammen solgte 600 tylvter til agent Jacob Nielsen i Kristiania (bedstefar til professor dr. Yngvar Nielsen) og erholdt korn i for skud. I 1814 var skogmarken saa slem i Østerdalen, at regjeringen maatte skride ind. I 1834 solgte Tarald Messelt 133 tylvter ved Eldaaen til Ths. Joh. Heftye & søn for 302 speciedaler. Hvorledes priserne ellers blev beregnet i 1840-aarene kan sees af følgende plakat: Ved en under 26de juni 1843 afholdt generalfor samling af Christiania trælasthandlere bleve priserne paa nyt høst- eller vinterhugget tømmer af Iste aars udkomme for det kommende aar bestemte som følger: Furu. 10 alen. 8 alen. 7 alen. 6 alen. 5 alen. 14 toms 8 spd. 60 3 6 spd. 84 ,3 5 spd. 36 3 4 spd. 24 3 3 spd. - ,3 13-7—60 5-84 4—60 3 60 2 60 12 - 6 - 60 5 24 4- 36 3 - 2 - 11 1 /, 4 - 96 4-24 3 24 2—36 I—6o 11 - 3 - 60 3 - 2—24 1— 72 1 10 2—60 1—72 1—24 - -96 60 Gran. 10 alen. 8 alen. 7 alen. 6 alen. 5 alen. 14 toms 7 spd. - 3 5 spd. 24 3 4 spd. 48 ;3 3 spd. - 3 2 spd. - 3 13 6 - - 4—60 3—60 2-60 1—72 12-5—60 4 - 3—24 2 - - 1-48 IP/2 4-24 3 - 2—24 I—6o 1-- - 11 3 - - 2 24 1-72 1—24 84 For sommerhugget, overligget tømmer el ler for andet aars udkomme, afgaar V 6 part. For utilbørlig bar ket tømmer, eller paa hvilket barkstrimme- len i toppen forefindes, afkortes l h part. Directionen for tømmerhandelen, Christiania den 26de juni 1843. Westye Egeberg. L. Meyer. N. A. Andresen. Der var ved den tid aldrig tale om at sælge mer end 50—60 tylvter paa en gaard og næsten aldrig under 10 toms tømmer. Omkring 1870 og 1880-aarene steg tømmerpriserne, og der begyndte at hugges mere og mere for hvert aar. I femaaret 1881—85 blev der saaledes aarligaars gjennemsnitlig hugget til salg 22700 tylvter og i femaaret 1891 1895 28 000 tylvter aarlig. I det næste femaar 1896 1900 blev der gjennemsnit lig pr. aar hugget omkring 40 000 tylvter (36 pet. mer end i 1891 1895). I aaret 1907 gik der 712 tusen tylvter tømmer gjennem Glommen (og deraf omkring 50 tusen tylvter fra Storelvedalen). Nævnte aar valg tes det første skograad (valgt af herredsstyret), der bestod af P. G. Trønnes, E. G. Negaard, Anders Landet, Johan Berger (Kroken) og Arne Haugen. I den senere tid er der ogsaa ellers gjort meget til sko- Tømmerlunne i Imsa. 10 2 - 1 - 24 108 - 72 4 med hjem mel i skjøde efter Iver Mogensen odelsskjøde paa Strand til leilændingsmændene Ingebret Svendsen, Knud Pedersen, Nils Pedersen og Knud Hansen paa 3 huder med bygsel og herlighed, som nævnte leilændinger til forn havde brugt med skog og mark paa begge sider af Glommen. I 1723 er Strand Nils Pedersen, Embret Olsen, Peder Knudsen og Knud Hansen tilhørig med en 1 Far til F. F. Hausman f 1 757, efter hvera Hausmansgaden i Kristiania har sit navn. [Page 45] G A ARDEN E I STORELVEDALEN. 45 samlet besætning som i 1665 (plus 64 sauer og 40 gjeder). I 1790-aarene er der fremdeles 4 opsiddere paa Strand (Ole Larsen, Ole Knudsen, Knud Halvorsen og Nils Nilsen). Ole Larsen var fra Ophuus og blev gift med Maren Haagensdatter, søster af Haagen, Anders og Jo Hovde. Tarald Svendsen var ogsaa bruger paa Strand en gang og overdrog gaarden til sin søn Peder Taraldsen for 700 rigsdaler. Ole Larsen døde i 1815, og i 1819 overdrog hans enke gaarden til svigersønnen Ole Olsen Evenstad og hustru Anne Olsdatter for 1 200 speciedaler. Ole Olsen Evenstad Strand døde i 1833, og enken sad nogle aar i uskiftet bo, indtil hun i 1845 overdrog gaarden til sin svigerson Botolf Halvorsen Trønnes og hustru Marthea Olsdatter for en kjøbesum af 1 800 speciedaler. Gammelstu Strand, 300 maal jordvei med sæter, eies nu af Tollef og Ragnhild Trønnes paa Hun dorp i Gudbrandsdalen. Nystu Strand eies af Adorf Strand og Lillestu Strand af Johan E. Strand. Sveen eller Søndre Strand eies af Nils N. Strand, der overtog eien dommen i 1899 for 150000 kroner. Brynildstuen er en parcel under Nystu Strand. Rusten og Bækken, de sydligste gaarde i Storelvedalen paa østsiden af Glom men, er ogsaa undafdelt fra Strand. Paa alle Strand gaardene findes Østerdalsstuer, og stuen paa Sveen bærer aarstallet 1706. Rønningen er undadelt fra Sætre, men hører nu til Strand. Ophuus. Ophuus (huset oppe ved elven i forhold til det nedenforliggende Strand) bestod en gang af en helbols og to halvbols gaarde, der nu er delt i flere brug. I 1665 var Johan Gaardmand eier af en part (3 ! /2 mark smør) i Ophuus, og der var da to opsiddere eller bygsel mænd, Svend og Halvor, med en samlet skyld af 2 huder og 3 skind. Gaardene kunde føde 48 storfæ og 4 heste og havde fiskeret i Hovdsjøerne. I 1670 udstedte Johan Gaardmand et brev til Tarald Svendsen Ophuus an gaaende et jordstykke paa den østre side af Glommen ved elven Neta, der hørte under Kroken, men som Tarald Svendsen vilde lægge under Ophuus. I 1723 eies Ophuus af Ole Halvorsen og Hans Larsen med samlet skyld 2 huder 10 skind. Hovedgaarden, Svendstu eller Nordre Ophuus, eies nu af fru Anne Trønnes (enke efter Halvor M. Trønnes), der overtog gaarden i 1906 for en kjøbesum af 35000 kroner; det egentlige Nordre Ophuus eller Taraldstuen ligger paa vestsiden af Glom men overfor jernbanestationen. De to halvgaarde bestod af Søndre- og Gammelstu Ophuus. Søndre Ophuus eies nu af Knud Ophuus, der har overtaget gaarden af sin far Ole Ophuus (70 aar gammel). Gammelstu Ophuus er delt. En del af jordveien hører til Søndre Ophuus, og resten er udparcelleret i smaa brug, medens skogen eies af statsraad Johan Thorne. I 1520 skreves det Ophuz og i 1593 Ophuuz. Paa søndre Ophuus findes et par gamle lysestager, der ifølge sagnet skal være fra en svensk kirke, og et ølkrus af valbirk med udskaarne løvefigurer fra 1802. Taraldstuen (skydsstation) tilhører Dortinus Baggroen, en brodersøn af fru Anne Evenstad. Den gamle John Baggroen er nu 78 aar gammel og lever paa gaarden. I nærheden ligger Midtstuen med smaabarnskolen og handelsmand Kværnmoens gaard Nordvang. Kr. Kværnmoen, f. i Solør, har drevet handel i Storelvedalen i 26 aar. Ca. 1 000 maal skog, Ingeborg Ophuus dødsbos eiendomme, blev 1907 solgt til G. Hel gesen, Brumunddalen, for 40 000 kroner -f- omkostnin ger. Det kan tilføies, at Svendstu Ophuus i 1820 aattes af Nils Olsen fra Furuseth, en bekjendt skytter, der var med i krigen i 1814, og som skjød en svenske paa 1 000 alens afstand. Mans bøsse findes paa Furuseth. Hans søn Ole solgte gaarden til C. C. Bruun, der igjen maatte levere den fra sig paa odel til Martinus Trønnes, der var gift med datteren Oline Ophuus. Glommen har havt et andet løb ved Ophuus end nu. En holme kaldes Kongsøien fra den tid, da kongeveien gik derover. Paa Ophuus var det i gamle dage to brødre, som skulde skifte en skogteig imellem sig. De blev forligte om at skifte saaledes, at den ene skulde ha skogteigen og den anden „fuglevona" (jagtretten). Kroken (Krokr). Det fortælles, at den første opsidder paa Kroken var fra Elverum, og mens han holdt paa med at bygge, kom der en gaaende, som sa: „Skal du bygge her du da, kroken?" „Ja det skal jeg", svarte manden, „og nu skal det ogsaa faa hede Kroken." Saaledes fik gaarden sit navn. Andre derimod mener, at navnet kommer af mandsnavnet Krokr eller ogsaa af den krog, krumning, som Glommen gjør udenfor gaarden. Hvorom alting er, saa er Kroken temmelig gammel, og efter den sorte død var den i lange tider en øde gaard. I 1649 hed brugeren Anders, og i 1665 hed han Halvor. Gaarden havde da 18 storfæ og 3 heste med 5 tønder udsæd, dyregilder paa Kjølen og sommer bod ved Storhovdsjøen og skog til husnøte med V 2 hud i skyld. I 1691 udsteder Margareta Jespersdatter skjøde til Halvor Halvorsen og hans arvinger paa 3 skind i Kroken og samtidig skjøde paa resten af gaarden (9 skind) til Ole Haagensen og hans arvinger. l I 1715 overdrager Ole Haagensen gaarden til sønnen Haagen 1 Margareta Jespersdatter var dansk af fødsel og oprindelig gift med Lange Simonsen, en handelsmand i Kjøbenhavn. Siden blev hun gift med Johan Gaardmand (der ogsaa var gift før, antagelig med Maren Dop, f 1659) og efter hans død med justitiarius i over hofretten, Christian Lund, f 1691. Johan Gaardmand blev begravet ved gamle Akers kirke 2. april 1673, og en af hans gaarde (Kirke gaden 14 i Kristiania) er fremdeles i behold. Margareta Jespersdatter, der i meget ligner den store godsbesidderske Gørvel Fadersdatter (Daae: Hist. tidsskr. 1895), levede, som de udstedte skjøder viser, 1691 (Personalhist. tidsskrift 1889) [Page 46] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 46 Olsen, der igjen skjøder til sin søn Ole Haagensen i 1737. Ved den tid havde Kroken 4 heste, 16 nød, 20 sauer og 16 gjeder. Nævnte Haagen Olsen var en nærig og paatrængende fyr, der var sine naboer til stor fortræd. Han fik oprettet en kontrakt angaaende fisket i Søkundsjøen, og kontrakten var saa streng, at hvis ét punkt overtraadtes, var fiskeretten tabt for stedse for overtræderen. Han fik ogsaa istand en raadele kontrakt mellem Furuseth og Kroken i 1724 med grænser, der fremdeles gjælder, og deri blev det be stemt, at for overtrædelser skulde der bødes 15 rigs daler til kirken. I 1781 hed eieren af Kroken Peder Helgesen; men ellers har eiernes navne vekslet med Haagen og Ole. I 1794 opretter hans enke Walborg Nilsdatter fra Alme i Aamot føde raadskontrakt med sine sønner Ole og Helge. Efter den sidste Haa gen Olsens død sad enken Kari Olsdatter fra Furuseth med gaar den et aars tid, hvor efter hendes arvinger solgte den til Herman Atneosen for 20 000 speciedaler (og 6 000 speciedaler til Nils Graffi Aamot forodels retten). Herman Atne osen var gift med Anne Furuseth, søster til Ole Furuseth. De boede paa Seljordet, til de over tog Kroken gaard. I deres tid blev gaarden bygget som den nu er med den vakre hovedbygning og med haven. Atneosen fik ogsaa istand et teglverk, der var i drift i flere aar med mange mand i arbeide. Den brændte sten blev betalt med op til 13 speciedaler pr. tusen. Lertaget ved Kroken er det eneste lertag i Storelvedalen. Herman og Anne Atneosen havde tre børn: en søn, Haaken (Kristiania), og to døtre. Anne blev gift med Berger Messelt og Helga med Ole Øvergaard. Atneosen havde Kroken i omtrent 20 aar. Da hans hustru døde, solgte han gaarden til cand. theol. Asbjørn Olafsen, f. 1863, og hans svoger Helge Furuseth. Olafsen, søn af kirkesanger og storthingsmand Olafsen og bror til sogneprest Olafsen i Ullensvang, havde gaarden i aarene 1891—98, hvorpaa han solgte den til grosserer Arthur Mathiesen, som nu lader gaarden bestyre ved Johan Berger fra Eidsvold (gift med Olava Bolstad), der forresten bestyrer alle Mathiesens eiendomme i Øster dalen. Olafsen fik istand tømmerrenden paa Kroken ('A mil lang fra Ørrettjerndalen til Glommen), den forste tømmerrende i dalen, hvorigjennem der samlet er fiødet omkring 10 000 tylvter tømmer. Mathiesen har oprettet sagbrug med vandkraft, nærmest til eget brug. Furuseth (Furusetr). Naar man er ude paa reiser, og man hører, du er fra Østerdalen, saa spørges der straks: „Da er du vel kjendt paa Furuseth?" Dette karakteriserer, hvilket ry gaarden har. Furuseth ligger paa vestsiden af dalen omtrent midtveis mellem Rasten og Ophuus i nær heden af almandveien ved Kværnbækkens udlob i Glommen. Navnet, der udtales Forset, skreves i 1616 Fuhrr- seth, i 1667 Furresedt og i skjøde af 1691 Furesæt og i 1723 Fuuruset. Skrivemaa- den nu veksler mel- lem Furuseth og Furu- set. Eieren seiv skri- ver det rigtignok Furu- seth; men den oprin- delige endelse er set eller setr, og gaar- dens egentlige navn er derfor Furusetr. Ifølge professor Rygh var setr, der i de fleste gaardsnavne betyder bosted eller rettere et sted, hvor man sidder, saavelsom sætr i betydning af som meropholdssted i fjeld eller udmark, meget almindelige bostedsnavne i gamle dage og stammer helt fra vikinge tiden eller ogsaa fra nomadetiden. Furuseth vil saaledes sige sædet i Furuskogen og passer godt, da gaarden fremdeles er en af Østerdalens største skoggaarde. Hvor gammel den er, er der ingen som ved: men at den blev til i tiderne før den sorte dod er hævet over al tvil. Gamle Ole Furuseth fandt i sin ungdom en grav paa gaarden med rester af ben, der blev opbevaret en tid, men siden foræret bort. Gravstenen ligger i grund muren under den gamle hovedbygning. Ifølge konge brevet til Johan Gaardmand hed brugeren af Furuseth i 1649 Seming. Ved matrikuleringen i 1665 hed bru geren Halfuer, og gaarden stod fremdeles i 1 hud skyld. 1 Udsæden var da 5 1 2 tonde og gaardens besæt- 1 Halvornavnet var vist svært almindelig i gamle dase. Brugerne paa Kroken, Furuseth og Evenstad hed alle HalFFuer 0. s. v. Ellers er Haakon (skrevet Haagen og udtales Haakaa) et meget brugt navn i Storelvedalen. Furuseth (fra ostsiden). [Page 47] GAARDENE I STORELVEDALEN. 47 ning 17 storfæ og 3 heste. Af herligheder forresten nævnes skog og braatland, kværn og sommerbod ved Søkun sæter. I 1691 udstedes efterfølgende odelsskjøde paa Furuseth: Margareta Jespersdatter sal Afgangne hr. Ettatsraad Christian Lund kjendes og giør herved for alle vitter ligt, det jeg med min frie villie og velberaad hue hafver solt og afhændt, og nu ved dette aabne bref sælger og afhænder for mig, mine børn og arfvinger til Peder Axelsøn og hans arvinge een voris odelsgaard liggende udi Aggerhuus ampt i Aamots præstegiæld udi Øster dalen nemlig Furesæt, skyldende aarligen en hud og et skind liggende paa den Østre side af elfven. Hvilken forskrefne gaard med bøxel, bygning og herlighed med al dends rette tilliggende, det være sig af ager, eng, skauf, mark, fiskevand og fægang, sæter boder med engeslette og andet til fields og fjære af hvad navn det er eller være kand intet undtagen som nu tilligger og af ældre tid tilligget hafver. Forbn. Peder Axelsøn og hans arfvinger skal hafve, nyde, følge og beholde, for et fuldkommen kiøb til evindelig Odel og eyendom af mig mine børn og arvinger eftersom jeg derfor af bemeldte Peder Axelsøn hafver annammet og Oppebaaret fyldigt og fuldværd efter nøye og for tening som udi vores kiøb kom. Derfor tilforpligter jeg mig mine børn og arfvinger, at fri hiemble og tilstaar hannem og hans arfvinger samme gaard med al herlighed som før er meldt for alle og hver mands tiltale som derpaa kand hafve med rette at tale med i nogen maade. Skulle det hende sig, som dog ikke er at formode, at forbemeldte gaard eller noget dends rette tilliggende blef af bemeldte Peder Axelsøn eller hans arvinger afvunden ved nogen retter gang for vores vandhiemmels brøst skyld da tilpligter jeg mine børn eller arfvinger at erstatte hannem det med ligesaameget gods igien af herlighed og andet eller fuld vær derfor i penger og det inden sex uger der næst efter saa hands og hands arvinger af mig, mine børn og arvinger i alle maader skal være og blifve skadesløs. Til Vitterlighed underskrifver med mig begge mine ældste sønner. Datum Christiania aar et tusinde sex hundrede halv femsindstyve og et = den syttende oktober. Margareta L. S. 1 Christian Lund. Segl. H. Garman. J. J. Garman. Segl. Segl. Efter Peder Axelsøn, der antagelig var fra Axelstuen, kom Ole Knudsen, der var gift med hans datter Berit, som eier af gaarden 1731 1747. I 1723 var Furuseth enken efter Peder Axelsøn Ragnhild Halvorsdatter med børn tilhørig, og gaardens besætning var da 2 heste, 16 nød og 20 sauer med 1 hud og 18 skind i skyld. Skogen var særskilt takseret til 2 skind. Efter Ole Knudsen korn Ole Nilsen fra Evenstad, der var gift med hans datter Guri. Han havde gaarden i flere aar 1 Forkortet af Loco sigilli (istedetfor segl). Helge Furuseth (1900). og flyttede den i 1750 over fra østsiden til den vestre side af elven, hvor den nu er. Siden kommer eierne af Furuseth i følgende orden: Ole Olsen, gift med datteren Kirsti Olsdatter, 1780 —, Ole Olsen nr. 2 1815 —, gift med Anne Larsdatter Vestgaard, Helge Olsen (fra Enighed eller Huset) f 1836, Ole Helgesen, der overtog gaarden 1863, f 1886, og Helge Olsen, der overtog gaarden i 1890. Helge Olsen fra Huset fik skjøde paa Furuseth i 1827. Hans far Ole var fra Romedal, og hans søster blev gift i Trøen paa Møkleby. Hos Kraft staar Furuseth anført med 1 opsidder, 1 sag og 10 5 /6 lispund skyld. Som vi ser, har gaarden aldrig været delt. Ole Olsen nr. 2 havde brødrene Nils Olsen (Ophuus) og bordskriver Halvor Olsen. Af døtre (alle framifraa som jenter og koner) blev Anne hjemme (gift med Helge fra Huset), Kari blev gift med Haagen Olsen Kroken, Guri med Nils Strand (Sveen) og Kirsti med Tollev Melgaarden i Aamot, „Østerdalens rigeste mand". Kirsti Olsdatter fra Furuseth er saaledes bedstemor til Jens Hals og Tollev Deset i Aamot. Jens Hals er gift med Marie Dahl, der er født paa Møkleby i Stor elvedalen. Følgende optegnelser med skjønskrift fra en gammel bog paa Furuseth kan her være paa sin plads: Anno 1765, den 2den December blev Vores ælste Daatter Guri Olsdaatter Fød til Værden her paa Gaar den Furuset, og døde den 31te Januari 1766. Ao. 1767, den 25de Martii blev vores ælste Søn Halvor Fød her paa Gaarden Furuset, og døde den 16de Aprili Samme Aar. [Page 48] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 48 Anno 1768, den 9de Maji blev vores Anden Søn Halvor Olsen Fød, og døde den 31te Ditto samme Aar. Anno 1769, den 21de Julii, blev vores anden Daatter Guri Olsdaatter Fød, og Døde i Marti Maaned 1777 af Blodsoet. 1771, den 15de November blev Trede Daatter Kari Olsdaatter Fød, og Døde i Marti Maaned 1773 ligesaa af Blodsoet. 1774 den ste January blev vores 3de Søn Ole Olsen Fød. 1776 den 31te Augustii blev vores 4de Søn Halvor Olsen Fød. 1778, den Iste Septem ber, blev vores Tvillinger Guri og Kari Olsdøttre Fød, og Døde i Børnekopperne, den 6te og 16de Marti 1779. 1780, den 22deJunii blev vores ste Søn Niels Olsen Fød. 1782 den 30te Juli blev vores 6te Søn Peder Olsen Fød. Anno 1783 den 23de September blev wores Søn Ole Olsen Fød her paa Gaarden Furuset, Døde den 25de Ditto Samme Aar. - Anno 1784 den 12te De cember, blev wores6te Daat ter Guri Olsdaatter Fød her paa gaarden Furuset og døde den 13de Ditto samme Aar. Anno 1788. Døde vores Søn Peder Olsen. Anno 1793 den ste April blev vores ældste datter Kiersti Fød til Verden Herpaa Gaarden Furuset. Anno 1794, den 4de December, blev vores 2den Datter Guri Olsdatter Fød Her paa gaarden Furuset. Anno 1796 den 14de De- cember blev vores 3die Daatter Anne Fød til Værden. Anno 1797 den 21de September blev vores 4de Daatter Kari Olsdatter Fød til denne Syndige værden. Bordskriver Halvor Olsen havde 3 sønner (rektor Olsen, sogneprest Olsen og Carl Olsen, der var medi ciner og døde i ung alder). Af disse er rektor Olsen den mest bekjendte, og professor Ludvig Daae siger i sin nekrolog over ham bl. a. følgende: „Han ned stammede paa fædrene side fra østerdalske bønder. Hans far, Halvor Olsen, en oplyst og agtet mand fra gaar den Furuseth i Storelvedalen, forlod sin hjembygd og bosatte sig i Kristiania som bordskriver og tomteformand. I egteskab med kjøbmandsdatteren Anne Kathrine Biltzing f 1853 havde han 3 sønner, af hvilke Frederik af alder var den mellemste. Bordskriver Halvor Olsen beboede en liden gaard i Elvegaden, hvor Frederik Messell Olsen blev født 5. oktober 1814. Forældrene levede i be skedne kaar, men lod dog sine sønnerstudere, ligesom de ogsaa havde flere studerende i logi, f. eks. Henrik Wergeland." I 1849 blev Frederik Olsen udnævnt til rektor ved Drammens lærde skole, hvor han virkede til sin død 1863. Han var i flere aar ordfører i Drammen og mødte som byens repræsentant paa storthinget i 1854 og 1862—63. Hans portræt, målet af Arboe, blev afsløret i Latinskolens festsal i Drammen 1866; samme aar reistes ogsaa en minde støtte paa hans grav paa Strømsø kirkegaard. Ved denne anledning skriver Jørgen Moe et digt til hans ære, hvori det heder: Denne simple støtte Skal nu navnet flytte Fremad aar for aar. Vidne at hans bane Yiet var den fane, Som for lyset slaar. Jørgen Moe skildrer ham som en slank mand ra gende op over alle med et lyst ansigt og et tænksomt alvor ide blåa øine. 1 So renskriver O. Rolfsen har skildret ham i Morgenbla det 1902, nr. 674, paa en meget sympathisk maade. Rektor Olsen var ugift og førte et stille ungkarsliv. I en fortrolig kreds var han bekjendt for sit sprudlende humør. Til hans begra velse sendte storthinget en deputation (lagthingspræsident N. Vogt, statsraad Birch- Reichenwald, rektor Holmboe, sogneprest B. Essendrop, assessor Saxlund, foged Holmboe og gaardbrugerne Veset og Sandstad). Gaarden Furuseth, hvortil hører de største myr strækninger i Storelvedalen, Stormyren og Storflyen nemlig paa omkring 3000 maal, og hvor det meste af den myrmalm fandtes, der blev tilvirket i Neta jern værk, har en særdeles vakker hovedbygning og et smukt stabbur, der samtidig opførtes i 1878 efter teg ning af arkitekt Due. Stabburet har den gamle stab bursstil med drageornamenter og hovedbygningen den gamle Østerdalsstues oprindelige form. Fra svalgangen 1 Jørgen Moe: Samlede skrifter (og Drammens Tidende 30. mai 1863 samt Universitets- og skoleannaler 2. Række 1). Stabburet paa Furuseth. [Page 49] GAARDENE I STORELVEDALEN. 49 kommer man ind i forstuen med døre til storstuen, spisestuen, kontoret og kjøkkenet med den indenfor liggende folkestue foruden anretningsrum og madbod. I anden etage findes soveværelser og baderum. Stuerne er udstyret stilfuldt med træskjærerarbeider af dalens folk. Storstuen er sjelden vakker med peis og ovn af klæbersten. En gammel stor stue paa gaarden benyttes af tjenerskabet, og i denne var det, at kong Karl Johan spiste, da han paa sin kroningstur i 1818 reiste gjennem Østerdalen. Et billede af ham fra den tid opbevares endnu paa gaarden. Furuseth findes af bildet i „Ny 111. Tidende" 1886 s. 308 som mønster paa en norsk bondegaard. Forfatteren, direktør Jørgen Gjerdrum (f 1875), beskriver i Dagbladet for 1872 no. 206 en baadfart nedover Glom men og omtaler spe cielt Furuseth, hvor % , „han fandt gjæstevenlig modtagelse hos en af Østerdalens storættede bønder." Det var alt saa hos Ole Helgesen Furuseth, der blandt andet var en bekjendt understøtter af evnerig ungdom, der vilde ud danne sig i en eller anden retning. Han var født 3. oktober 1828 og døde 11. juli 1886. I 1864 blev han gift med Juliane Tande fra Tretten, anneks til Øjer i Gudbrandsdalen, der er født 31. december 1836, og som siden 1890-aarene har boet paa sin gaard Nordstu Koppang (i de senere aar sam men med sønnen Ola, der har været i Amerika, og døtrene Aslaug og Rikka, hvoraf den første nu er gift med Severin Myrbakken ved Moelven fabrik, og den anden med Asbjørn Olafsen). Den nuværende eier af Furuseth gaard Helge Olsen er født 29. september 1869. Han overtog gaarden af moren i 1890 for en sum af 200 000 kroner. I 1895 blev han gift med Anne, født af forældrene Marthe og Johannes Grinaker i Furnes, men opfostret hos sin tante fru Anne Evenstad. Et ord siger, at Annenavnet er saa gammelt paa Furuseth, at det kan ikke nytte for nogen at være husfrue der, hvis hun ikke heder Anne. Evenstad (Eyvindrstadr). Dette gods har sit navn efter den første bosidder paa steelet, Eyvind, der skulde være liden af vekst, 7 Storelvedalen. og hans brudgomsdragt hang i lange tider som en raritet. Der er ellers ingen tvil om, at gaarden er gammel, skjønt den siges at være den yngste gaard i Storelvedalen. I 1619 holdtes der „skjøns- og besigti gelsesforretning over Efenstad ødegaard", uden at vi ved noget nærmere derom. I kongebrevet af 1649 til Johan Gaardmand hed brugeren Olluff, og gaarden var da skyldsat til 1 hud. I 1662 udsteder Johan Gaardmand et bygselbrev paa eiendommen, og i 1665 hed brugeren Halvor. Skylden var da 1 hud 2 skind med „20 storfæ, 3 heste og 8 tønder udsæd med herligheder forresten som saugtømmerskog, braate land, fæhus, kværn og sommerbod i Søkunsæter." I 1691 udsteder Mar- gareta Jespersdatter odelsskjøde paa Even- stad til Halvor Olsen -f- 1715 og arvinger med „skouf, mark, riskevand, fægang, sæ- terboder med engslaat- ter og andet til fjelds og fjære, af hvad nafn det er eller være kan." Samme aar faar Haa- gen Taraldsen skjøde paa en i 1680 bygslet del af Evenstad; men de to dele slaaes atter sam- men, da Halvor Olsen Evenstad og hustru Ragnhild Gietvoldsdat- ter som børnløse folk overlader sin hovedlod i gaarden til deres bror- og søstersøn bemeldte Haagen Taraldsen. I 1723 var Evenstad Ole Haagensen tilhørig, og gaardens skyld og besætning var omtrent som i 1665. Ole Haagen sen havde gaarden til omkring 1750. Efter ham kom mer eierne Ole Olsen f. 1738 f 1806, Ole Olsen (Eidsvoldsmanden) f. 1766 f 1833, Ole Olsen f. 1798 f 1859, Ole Olsen f 1891 og fru Anna Evenstad. Gaarden har samlet gaat i arv fra far til søn i flere led, og dens egentlige storhed blev grundlagt af far til Eidsvoldsmanden (beskikket til lensmand i 1767). Han var ogsaa sikkert en af sin tids merkeligste mænd. Saaledes skrev han en afhandling om myr malm, som i 1782 blev prisbelønnet med guldmedalje af Det kongelige landhusholdningsselskab i Kjøben havn. Han omtaler ialt 8 forskjellige slags malme og beskriver deres tilvirkning (røstning) tilligemed blæsterovnenes indredning. Afhandlingen blev trykt som bog med tvende kobberstik til uddeling blandt Evenstad (fra vestsiden). [Page 50] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 50 almuen i Norge, ligesom den ogsaa blev oversat til tysk „und mit Anmerkungen begleitet" af Johs. Blu menhof. I sin Tryssilbeskrivelse af 1784 siger pastor Smith angaaende tilvirkning af myrmalm dersteds: „Kun skade, at vi have ingen Ole Evenstad i vort sogn." Han forfattede endvidere „Beskrivelse over myse og myssmørost", der blev trykt i Landhushold ningsselskabets skrifter, ligesom han ellers førte en udstrakt korrespondance med mange fremragende mænd. tidsskrift 1877) siger Bernt Anker: „Hvilken lyk salighed at arbeide med mænd som Iver Kjølen og Ole Evenstad i Østerdalen. Hvilket bevis paa na tionens naturlige storhed. Maatte Eders lysende eks empler opmuntre Eders lige til at træde i de værdigste fodspor." Hans søn Ole Olsen Evenstad mødte paa rigsfor samlingen paa Eidsvold i 1814 som repræsentant for Hedemarkens amt (sammen med amtmand Bendeke Faksimile af Christian Lunds bygselbrev 1680. Kommandørkaptein Hans Chr. Sneedorff skriver i 1790 til sin ven, den lærde Peter Suhm, følgende om Ole Evenstad: „Den behageligste aften, jeg har fordrevet i Norge, var hos en bonde i Østerdalen, Ole Evenstad. Jeg havde brev med til ham fra generalkrigskommissær Ancher, hvis tømmermerker han er. Han staar i stor agt omkring i egnen og har vundet guldmedalje for et prisskrift om myrejern. Hans simple veltalenhed, hans anstand, hans opførsel mod os og hans egen familie indeholdt de übedrageligste tegn paa en retskaffen mand. Og han har ikke været paa noget universitet, har ikke reist og tæller ingen ahner." Ole Evenstad, der døde 1806, 68 aar gammel, var gift med Gjertrud Helgesdatter Sørstu Stai. I en gravskrift (Historisk og sorenskriver Kjønig). Hans votum ved kongevalget lød saaledes: Jeg vælger Norges regent, prins Chri stian Frederik, til nu straks at blive Norges konge." Ole Evenstad mødte endvidere som første repræsentant for Hedemarkens amt paa storthinget 1824 og var da medlem af komiteen for berg- og skogvæsen. Han arbeidede ivrig for kjøbstad paa Oplandene og frem satte forslag angaaende skattespørgsmaal, elgjagt og skyds- og veivæsen. Hans bror Helge f 1834 var gift paa Melhagen i Aamot, Tollev var kobbersmed (f. 1772 f i 1840-aarene), og hans bror Ole var gift paa Strand. Ole Evenstad blev ogsaa valgt til storthings mand i 1833; men paa grund af sygdom med paafølgende død kom han ikke til at møde paa [Page 51] GAARDENE I STORELVEDALEN. 51 thinget. 1 Dødsfaldet avertertes i „Norsk Rigstidende" for 3. marts 1833 saaledes: „At min dyrebare, almeenagtede Fader Ole Evenstad, Lensmand i Store-Elvedalen, i en Alder af 66V2 Aar og efter 7 Dages Sygdom endte sin virksomme jordiske Løbebane ved en rolig Overgang til det Bedre den 20de d. M., er det min tunge Lod, under den dybeste Sorg, herved at melde for den salig Afdødes Venner og Bekjendte, som han i forskjellige Kredse af Borger samfundet havde erhvervet sig. Velsignet være hans Minde! Gaarden Evenstad i Store-Elvedalen den 25de Februar 1833. Ole Evenstad." Eidsvoldsmanden Ole Evenstad erholdt medalje for borgerdaad. I 1795 blev han gift med Kari Olsdatter Sørstu Stai, der var født 1761 f 1829. Han blev be gravet 4. marts ved hovedsognets kirke, og hans støtte bærer følgende indskrift: „Minde over Lensmand O. Evenstad fød den 23. September 1766 død den 20. Februar 1833 Hvor sød er ei Hvilen i Graven for den som elsket og agtet og savnet dør hen." I bakken mellem kirken og Kirkestuen (herreds lokalet) blev der den 17. mai 1902 afsløret en 8 alen høi bautasten af rød granit med hans portræt i medaljon til erindring om ham og veteranerne fra 1814. Ole Olsen (Eidsvoldsmandens eneste barn og arving og den sidste lensmand paa Evenstad) var født 3. marts 1798 og gift med Ragnhild Eriksdatter Sørstu Stai f. 1796 f 1848. 2 Han var som sine forfædre meget benyttet i kommunens tjeneste og var bl. a. medlem i bestyrelsen for Foldals verk. Ellers en dygtig mand med en bestemt karakter. Hans søn Ole blev født 1827 og sønnen Tollev i 1834 (begge f 1859). Den sidste Ole Olsen Evenstad, født af forældrene Ole og Anne Evenstad, var sønnesøns søn af Eidsvolds manden af samme navn. Evner som karakter gjorde 1 Det siges ellers merkelig nok, at det ikke var Eidsvoldsmanden, men hans bror Ole Olsen Evenstad paa Strand, der blev valgt til storthinget i 1833. Og som en kuriositet siges det endvidere, at han blev syg, fordi han blev valgt og kom saaledes ikke til at møde paa storthinget. 2 Det var likesom vis takst, gammelt attende hvilke gaarde skulde gifte sammen barna sine. Mellem Sørstu Stai og Evenstad var det samgifte. Og saa var det skikken at gifte bort døtrene, eftersorn de var gamle til. En gang kom en af Evenstadgutterne og fridde i Sørstu. Det var flere døtre der den gang. Gutten og datter nr. 3 var forelskede i hinanden; men forældrene leverede nr. 1. Og saa blev hun kone paa Evenstad. ham ogsaa skikket for hans stilling som Evenstad gubbernes arvtager. Efter at være konfirmeret 1875, og efter at have gaaet paa skole i Kristiania og gjen nemgaaet Aas landbrugsskole, opholdt han sig en tid i Tyskland, i Berlin og Munchen, hvor han studerte forstvæsen. I forbindelse hermed gjorde han en reise til Rom og Paris og England og vendte derefter hjem igjen rig paa kundskaber og indtryk og fuld af iver efter at tåge fat hjemme paa gaarden og i bygden. Fra først af var mange, for ikke at sige alle, imod, at han blev sendt ud paa skole, da den mening endnu var almindelig, at nåar man var rig, saa behøvede man ikke at læse noget, og moren maatte døie mange ukvemsord i den anledning. Da han imidlertid kom tilbage, viste det sig, at skolen bar gode frugter og havde udviklet ham tii en sjelden dygtig, praktisk mand. Levende interesseret som han var i gaardsbrug og især i skogvæsen, blev det hans kjæreste syssel at hjælpe og veilede andre med raad og daad. I kort tid fik han derfor udrettet utrolig meget til gaardens og bygdens bedste. Han gik bestandig med skogfrø og kongler i lommerne, som han strøede ud, og ivrede for at faa skyde elg ogsaa udenfor jagttiden, da elgen allerede da ruinerte skogen. Noget af det første, han fik istand, var sagverket ved Rasten, hvor han i den anledning kjøbte baade jord og skog. Rasten jernbanestation, hvis trafik den dag i dag bæres af gaardene Evenstad, Furuseth og Møkleby, var ogsaa hans verk. Ordfører i Storelvedalen og for mand i direktionen for Foldals verk m. m. var han overlæsset med arbeide, og arbeidet var hans lyst. Men da slaar døden ned over den gamle gaard. Eneste søn og arving til det store gods var han forlovet med frøken Marit Øvergaard fra Koppang, datter til den be kjendte Ole Øvergaard. Hun dør imidlertid 1889, og herved var ogsaa den unge Ole Evenstads skjæbne beseglet. Sorgen over at miste sin vordende brud lammede ham aldeles. Han havde ingen glæde ved arbeidet mer, skjønt han arbeidede som før. Under amtsthingets forhandlinger paa Hamar 1891 blev han syg af influenza, der gik over til lungebetændelse, som endte hans liv 33 aar gammel. Stor var sorgen over hans tidlige bortgang ikke bare i hjemmet og fødebygden, men ogsaa i videre kredse udover det hele land, da hans død bogstavelig talt var et tab for Østerdalen. Som repræsentant for det gamle Østerdalsaristokrati vilde han utvilsomt være kommen til at spille en frem ragende rolle ogsaa i vort politiske liv. Alle, der kom i berøring med ham, enten de var fattige eller rige, fik et uudsletteligt indtryk af hans fine sympathiske personlighed. Hans minde den sidste Ole Evenstads minde vil derfor leve i Elvedalen fra slægt til slægt [Page 52] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 52 som et af dalens kjæreste navne. En laurbærkrans af sølv med følgende inskription blev lagt paa hans baare: „I taknemmelig erindring nedlagt paa ordfører O. Even stads baare fra Storelvedalens kommune den 24. juni 1891". Anne Evenstad, den nuværende eier af Evenstad, er født den 28. december 1830 paa Kjølhammeren ved Atneosen af forældrene Ole Olsen og Sigrid Olsdatter. Som ung kom hun til Evenstad og blev forlovet med odelsarvingen, den unge Ole Evenstad. Der blev løst kongebrev med tilladelse til at holde brylluppet hjemme paa gaarden. Men forinden gjør brudgommen en tur til Kristiania, og nu er det, at den tragiske skjæbne slaar ned. Paa hjemveien fra byen faar Ole Evenstad børe, at hans bror Tollev er død, og straks han er kommet hjem, dør han ogsaa seiv. De to brø dre følges ad til jorden og lægges i den samme grav ved hovedsognets kirke under hele bygdens sorgfulde deltagelse. Tollev døde den 12. og Ole den 24. januar 1859. Tirsdag den 1. februar blev brødrene førte til jorden. Om begravelsen har en af deltagerne (Anders Sætre, far til Halvor Sætre) efterladt sig nogle notiser, hvori det blandt andet heder: „Begravelsen var ogsaa meget storartet. Presten holdt en rørende tale saavel hjemme paa Evenstad som i kirken; begge steder var mørke formedelst at glassene (vinduerne) var betrukne med sort, og i kirken brændte lamper, henved 100 stykker. En ualmindelig menneskemængde var frem mødt ved kirken som tilskuere, og i begravelsen var der 200 til middag og 64 heste til kirken. Tollevs gaard, Søndre Stai, var ogsaa pyntet med grantrær som en gade gjennem hele gaarden og med buer af gran med et T paa en plade og det hele betegnende sorg." Ikke længe efter døde ogsaa lensmanden af sorg over tabet af sine sønner. Da han ingen livsarvinger efterlod sig (hans nærmeste slægtning var hans tante paa Sundet), testamenterte han det halve af eiendommen til Anne og den anden halvpart til hendes barn, sønnen Ole. En stund efter giftede Anne sig med Erik Nordstu Messelt, der imidlertid døde i 1867. Sønnen, i hvem den gamle Evenstadslægt syntes at skulle leve op igjen, døde ogsaa som før nævnt i 1891, og slægtens saga er endt, om end gaarden fremdeles bestaar som et monu ment over Evenstadfolket. Efter sønnens død tilfaldt hans halvpart af godset moren, der nu blev dobbelt rig, men ogsaa sikkert nok dobbelt ulykkelig. Som en husholderisk forvalter af den store formue har hun dog i aarenes løb udrettet meget godt. Flere af sine slægtninge har hun hjulpet til at kjøbe gaarde, og til Nansenfondet har hun ydet ti tusen kroner. Allerede i 1859 oprettede hun legatet „01e og Anne Evenstads minde" med tyve tusen kroner, hvoraf renterne hvert aar uddeles til trængende og til fremme af folkeoplys ningen i Storelvedalen, ligesom hun har ydet bidrag til andre foretagender af betydning som f. eks. skogsagen; anskaffelse af orgel i hovedkirken var hun alene om. Hendes sidste store gave til Storelvedalens kommune er Evenstad kapel med kirkestue (opført efter tegning af arkitekt Nordan) beliggende straks nordenfor Rasten jernbanestation paa østsiden af Glommen med skogen i baggrunden. I kapellet, der er udstyret med orgel og klæberstensovne og har siddepladse for 100 mennesker, skjønt det rummer flere, holdes gudstjeneste som regel andenhver maaned (6—B gange om aaret). Kapellet blev indviet 1903. I denne anledning blev der overrakt hende en adresse af følgende indhold: Det er en vakker gave, du har skjænket os, en gave, der viser megen kjærlighed og forstaaelse. Maatte saa gåven blive til gavn og velsignelse for vor bygd. Vi ved, at dette er dit ønske, og dette er ogsaa vort. Saa vil vi da herved frembære for dig vor hjerteligste tak for kapellet, og vi beder dig modtage denne adresse som et udtryk for vor taknemmelighed. Rasten den 22. juli 1904. (Underskrifter.) I en anden adresse, der ligeledes overraktes hende i anledning af kapellets indvielse, heder det: For huset De nu her har reist En kirke til Guds ære af slægter De i fremtid vist vil mindes med tak og ære. I koret hænger et smukt billede af giverinden, målet færdig i 1907 af Marie Hauge, ligesom hendes billede ogsaa hænger i Kirkestuen (herredslokalet) sammen med billederne af de andre legatstiftere til minde for efter slægten. Som den sidste bærer af det gamle hæder værdige Evenstadnavn og som en paaskjønnelse for, hvad hun paa egne og paa Evenstadslægtens vegne har udrettet i stat som i kommune, er hun derfor tildelt borgerdaads medaljen i sølv for fremme af almennyttige formaal. Den overraktes hende ved stiftamtmand Grams person lige nærvær paa Evenstad i oktober maaned 1907. Evenstad siges at have været sæter under Messelt en gang. Messelt eier fremdeles plads og skog paa østsiden af elven. Som thingsted og lensmandsgaard med arre stanthus var Evenstad i lang tid bygdens centrum, og de fleste dokumenter er udstedte der, ligesom der heller ikke findes saa mange dokumenter opbevaret paa nogen gaard i Storelvedalen som paa Evenstad. I 1795 sees Ole Evenstad at have aflagt regnskab paa en kobber leverance for 600 rigsdaler til fru Karen sal. Kristian Anchers. I 1779 fritoges Halvor Olsen Evenstad for [Page 53] GA ARDE NE I STORELVEDALEN. 53 militærtjeneste mod at han tjente 10 aar som lensmands kar, ligesom Nils Olsen Evenstad samme aar fik fripas, efter at han da havde tjent som lensmandskar siden 1769. I 1795 faar Ole Evenstad og Kari Olsdatter Stai kongebrev til at lade sig vie hjemme uden foregaaende lysning fra prædikestolen, uanseet at de var søskende børn. Af gamle merkelige ting, der er igjen paa gaar den (det meste er bortsolgt ved auktion) kan nævnes to vægskjolde af drevet messing med aarstallet 1515 og Christian ll's billede i relief samt en primstav med aarstallet 1618 og flere sabler, deriblandt en med aars tallet 1765. Endvidere kan vi nævne en billedbibel og en sjelden smuk pude med en broderet hest paa den ene side og aarstallet 1750. I 1843 reiste maleren Tidemand i Østerdalen (sammen med N. R. Østgaard); han opholdt sig flere dage paa thing stedet Evenstad, og i følge med sorenskri veren og en del andre reiste han op til Mes seltsæteren, hvor han tegnede og tog skisser. Blandt hans efterladte arbeider i Nationalgal leriet findes der skis ser af følgende fra Elve dalen: Nils Messelt, Haagen Koppang, Ber ger Messelt 77 aar, Halvor B. Trønnes, Ole Evenstadsveen (stevnevidne), Anne Serine Messelt (mor til fru Simen Landeth), Marthe Messelt, Tolline Messelt og Ole Olsen Messelt (bjørnejægeren, der i 1856 ogsaa blev målet af C. Lorck). I 1863 var Tidemand antagelig igjen i Storelve dalen, da der fra dette aarstal findes tegninger efter ham af Nils H. Atneosen, Ole Olsen Messelt, Ole Bakken (og en mand uden navn). Der lever endnu smukke traditioner om det gode stel, den orden og den brugsmethode, der herskede paa Evenstad gjennem lange tider fra far til søn. Evenstadgubberne gik som regel seiv med i arbeidet, og 15 17 karer var almindelig i skaargangen om som meren. Om høsten, nåar vinna var færdig, blev der kjørt gjødsel udover agrene, og med 4—6 heste blev loa kjørt ind i laaven, hvor to mand var i dagligt arbeide hele vinteren igjennem med at tærske. Udpaa vaar parten begyndte man i vedskaalen og huggede veden for næste aar. Derefter kom vaaronna med omkring 20 tønders udsæd samt gjerding og husreparation o. s. v. I fjøset stod der som regel 40 melkekjør foruden kalve, sauer og grise. Som før nævnt blev der drevet meget med kobber- og jerntilvirkning paa Evenstad, og Evenstadkobberet var bekjendt over hele Østerdalen. Der findes endnu en mængde kjedler, fade og vas saaer af massivt kobber, der er forarbeidet paa Even stad. Den gamle kobbersmedje blev først revet i 1858 og alt verktøiet solgt paa auktion, og en plads kaldes den dag idag Kobbersmedløkken. Da lensmand Even stad døde, var det meningen at flytte gaarden (i lighed med Messelt- og Møklebygaardene). Husene blev der for revet; men Anne Evenstad lod husene bygge op igjen paa de gamle ster Tersli), og fjøset, laaven og de øvrige huse samt haven er ogsaa sat istand af den nuværende eierinde. Som en passende af slutning paa Evenstad- gaardens historie kan følgende brev fra den portugisiske minister anføres ordlydende: Til Læhnsman Ole Even- stad. Jeg har faaet Deres Brev af 12 November, og jeg har strax underrettet mig om Deres Sags Tilstand i Commerce Collegiet; derfor har jeg den fornøyelse at melde Dem, at samme har nyelig bestemt; at Fogden er bleven befalet at undersøge forommelte Ole Knudsen Sætre i Farvekonsten, og om han fandt ham dygtig i samme, da at forunde ham den Friehed at farve for Bønderne, dog undtagen i det Sogn, hvor Fabriquen Enighed kaldet, findes. Jeg haaber, at De vil blive fornøyet med denne Afgiørelse, og at De vil finde den overeenstemmende med Billighed, Grunde, og den almindelige Retfærdighed, som bestyrer Deres milde Regiering. Den forener (om jeg ikke tåger feyl) for delen, i at opmuntre Fabriquen med den at agte den afgiorte Friehed som enhver bør have i at udøve sine Konstgaver. De har altformegen Skiønsomhed og oplyst Forstand, for at jeg skulle have den mindste Tvivl i at forekomme Dem, at det har giort Collegiet meget ondt, ved at høre, at Fabriquen var bortforpagtet, hvilket synes modstri dende Verkets Hensigt. Man har forsikret mig at denne Collegiets Bevilling bliver idag afsendt med Posten. Evenstad kapel. tomter. Den statelige 'hovedbygning er op ført 1866 (af bygme- [Page 54] 54 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. Jeg var meget glad ved at bekomme Deres kiære Tidender, og jeg vil altid være det ved at finde mig i stand til at giøre Dem Tieneste, eftersom det viise Collegium har i denne Sag giort alt. Jeg ønsker at De, og Kiære Familie maae bestandig befinde sig vel, og at den Lykke og Fred som syntes mig at beboe Deres Huus, aldrig maae vige fra samme. Jeg forbliver Deres forbundne Tiener Le Chevalier de Sonra Env. Extd. et Min. Plen. de Portugal. Kiøbenhavn d. 7 December 1793. Møkleby (Myklibyr). Navnet kommer af det gammelnorske mikill eller mykill og betyder den store bebyggelse (Storgaarden). Endelsen by i gaardsnavne skriver sig fra en nyere tid end baade setr og stadr, men har dog alligevel en meget høi alder. I 1520 skreves gaarden Møcklebye. i 1578 Myckelby og Møckleby og i 1667 Nøchleby. Hedemarkingerne udtaler m som n og siger fremdeles Nøgleby. De smaa Møklebysjøer kalder de saaledes „Smaanøglerne". I 1723 skrives det igjen Møckelbye og skrives nu baade Møkleby og Mykleby. I 1665 havde Møkleby 4 brugere (Knud, Axel, Erik og Tollef) med samlet skyld 4 huder og 80 storfæ og 8 heste med 20 tønder udsæd samt 2 kværne og en sag samt sagtømmerskog, rødningsland, fiskeri og sommerbod i Soechen sæter. Det er maaske efter denne Knud og denne Axel eller efter nogen før af dette navn gaardene Knuds og Akselstuen har sine navne. I 1723 havde Møkleby 5 opsiddere (Nils Torgalsen, enken Anne Helgesdatter, Tollef Halstensen, Anders Semmingsen og Simen Pedersen). De tre første eied og brugte enhver med bøxel 1 hud 9 heste, 51 nød foruden smaafæet og de to sidste eied og brugte med bøxel enhver 6 skind 4 beste og 18 nød foruden smaafæ. Om forholdet paa Møkleby og Messelt i gamle dage faar vi et klart og tillige kuriøst billede af efterfølgende skrivelse: „Eftersom mine landbønder Messelts besiddere klager, at Møchleby's besiddere bortfører imod deris villie det møg som de hafuer udført paa deris jorder, Kveer i en og anden maade giør dem indpas udi det som de af alders tid hafuer nydt, haft og brugt. Saa vil jeg derfore hafue mine landbønder paa Møchle bye alvorligen formanet at de icke gifver aarsag til nogen splidt, trætte og u-enighed men lader Messelts besid dere nyde med rolighed og uden fortræd deris tillig gende jorder, engslaatter, fægang og fiskevand, luter og lunder etc. Saasom de det af gammel tid her hafuer haft, nydt og brugt; saafremt Møchlebyes besid dere icke ville at jeg dem derfor skal lade tiltale og straffe som vedbør. Hvorefter de dennem kand vide at rette og føie har skade at tåge derfor. Kristiania 22de Jan. Anno 1679. Ch. Lund. Ved denne tid (1687) var Møkleby thingsted. For omkring 100 aar tilbage havde gaarden (gaardene) 5 opsiddere med en sag og en samlet skyld af 2 skip pund (39 daler). Ved denne tid skriver en reisende ud lænding følgende om Møkleby: Paa stationen Møglebuy besaa vi den anseeligt bebyggede gaard, hvis store rummelige huse talte tydeligt nok om eiermandens store velstand. Han var seiv forresten død for ikke længe siden; men enken sad igjen med den ældste søn, der havde overtaget gaarden, tilligemed de øvrige børn. Kvægbestanden bestod af 24 kjør, 16 ungnød, 5 heste og 60 sauer, og aarligaars var udsæden omkring 16—17 tønder korn. Til denne gaard hører 5 husmænd (Håusler), hvis dagløn veksler efter aarstiden fra 6—12 skilling med kost. Afgiften for hus og jord bliver be talt ved 14 dages arbeide i høstiiden. Lønnen for en dreng er ialmindelighed 9 10 speciedaler med klæder. Dette stemmer godt med, hvad der fortælles, at man som regel havde 30 nød eller „vandler" paa Sørstu moen, og at det har været en gjild og herlig gaard, der har tilhørt Møklebyfolket i lange tider. Datter til Haagen Halstensen, Anbjørg, gift med lensmand Næss, solgte imidlertid eiendommen for nogle aar tilbage, og nu er den ude af slægten. Gaarden har havt Barfrø og har ellers nogen af de ældste huse, som findes der i dalen (fra 1600 tallet). Skogen eies nu af grosserer Hans Kiær, Fredrikstad, og gaarden med sæter og hjemskog af Simen Rusten. Akselstuen er en af bygdens større gaarde, en fuld bols gaard med 30—40 vandler og er nu ogsaa ved kjøb og arv tillagt 2 3 af Nystu Møkleby. Jakob og Ragnhild Dieseth kjøbte Gaarden for 4 000 speciedaler. Engebret Dieseth kjøbte Akselstuen af sin mor Ragn hild (datter til Ole Torgalsen Møkleby), men solgte gaarden til sin bror Olaf og reiste til Amerika. Olaf Dieseth (gift med Pernille Messelt, datter af Berger Messelt) var den sidste af slægten, der var eier af Akselstuen. En anden bror, Tollef, (uddannet til arki tekt) døde i ung alder; søsteren Beate (gift med en dansk dyrlæge Kristensen) bor nu som enke i Dan mark, og søsteren Ingeborg er gift med kirkesanger O. Øyen. Nu eies Akselstuen af grosserer Kiær & co. Rogner og Rognestad (af elven Rogna eller trænavnet rogn) er gaarde af nyere dato. Til Møklebygaardene hører de bedste og største havnegange i Storelvedalen med Børtne som den bedste hestehavn (med havn for 200 heste) og et fjeldterræn, der særlig egner sig for rypejagter, paa omkring 1000 maal. Møkleby og Messelt [Page 55] GAARDENE I STORELVEDALEN. 55 har ogsaa den bedste jordvei i bygden, og i ældre tider havde Møklebymændene altid korn at sælge. Tollev Knuds havde saaledes bestandig en fuld kornbinge. Hele Møkleby eies nu af udenbygdsboende (med und tagelse af 7 smaa parceller). Mellem Akselstuen og Nordstu Messelt gaar der en bæk, som danner grænse mellem jordene. Et lidet jordstykke nordenfor bækken hører Akselstu til. At dette kom under Akselstu, skal have gaaet slig til. I Nordstu Messelt var der engang en sint hund. Denne hunden bed manden i Akselstu. Akselstumanden truede da med sagsanlæg. Og for at undgaa det, gav manden i Nordstu ham det nævnte jordstykke. Nicolai Møkleby f. 1848 var dyrlæge i Østerdalen. Haagen Dahl fra Knuds paa Møkleby. bror af fru Hals i Aamot, er sagfører i Kristianssund, og Nils Møkleby f. 1871 døde som student 1892. Paa Deset skal der findes mange målerier afMøkleby familien (flere af Clara Grimsgaard). Messelt. Messelt skulde op rindelig, d. v. s. efter den sone død, været sæter under en gaard i Aamot. Stedet kald tes ogsaa Midsætther i 1520, og ingen ved, hvorledes navnet Mes selt opstod, der alle rede var i brug i 1593. Senere skreves det Mizildt i 1604 og Mel zell; ogsaa Moizeth i 1616. I 1667 og 1723 skreves det Messelt som nu. Nogle mener, at navnet skriver sig fra elven Imsa og holt (Imsarholt), der ved sammentrækning og lydforandring blev til Messelt. Det siges ellers, at Evenstadslægten og Messeltslægten var af samme folk, og at denne slægtsforbindelse kan føres tilbage til omkring 1500-tallet. Der har ogsaa paaviselig været fællesskab mellem Evenstad og Messelt saavel i gamle som i nyere tider. Der har saavidt vi ved bestandig været tre brug paa Messelt, hvad der frem deles er: Nordstu, Sørstu og Persstu Messelt. I 1665 havde Messelt 3 brugere (Peder, Tollef og Berger) med 3V2 hud 4 skind i skyld. Gaardene havde „gilder paa Østkjølen og i Eldaadalen, fiskeri i fjeldet og som merbod ved Søkon sæter." Udsæden var 20 tønder og besætningen 76 storfæ og 7 heste. I 1684 udsteder landherre Chr. Lund bygsel paa 9 skind i Messelt til Sevardt Bergersen „som hans af gangne værfader Tollef Erichsen tilforne brugte og enken Ingier Olsdatter hannem nu godvilligen hafuer opladt." I 1691 den 17de oktober udstedes følgende odels skjøde paa Messelt: Margareta Jespers Daatter Sal. Afgangne Hr Estatz Raad Christian Lunds Kjendes og gjør hermed for alle vitterligt. At jeg med min frie Villie og Velberaad Hu haver solt og afhændt, og nu ved dette Aabne brev, sælger og af hænder fra mig, mine børn, og arvinger til Sevardt Bergersen og Hans Arvinger En Hud, og fem Skind, udi en min Odels Gaard liggende udi Aggershuus Ampt i Amodts præstegjæld udi Østerdalen, nemlig Meselt, Hvilken huds og fem skinds skyld med bøxel, bygning, og herlighed efter dets anpart, Det med ai anden dens rettigheder tilliggende, Det være sig af Ager, Eng,Skauf,Mark,fiske vand og fægang, Sæter bolig med enge slaat ter, og andet till fjelds og fjære af hvad nafn det er eller være kan, intet undtagen, som nu tilliger, og af Alders tid tilligget haver, for bemeldte Sevardt Ber gersen og hans Arvin ger, skal hafe, nyde, følge og beholde for et fuldkommen Kjøb til Evindelig Odel og Eiendom, af mig mine børn og Arvinger, Ef tersom jeg derforr af bem. Sevardt Berger sen herfor annammet og oppebaaret fyldest og fuld værd, efter nøye og forening, som udi vores Kjøb 0.5.v." I 1723 har Messelt fremdeles tre opsiddere 1) Ole Taraldsen eier og bruger 1 hud 5 skind med bøxel, 3 heste, 20 nød og 30 sauer og skog til 2 J /2 skind, 2) Gjetvold Pedersen og 3) Berger Bergersen eier og bruger enhver BV2 skind med bøxel, 4 heste, 28 nød og 34 sauer med skog til 21/2 skind). Hos Kraft staar Messelt anført med 2 sage og 1 skippund BV3 lispund skyld. Nordstu Messelt eies nu af den 16-aarige Berger Bergersen (overtagelsessummen i 1906 var 135 000 kroner). Persstuen eller Mellem Messelt eies af Bergers bror Herman Bergersen (for 35 000 kroner i 1906). Over det ene vindu i den gamle, vakre stue paa Nordstu Messelt staar følgende inskription: „ Efter at den forrige tomt, huse, ager og eng af Froskilden natten imellem den 26. 27de mai 1827 var tilintetgjort og ruineret blev denne stue i den paafølgende sommer flyttet til dette sted. End sees gjennem gruset med skræk naturens magt over menneskets verk." Den Nordstu Messelt. [Page 56] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 56 nuværende Berger er den 10de ved navn Bergersen og den 9de Berger, som har havt gaarden i ret ned stigende linie. I den gamle familiebibel fra 1589, der findes paa gaarden, staar deres navne saaledes: 1) Ber ger Bergersen (antages født i det 16de aarhundrede). 2) Berger Bergersen skiftede mellem sine 7 børn i 1731. 3) Berger Bergersen blev født 1737 og havde ogsaa 7 børn. 5) Berger Bergersen blev født 1766 og havde 10 børn. 6) Berger Bergersen blev født 1793 og havde 3 børn. 7) Berger Bergersen blev født 1821 (gift med Helene Olsdatter Melhagen fra Aamot f. 1835 og havde 6 børn). 8) Berger Bergersen født 1862 f 1903 (gift med Anne Atneosen fra Kroken f 1904). 9) Berger Bergersen født 1892. Det kan tilføies at Persstu- og Sørstu Messelt blev flyttet til sit nuværende sted efter flommen i 1858. Følgende opgave over brugerne af Sørstu Messelt og Messeltslægten er leveret af Johan O. Mortvedt i Kristiania: 1) Sevat Bergersen Messelt løskjøbte som nævnt gaar den 1691 af Johan Gaardmands arvinger (overens komsten vistnok sluttet 1689). 2) Ole Sevatsen Messelt. Hustru Iste ægteskab Goro Helgesdatter. Skifte efter hende 2den dec. 1713. Ole Sevatsen vedblev at bruge hele gaarden til 29de nov. 1732, da hans ældste søn Sevat Olsen fik del i den, uden at denne dog brugte den før 24de oct. 1735, da Ole Sevatsen i forening med sin 2den hustru Ingeborg Halvorsdatter overlod ham hele gaarden. 3) A. Sevat Olsen Messelt født ca. 1710 død børnløs 1749 var gift med Anne Larsdatter Koppang. B. Ole Olsen M. f. 1713 tog gaarden paa odel efter odelssag mod sin broder Sevat Olsens enke Anne Larsdatter. Fik skjøde paa gaarden 4de dec. 1750. Gift med Marit Joensdatter Trønnes. Hun og hendes broder Joen Joensen, der i mange aar boede paa Messelt (f. ca. 1738 død 1802 med testamente af samme aar), var børn af Joen Helgesen Trønnes, der døde 1741. De havde følgende søskende: Berger, Joen, Ole, Knud, Helge, Dorthe og Ingeborg. Sevald Olsen formynder for Joen Joensen 1741. Ingeborg Joensdatter Trønnes var gift med en Joen Olsen Messelt. Ole Olsen Messelt død 1769 eller 70. Marit Joensdatter død 1783. C. Ragnhild Olsdatter M. gift med Tollef Hal stensen Koppang var enke i 1749. D. Ingeborg Olsdatter M. gift med Embret Embret sen bosat paa Stai. Han var død før 1751. E. Ingrid Olsdatter M. gift med Hans Haldorsen, husmand under Messelt. F. Sigrid Olsdatter gift med Ole Larsen Koppang. I 2det ægteskab med Ingeborg Halvorsdatter (død efter 1751) vistnok fra Vestgaard. G. Goro Olsdatter M. f. 1718 død 1752. H Haldor Olsen M. f. 1721 eller 22 død 1757. I. Berger Olsen M. f. 1723 død 1751 eller 52. Ole Olsens og Marit Joensdatters børn. 4) A. Ole Olsen M. født 19 juni 1749 død 26de mai 1827 overtog gaarden 1775 var gift med Berthe Helgesen Stai f. 1752 død 26de mai 1812; gifte i 1773. B. Goro Olsdatter f. 1751 gift med Peder Enge bretsen Thorsgaard, der fik gaarden Thorsgaard i Ringebu i Gudbrandsdalen 1758. C. Ingeborg Olsdatter gift med Halvor Helgesen Stai. D. Johanne Olsdatter f. 1761 gift med Haagen Olsen Skramstad i Aamodt. E. Marit Olsdatter f. 1764 gift med Tarald Tarald- søn Messelt. Ole Olsens og Berthe Helgesdatters børn. 5) A. Ole Olsen M. (Bjørnejægeren) f. 21de mai 1776 f 2den sept. 1869, overtog gaarden 1813, gift med Sigrid Torgalsdatter Knuds-Mykleby født 1787 død 20de marts 1872; gifte i 1806. B. Helge Olsen M. havde pladsen Moen under Messelt til 1816. C Sevald Olsen M., furer, havde pladsen Moen efter 1816 død ca. 1835; hans enke Birgitte Olsen ægtede siden furer Helstad, der efter proces maatte fravige pladsen. D. Marte Olsdatter M. gift med Gunder Olsen Negaard. Ole Olsens og Sigrid Torgalsdatters børn. A Ole Olsen M. f. 1807 død 28 april samme aar. B Ole , „ - 2den feb. 1809 druknede i Imsa 1827. C. Berthe Olsdatter f. 27de mai 1811 død 21de oct. 1853. 6) D. Nils Olsen M. f. 27de sept. 1812 død 13 aug. 1872, overtog gaarden 15de juni 1846, var gift med Thea Helgesdatter Stai (Gammelstu) f. 26de jan. 1826 død Ude mai 1863 og begravet 21de mai. E. Anne Sirene Olsdatter M. f. 15de sept. 1815 og gift med Halvor Helgesen Stai (Gammelstu). F. Torgald Olsen M. f. 26de dec. 1816 død i slutten af 60 aarene eller i 1870. G Andreas Olsen M. født 2den jan. 1820 død 1899 Havde pladsen Messeltbakken under Messelt uden afgift. Gift med Berthe ? søster af Haaken Vestgaard (Lijordseggen) og Berger Stai (Imsvang). H Marte Olsdatter f. 3de oct. 1821 død 1889 gift med Haaken Vestgaard (Lijordseggen). Børn. I. Tolline Olsdatter M. f. 26de feb. 1823 gift med guldsmed Jensen udvandret til Amerika, død der, børnløs. . J. Helene Olsdatter f. 15de aug. 1824 død vistnok samme aar. Nils Olsen M. og Thea Helgesdatters børn. A. Sigrid Olsdatter f. 13de sept. død 18de nov. 1848. B. Ole Nilsen M. f. Bde nov. død 9de dec. 1849. B. Berthe Sirene Nilsdatter f. 27de oct. 1851 død 187 L t OZA A A 1) C Oline Helga Nilsdatter f. 18de nov. 1854 død 24de feb. 1901 gift 1871 med Joh. O. Mortvedt [Page 57] GAARDENE I STORELVEDALEN. 57 f. i Kristiania 23de juli 1850. Overtog gaarden 1871 og solgte den til Nils Stang og Harald Stang Fredrikshald i 1889. D. Olava Olsdatter M. f. 10de mai 1857 død 10de mai samme aar. Joh. O. Mortvedts og hustrus børn. Nils Mortvedt f. 2den aug. 1872. Thorolf „ - 23de oct. 1875. Helga „ - 23de feb. 1878 død 19de mai 1893. Signe „ - Iste juni 1882 død 16de aug. 1884. Dagny „ - 30te oct. 1884. 1775 omtales en Marit Sevaldsdatter som enke efter Tollef Andersen. Hun skulde have børnene Berthe Tollefsdatter og Tollef Tollefsen Trønnes (muligens en datter afSevalOlsenMesselt og Anne Larsdatter Koppang). indlagt i varden. (Senere er varden omgivet af 4 hugne granitstene). Torsdag morgen kl. 9 drog de kongelige til Rena, efter at de havde været inde paa Kroken hos hr. Atneosen, der var festkomiteens ordfører." Stai (Staflr') Stai har antagelig sin oprindelse af staér med dativ formen stadir og betyder bosted eller ogsaa et sted, der stikker frem (stø eller elvebakke). I 1520 skreves det ogsaa Staff, i 1525 Stadh og Stad og i 1578 Stade gardt. Stai er gammelt bebygget, hvilket ogsaa bevises af følgende erklæring fra aaret 1525: Søndre Stai (efter tegning af H. Gran). I 1873 holdtes der store festligheder paa Messelt i anledning af kong Oscar ll's reise gjennem Østerdalen fra kroningen i Trondhjem (der overvares af én stor elvedøl, Tollef Trønnes). De kongeliges ophold i Storelvedalen beskrives saa ledes (Morgenbladet 3. august 1873): „Reisen fortsattes måndag 28. juli fra Rendalen over Koppang, hvor udsigten fra Koppangshammeren toges i øiesyn af Deres Majestæter, med ankomst til Messelt kl. 5. Kl. 6 J /2 indtoges en storartet festmiddag, arran geret af bygden, paa over 150 personer. Om aftenen var der arrangeret stort bal paa en i nærheden af Messelt liggende eng, der var festlig oplyst ved kulørte lamper, og hvor fyrverkeri afbrændtes. Tirsdag kl. 12 reiste de kongelige til Messeltsæteren (jagtvillaen Jæ gersly), der eiedes af generalmajor Wergeland, brugs eier Griiner og politimester Michelet. Onsdag foretoges en udflugt til hest op til Eldaahøgden med den præg tige udsigt til jotunheimen og Rondane. H. M. Kongen lod her en varde af sten opføre til minde om besøget og deltog seiv i arbeidet. En flaske hvori en seddel med kongens, dronningens og prinsernes navne blev 8 Storelvedalen, Fire lagrettemænd i Østerdalen bevidne, at de hørte Gudbrand Stad (i Storelvedalen) paa sin hustrues vegne og Giermund Sjølid erkjende, at søskendene vare vel forligte om jordeskiftet undtagen Olaf Stad, der var brøstholden og derfor erholdt 2 skind i Egge i Tyldalen. Ffor alle the dannemænd ssom tette breff (ssee eller høre) bekennes vy effter skriffne ssom ssaa hethe Olaff Ssemingsson Karl Deissetter Anders Weken Biørn Hooll ssworne lagrettes men y Østerdalen anno domini MDXXV warom vy paa Stadhe sancty Johanis tydh ssagkom jaa oe handerbandh theyres, aff eine halffwe Gudbrand Stad paa ssine husttrues vegne en aff andre halffwe Germund y Ssiolyd atth the ware ssaatthe oe alssathe om all bythe oe skiiffthe om iorde parthe ssysskenom ssyn y mellom ffor vthen Oleff Stadhe [er icke?] wel met hollen og bøtthen ssom vy fforde ssyskene kunne thet sselffwe beffinne och ssandh var. Thaa vnthe vy hannom ij (2) skin y Egge liggendes y Østerdalom y (Tolldallom ifrelst och hemholth ffor hver [iom] manne utthen gars och innen y wathe oe tørre y w[eide] stadom ssom dher till legge oe leghet haffuer ffraa fforne oe nogie [un] dhen oss oe vore eruinghom oe os und [her] Gwdbrand Stad oe Oleff 1 Anfallet af gaardsnavne med endelsen stadir skal være om kring 2500 i vort land (deraf i Hedemarkens amt omkring 150) og med endelsen setr omkring 900. [Page 58] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 58 oe theris eruinghom till ewerdelige eyge. Ffore ly skilordhom oe ssanninghen thaa henghom wy ffor skriffne lagrettis men wor inzigleigle nedhen ffore tette breff ssom skriffuet [war i] Tølldallen ar oe dag stadh oe stund ssom ffore ssigher. Ovenstaaende brev (erklæring) blev fremlagt ved gaardsbesigtigelsen 30. august 1667. I 1604 omtales Stai som en fuldgaard, og i 1616 skreves navnet Staie. I 1665 havde Stai to brugere (Halvor Baardsøn og Halvor Olsøn) med to huder, 2 skind og 2 graaskind i skyld. Udsæden var 12 tønder. Besætningen var 54 storfæ og 6 heste med kvern og fiskeret i Netsjøen. I 1723 havde Stai 4 op opsiddere (Halvor Pedersen, Ole Helgesen, Jakob Olsen og Helge Larsen), der dels var selveiere og dels brugere af parter, Aamots prestebol tilhørig, med bøxel. Gaardenes samlede besætning var da 9 heste, 60 storfæ og 40 sauer. I 1723 er Stai (Gammelstu, Sørstu og Lillehammeren med Prestoen) skyldsat til 1 skippund 13/4l 3 /4 lispund (28 2 /s daler) med 4 sage. I 1739 blev 2 h kalvskind i Prestoen (beliggende udenfor Svea) som beneficeret prestegods af sogneprest Kr. Hals overdraget „danne mand Helge Olsen Stai som hans far tilforn havde brugt. Anno 1769 lod Halvor Pedersen, Helge Halvor sen og Ole Helgesen alle opsiddere paa gaarden Stay, ved prokurator A. Knud Olsen irettelægge en skriftlig stævning til et tingsvidnes erhvervelse om at engen Prestoen som til Aamods præstebold er beneficeret er en separat eng, som ej have deel udi deres beboende gaard." Oprindelig laa Staigaardene paa østsiden af Glommen (paa Gammelgardsjordet nordenfor bækken Kværnkorn) og kaldtes i dagligtale Gammelstu, Udstu (Urstu), Ny stu og Sørstu. Gammelstu og Sørstu blev flyttet over til vestsiden antagelig omkring 1730-aarene. Stai var thingsted ved denne tid, og Ole Stai var lensmand (1731). I 1737 holdtes der skifte efter Ole Helgesen og Ragnhild Embredsdatter til Sørstu Stai, og i 1762 begyndte der skifte (færdigt i 1766) efter Helge Olsen og Giertrud Helgesdatter. I 1768 overtog Ole Helgesen forsytningen af sin søster „med tobak, varmt hus og hæderlig begravelse". I fjøsmuren staar der indridset paa en sten: „Dette Hus er bygt af mig O. H. S. Staij 1788", og paa muren i Gammelstuen, den første stue i Storelvedalen med spærretag, staar aarstallet 1794. Efter Ole Helgesen var Jakob Helgesen bruger af gaarden og efter ham hans svoger, Erik Tollevsen, der var fra Deset i Aamot og giftet ind paa Stai. Ole Helgesen levede i 1802. Erik Tollevsen havde gaarden i 1816. Efter ham kom hans søn Ole Eriksen f 1848. Han var gift med Dorthe Stai, der maatte overlade gaarden paa odel til lensmand Ole Evenstad, som var gift med Ragnhild Eriksdatter fra Stai og overlod eiendommen til sin søn Tollev -f- 1859. I 1863 kjøbte sagfører P. Trønnes gaarden af sin svoger Erik Bergersen Messelt (paa Evenstad), der havde kjøbt gaarden af lensmand Evenstad. Sagfører Peder Trønnes er født den Iste juli 1829 paa gaarden Nystu Trønnes af forældrene Halvor Botolfsen Trønnes og hustru Kari Halvorsdatter Trøn nes, født Atneosen. 14V2 aar gammel kom han til Kristiania og dimiteredes fra Nissens skole i 1849 og blev juridisk kandidat 1857, hvorefter han var soren skriverfuldmægtig en tid og siden praktiserende sagfører. I 1860 blev han gift med Anne Bergersdatter Messelt og kjøbte i 1863 (som nævnt, af sin svoger Erik Ber gersen Messelt paa Evenstad) gaarden Sørstu Stai, som han straks tilflyttede. Omtrent samtidig med at han En sølje af sølv og en brudesko med sølvspænde. overtog gaarden, som han for største delen har bygget fra nyt af, kom han ogsaa ind det kommunale liv og var en tid ordfører m. m. Ved matrikul-skyldens om regulering i 60 aarene var han formand i herredskom missionen, ligesom han ogsaa en tid sammen med Ole Evenstad var medlem af direktionen for Foldals verk. Hans hustru døde nytaarsdag 1887, og siden har sag fører P. Trønnes levet et stille tilbagetrukket liv med sit eneste barn, datteren Anne Trønnes. Den her gjengivne sølje og brudesko til Siri Tollevsdatter Stai (1762) findes paa Sørstugjelten. Et skab har aarstallet 1765. End videre findes et ølkrus med følgende inskription: Gifvet af S. T.John Collert [Collett] Kjøbmand i Christiania den Bde Martij 1805 til Erick Tollefsen og Sigri Ols Datter for bestandig at forblive paa Staije. Aarstallet 1713 staar under bunden paa kruset. Et andet sølvkrus (fra Trønnes) findes ogsaa paa gaarden med aarstallet 1694. En Ola Stai var bøssesmed (deraf navnet Bøssesmedmoen). I 1805 er Ole Helgesen Stai en tur til Danmark (forsynet med pas af justitsraad Johan Bull). En af landets ældste dyrlæger, veterinær kaptein Helge Helgesen Stai, f 1? /2 1908, var født i 1830 paa gaarden Stai. I 1850-aarene modtog han offentligt stipendium til uddannelse i Kjøbenhavn som dyrlæge mod at tåge ansættelse i armeens dyrlægekorps. Efter at have fungeret som dyrlæge ved Totenske eskadron fik han i 1867 ansættelse som dyrlæge ved Totenske og Vardalske eskadron med bopæl paa Toten. Det kan tilføies, at han var fra Gammelstu Stai og en onkel af Simen Landeths hustru Oline Stai. Veterinærmajor H. Stai er hans søn. [Page 59] GA ARDEN E I STORELVEDALEN. 59 Den anden Stai-gaard (nuværende Gammelstu Stai, der bestod af Gammelstu og Udstu, som blev slaaet sammen til et brug med bibehold af navnet Gam melstu) havde i 1713 Jakob Olsen til eier. Den Ilte november nævnte aar holdtes der nemlig skifte efter Jakob Olsens første afdøde hustru Aase Halvorsdatter, hvorved der tilfaldt ham 2 kalvskind og x lt graaskind og hans umyndige søn Ole Jakobsen A ji kalvskind og to ugifte døtre, Ragnild og Else, 2 h kalvskind hver samt Peder Embretsen Skramstad (i Aamot) paa sin hustrus Karen Jakobsdatters vegne ligesaa 2 h kalvskind. Den Iste august 1731 udsteder Jakob Olsen med sin anden hustru Anbiør Helgesdatter skjøde paa endel af gaarden, 3 4 /7 kalv- skind, med bøxel og herlighed til sønnen Halvor Jakobsen og hans hustru Berte Hal stensdatter, hvorimod de to gamle, Jakob Olsen og Anbiør Hel gesdatter, forbeholder sig føderaad og visse rettigheder samt ret til at drive gaardsbruget, saalænge de finder for godt. I 1752 den 20. marts bortskjøder Hal vor Jakobsen til An biør Halvorsdatter og hendes mand Helge Halvorsen halvdelen af gaarden, som han modtog af faren i 1731, nemlig 2 kalvskind og Vl2 graaskind skyld med bøxel og herlighed til odel og eie. Jakob Olsen afgaar ved døden 1737. Den 10. septem ber 1756 skifter Halvor Jakobsen og hans hustru med sine døtre, hvoraf Anbiør er gift med Helge Halvorsen (skiløber ved kaptein Blix's kompagni), Anne med Em bret Knudsen Koppang og Ragnild, 16 aar. Den Iste og 2den oktober næstefter samme aar hold tes derpaa auktion paa Stai eller Jedslen (Gjelten) over Halvor Jakobsens og hustru Berte Halstensdatters løs øre, der bestod af 3 heste, 29 storkreaturer og 35 sover (sauer) foruden tin-, kobber-, messing- og jerntøi, senge, bænke og linklæder, adskillige husmøbler, glasboutellier og træbokskab item gaards- og kjøreredskaber som kjærrer og slæder og endvidere kværn-, smide- og fiskeredskaber og kornvarer m. m. Auktionen, der holdtes efter foregaaende taksations- og registrerings forretning, blev berammet og ogsaa afholdt af Semming Taraldsen Trønnes paa monsieur Tørris Mortensen Qvislers vegne, der staar anført som „auctionsdirekteur hr. Justitsraaad Brounmans committerede Fuldmægtig". Af det her meddelte lille uddrag af auktionslisterne aabnes der os et klart indblik i datidens priser og tak ster ved skifter og lignende forretninger. (Se næste s.) Det kan tilføies, at taksten paa sauerne (soverne) varierte mellem 1 mark og 12 skilling (3 mark pr. par) og 1 mark og 16 skilling pr. par. Betalingen ved auktionen varierte mellem 1 rdr. 1 mark og 2 skilling og 2 mark og 18 skilling pr. par. De fleste sauer solgtes kontant ligesom det meste af det øvrige auk tionsgods. Ikke mindre end 10 kjør solgtes kontant (med navne Rene, Sætergaas, Jordros, Helgeroes, Bing- roes, Ebelgaas o. s.v.). Bottel Halvorsen Trøn nes har de fleste tilslag af de navngivne salg ved auktionen. Ellers sees Staimændene seiv, Helge Halvorsen og Halvor Jacobsen, at være flittige kjøbere. 26 tylvter tømmer var ved samme anledning takseret til 2 rigsdaler pr. tylvt. Summen af de ved auktionen solgte effekter udgjorde 546 rdr. og 2 skilling. Hele boets status blev op gjort med 873 rdr. 2 mark og 16 skilling i formue og 284 rdr. 1 mark og 12 skilling i gjæld. Til deling blev altsaa til— båge 589 rdr. 1 mark og 4 skilling. Efter at salær til lensmanden og Semming Taraldsen Trønnes var betalt o.s. v., blev arvingernes udbytte udbetalt med 145 rdr. 3 mark og 9 skilling til hver af døtrene Anbiør og Anne og 155 rdr. 3 mark og 9 skilling til hver af døtrene Aase og Ragnild. Den 20de marts aaret efter (1757) udsteder Halvor Jakobsen skjøde paa halvdelen af gaarden med føde raad og udløsning til datteren Anbiør og hendes mand, Helge Halvorsen, der bruger gaarden til 1781. Efter ham kom hans søn, Halvor Helgesen, til 1811 og derefter hans søn, Helge Halvorsen, f 1848, og efter ham hans søn igjen Halvor Helgesen, der døde i 1876, i hvilket aar gaarden blev tilskjødet hans svigerson Simen Landeth. En bror af den sidste Helge Halvor sen, Halvor, kjørte sig ihjel under tømmerkjøring oppe i Imslien i 1830-aarene. Læsset ligger urørt den dag idag. Gammelstu Stai. [Page 60] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 60 Kong David spillende paa harpe fra den gamle kirke i Storelvedalen, tjener nu til pryd for stabburet hos Simen Landeth). Sorterne. Taxation. Åuction. De kiøbende. Rdr. mrk. skil. Rdr. mrk. skil. 1 sort Fole 1 aar gl. 14 „ „ 31 „ 1 Peder Vestgaard. pang. 1 „ Favergaas ... 4 2 „ 8 „ 3 kontant. 1 „ Buesale .... 3 2 „ 734 Embret Knudsen Backen. 1 „ Sætergaas ... 3 3 „ 6 3 „ Tollef Andersen Kop- pang. 1 „ Helgeroes ... 3 2 „ 6 1 20 kontant. 1 „ Lokroes .. , . 4 „ „ 7 „ 8 Ole Olsen Sætre. 1 „ Johrone .. . . 4 „ „ 9 „ 4 Embret Embretsen Bøssesmed. 1 „ Julboed 3 2 „ 7 „ 10 Bottel Halvorsen Trønnes. 1 „ Buedroble . . . 3 „ „ 4 1 8 Ole Knudsen Furuset. 3 Tintallerkener . . . „ 2 „ „ 3 „ Bottel Halvorsen Trønnes. 1 Kobberkiedel væg- tig 1 Vog 13 „ „ 13 „ „ Embret Andersen Koppang 1 Brændevins Kjedel med behørig Reed skab vægtig 2V2 Bismerpund .... 12 „ „ 14 „ „ do. 1 mindre do. vægtig 1 Bismerpund. . . 5 2 „ 3 2 10 Helge Halvorsen Staij 1 Bryggerpande . . . 10 „ „ 9 2 „ Halvor Jacobsen. 2 Smørtallerkener. . „ „ 8 „ „ 8 kontant. 1 Glasboutellie . . . „ „ 4 „ „ 9 kontant. 1 Brygge holk med 2 Bøtter, 2 Ringer og 1 Trægt .... 1 3 „ 2 „ 9 Peder G. Vestgaard. 1 Kiærre 5 2 „ 8 2 10 Bottel Halvorsen Trønnes. 1 Kløvsadel „ 2 8 „ 3 16 kontant. Rdr. mrk. skil. Rdr. mrk. skil 1 Bagsæle „ 1 „ „ 1 12 kontant. 1 Lædergrime .... „ „ 12 „ 1 12 do. 1 Reb ~ 1 16 „ 223 do. 1 Smiedebelg ....22,, 3 „ „ Halsten Sjølie. 1 Smide stæd (ambolt) 2 2,, 3 „ 6 Lars Pedersen Scram- stad. 1 liden Kobbertang . „ ~ 6 „ „ 10 kontant. 1 GernersHuuspostil 11,, 12 4 Helge Halvorsen Staij. 2 Tønder Blandkorn 4 ~ „ 5 3 „ do. Simen Landeth, Storelvedalens største indenbygds skogeier, er født paa gaarden Landet den 28. oktober 1848 af forældrene Anders og Goro Landet. Hans bedstefar paa farsiden, Simen Olsen Brænd, hvis far var kommen fra nedre Sjølie i Rendalen, og efter hvem han er opkaldt, var udkommanderet nordenfjelds i 1788. I en række aar har Simen Landeth været medlem af herredsstyret, forligelseskommissær og for- mand i direktionen for Storelvedalens sparebank m. m. I den senere tid har han ogsaa været medlem af direktionen for Oplandske kreditbank og ordfører i repræsentantskabet for Hamar privatbank samt i flere aar direktør for Store Elfdalens aktiebolag i Sverige, der raader over store skogeiendomme. Den 23. marts 1875 blev Simen Landeth gift med Oline Halvorsdatter Stai, der er født paa gaarden Stai af forældrene Halvor og Anne Stai den 25. juli 1855. De har børnene Anne (gift med landbrugskandidat Moum paa Lillehammer), Halvor (tømmermerker), Anders og Goro. Paa sin hovedgaard Stai, som han for det meste har bygget fra nyt af, har Simen Lan- deth bl. a. samlet flere gamle rariteter (f. eks. målerier fra den gamle kirke i Storelvedalen, flere rosemalede jernbeslagne kister med aarstallene 1752, 1766 og 1787 samt en sollkop med aarstallet 1641), der altsammen viser, med hvilken interesse og pietet han omfatter det gamle. Der er derfor heller ikke mange, som er saa kjendt i Østerdalen som Simen Landeth, og ingen kjen- der Østerdalen bedre, end han gjør. Han staar i vor tid som en urtypisk repræsentant for de gamle ægte østerdøler. Den tredje Staigaard, Lillehammeren, blev i 1784 tilskjødet Halvor Pedersen, og i 1802 fik hans søn Peder Halvorsen skjøde paa en part af gaarden. Den anden part, der udgjorde l U af den hele eiendom og omfatter 1) Seljordet, hvor lensmanden nu bor, 2) Nyvei- hammeren, dr. Frosts eiendom og 3) Stenmoen, land- handler T. J. Lunds eiendom, blev solgt til tre brødre Andreas, Ole og Ingebret. I 1832 solgte Peder Halvor- sens søn Halvor Pedersen resten ( 3 /4) af eiendommen til Helge Halvorsen og Ole Eriksen Stai. Helge Halvorsen solgte igjen sin part til Haagen Grøtting. Per Halvor- 1 sort gielk 8 „ „ 14 „ „ 16 „ „ do. 1 sortgielk 15 „ „ 8 „ „ 12 „ „ Helge Halvorsen Stai. Iko Livros ~...42,, 9 „10 Knud Embretsen Kop- [Page 61] GA ARDENE l STORELVEDALEN 61 sen var gift med Sigrid Sjølie fra Rendalen (søster til Halsten Tjerne, far til Tjernegutten). Ved delings kontrakt af 1844 opløser Ole Eriksen Stai og Haagen Gjermundsen Grøtting som eiere af gaarden Lille hammer Stai sit fællesskab, idet „de er komne til erfaring om fællesskabets mange skadelige følger og har derfor i medhold af loven om udskiftningsvæsenet ladet dele og udskifte huse og jordeiendomme paa begge sider af Glommen samt Sætertrøen paa Gaala sæter tilligemed skogen dertil dels fra den ældre tid afdelt og ved en senere deling af resten af Stais skog efter kart og kontrakt af 1825 er tilfaldet gaarden Lille hammer, hvoraf enhver er eier af en halv part, nem elfuebrud", som det heder, havde ellers fiske i Galaa kjærnene med sommerbod i Negaards sæter. I 1723 havde Negaard 4 opsiddere: Geitvard Pedersen, Se tning Gundersen, Jon Olsen og Arne Helgesen, som hver tilsammen eier og bruger 1 hud 3 kalveskind 2 graaskind. Desforuden bruges I l h kalveskind Aamots prestebol med bøxel tilhørig 6 heste, 56 nød og 64 sauer. Gaarden (eller 4 gaarde i tallet) skal være flyttet 3 gange. For det første laa husene ude paa Negaardsenget, siden paa Tomteøien og endelig, hvor den egentlige Negaard nu ligger. I den tid gaardene laa ude paa Tomteøien havde man kaalhave i elvebakken, hvor et jordstykke den dag idag kaldes Kaalsengbakken. Gaar- Negaard (efter tegning af H. Gran). lig Ole E. Stai efter skjøde fra Halvor Pedersen i 1837 og Haagen G. Grøtting efter skjøde fra Helge Halvorsen i 1843." Emil Herstad har saaledes sin eiendom efter Haagen Gjermundsen og Haaken Stai sin efter Ole Eriksen. Emil Herstad er gift med enken efter Hans Ilsaas (bror til P. T. Ilsaas paa Høistad) Ingeborg Trønnes f. 1844. Hendes eneste barn af første egteskab, Marthe Ilsaas, bor i Kristiania. Negaard (Nedrigardr). Negaard (antagelig i modsætning til de ovenforliggende Vestgaarde) udtales i almindelighed Negal og siges op rindelig tilhørt Koppangsgaarden, men er i tidens løb delt i flere gaarde. Negaard, der ogsaa omtales i Stifts bogen 1577, omtales allerede i 1520. Den skrives da Nedgaard og i 1578 Nedgardt. Nu skrives gaarden og grænden Negaard, men familienavnet skrives Neegaard. I 1665 havde Negaard to brugere Svend og Gunder med 1 hud 4'/3 skind 2 graaskind skyld med 18 storfæ, 8 heste og kværn. Gaarden, der „ligger mægtig i dene kaldtes da Storstu (Svestad), Veltstu (Landet), Nordstu (Brænna) og Sørstu (Negaard). Landet og Svestad blev derpaa flyttet over paa østsiden af Glom men og Brænna høit op i lien ovenfor kirken. For omkring 100 aar siden havde bruget fremdeles 4 op siddere, der tilsammen eiede ! / 4 Atnedalen og 3 sage til en skyld af 13»/i2 lispund (2472 daler). Ole Nee gaard (f. «/io 1826 f 9 / 7 1907) fik i 1851 gaarden Negaard af sin far Arne Olsen (f. 12 /i 2 1802 f 1859 og gift med Marit Olsdatter Trønnes f. 28 / 3 1804 f 1882). I 1886 overdrog Ole Neegaard eiendommen til sønnen Andreas, der havde den til 1895, da han overlod den til sin svoger, Th. M. Ruud, som nu er eier af Negaard. Ole Neegaard var gift med Anne Trønnes f. 2 /i2 1821 f 28/ 2 1895. Th. M. Ruud er født i Enebak den 25. november 1857. Efter at han havde været paa sorenskriverkontor i Nordre Østerdalen i 6 aar, blev han i 1880 gift med Hanna Olsdatter Neegaard og var siden et par aar gaard bruger i Stange paa Hedemarken. I 1885 flyttede han [Page 62] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 62 til Storelvedalen og byggede Svea, hvor han boede i 10 aar, til 1895, da han kjøbte Negaard. Ved spare bankens oprettelse blev han dens kasserer, og samtidig kom han ind i det kommunale liv og i arbeiderbevæ gelsen. Allerede i 1889 reiste han spørgsmaalet om ekspropriation af ledig dyrkbar jord til arbeiderbrug, et af de vigtigste arbeiderspørgsmaal, ligesom han ogsaa var den første, der reiste krav paa anlæg af vei paa østre side af Glommen fra Landet til Bakken, hvilken vei blev anlagt ved hjælp af private bidrag og et beløb paa kr. 1 000 af herredskassen. I 1891 fore slog han indkjøb af gaarden Brænden for kommunens regning eller andre eiendomme, og dette forslag blev enstemmig vedtaget af arbeiderforeningerne som valg program ved kommunevalget nævnte aar. I 1897 stif tedes paa Ruuds initiativ Storelvedalens gjensidige brandforsikringsselskab for løsøre med et garantifond af Storelvedalens kommune paa kr. 50000. Selskabet, der nu har et opsparet fond paa kr. 9 000, har ikke havt noget tab, siden det begyndte sin virksomhed. Med henvisning til, hvad der blev gjennemført i Ruuds ordførertid kan det med tryghed siges, at ingen har udrettet saa meget for Storelvedalen som Th. M. Ruud (Negaard). En af hans døtre, Margit Ruud, studerer medicin. Brænd eller Brænna (antagelig af braatebrænding) blev kjøbt af Ole Simensen fra Sjølie i Rendalen om kring aaret 1740. De mest bekjendte af Brændfolkene er legatstifteren Halvor Simensen Brænd og hans bror, krigeren Ola Brænd. Halvor Brænd, født 1797, var et mekanisk og teknisk geni, der syslede med opfindelser og tanker over uløste problemer. Saaledes har han efter ladt sig en merkelig regnebog (zipherbog), hvoraf der findes to eksemplarer (paa Landet og Negaard), samt en kalender og en tabel over drægtighedstiden for de forskjellige husdyr. Desuden drev han med uhr mageri og handel (han bar seiv varer som naaler, hegter og diverse smaasager fra Kristiania). Han var den første, der brugte parafinlampe i Storelvedalen, og lavede ogsaa vin (saftvin), som han mente dalen kunde tjene penge paa. Hans søn, Simen Halvorsen, døde før ham, og gaarden gik over til en dattersøn (søn af doktor Paus nemlig). Doktor Paus havde ogsaa Brænd en tid. Den nuværende eier, Engebret Brænd fra Sollien, kjøbte gaarden af doktor Paus's dødsbo i 1890-aarene. Engebret Brænd, f. 2 /& 1843, valgtes ind i Solliens her redsstyre i 1874 og var ordfører fra 1882 til 1898. Bor nu paa Brænd, som han overtog U U 1897. Landet blev kjøbt (og dyrket) af Ingvald Olsen Rug sveen fra Undset i Rendalen omkring aaret 1740. Brugernes navne har vekslet mellem Ole og Ingvald (og Anders). I 1799 var dog Erik Ingvaldsen bruger, i 1810 Ole Ingvaldsen og i 1823 Ingvald Olsen. An ders Simensen Brænd (bror til Halvor og Ola Brænd) blev gift med Goro Olsdatter Landet, og efter ham kom Ingvald Andersen, far til den nuværende eier, Anders Landet, og bror af Simen Landeth paa Stai. Anders og Goro Landet havde børnene Karen (gift med Simen T. Negaard), Ole, Anbjørg, Marthe (gift med C. C. Bruun), Ingvald, Simen og Goro. Alle er nu døde undtagen Simen Landeth. Anders Landet er gift med Gurine Messelt. I 1757 var Ole Landet konstitueret lensmand i Storelvedalen. I den gamle Høistue paa Landet pleiede presterne at overnatte i den tid, de var bosatte i Aamot, nåar de besøgte Storelvedalen. Svestad kommer vel af at svide, d. v. s. et afbrændt sted, i lighed med Brænd. Gaarden siges være af for holdsvis ny dato, skjønt meget taler for det modsatte. Der fandtes en mængde gamle dokumenter paa Svestad engang, og i et af disse nævnes Ole Svestad som kon gelig lændermand. Søn efter far har havt gaarden i umindelige tider, og i sin tid bestemte Ole Gundersen Svestad grænserne mellem Koppang, Trønnes og Vest gaard. Den sidste Gunder Svestad solgte gaarden i 1880- aarene til Torvald Sjølie fra Aamot, hvis enke, Petra Sjølie, solgte eiendommen i 1905 til grosserer Arthur Mathiesen. Det meste af tømmeret til den nuværende hovedkirke blev hugget i Svestadskogen, hvor stedet den dag i dag kaldes Kirketømmermoen. Ingeborg fra Svestad blev i landherre Rosenkrants' tid gift paa Sjølie, og da han ogsaa vilde kjøbe (eller underlægge sig) hen des gaard Øvre Sjølie, svarte hun: „Jeg vil seiv sidde i høisædet paa Sjølie istedenfor at være landherre nede paa Moss." Hun reddede gaarden; men det fortælles, at hun ogsaa kostede en okse paa skriveren for at vinde processen. Vesterhiem paa vestsiden af elven hører under Svestad. Der bor overformynderen, Ole Sve stad, sammen med sin mor, den 88-aarige Karen Svestad. Svestad gaard med lidt skog eies nu af John Brænd. Blandt de gamle merkelige ting, der fandtes paa Svestad. kan nævnes en „mærraskræmme'\ et apparat af træpinder og spaaner, der ved at sættes i bevægelse af vinden frembragte en forskræk kelig lyd, som især hestene var bange for. Svea eller Sveen kaldes en eiendom paa østsiden af Glommen straks nordenfor gaarden Landet. Th. M. Ruud kjøbte den som nævnt og byggede de nuværende huse. Maleren H. Gran har boet der en tid. Længere oppe ved elven paa den samme side ligger Gunhilds stuen og Gustu med Gustumoen. Gustu med navn efter mandsnavnet Gauter (Gautes stue) var engang en stor gaard 1 . Men den sidste eier af Gustu, der hed Anders, var saa trættekjær, at han pleiede at sige: „Jeg skal 1 En af de gamle forhistoriske østerdalsheroer hed Gaute. Kanske han har boet der. Langt tilbage siges det, at de sværeste heste i Elvedalen fandtes paa Gustu. [Page 63] GAARDENE I STORELVEDALEN 63 trætte, til jeg staar i bare skjorten." Dette lykkedes ham ogsaa, og han fik kun Gustumoen igjen, efter at gaarden var udstykket. En del af Gustu blev i 1896 kjøbt af Th. M. Ruud og udparcelleret til 3 arbeider brug. Gustumoen eies nu af baneformand Lars Løvlie og Gunhildsstuen af Martin Øien. Fagervik ved Hovedkirken har i en række aar været eiet af C. C. Bruun, der er født paa Kongsberg 1826, og som i 1855 kom til Storelvedalen med kongelig tilladelse til at drive landhandleri. Ved siden af begyndte han skogspekulation. Oprindelig eiede han Negaardshaugen, som han solgte til prestegaard, og bosatte sig i 70-aarene paa Fagervik. Ifølge en af gravør Bruun forfærdiget stamtavle nedstammer Bruun fra en bogtryk ker F. Bruun, der blev født i Amsterdam 1669. Slægten er vidtforgre net (saaledes ogsaa i slægt med storthings præsident Berner, bor germester Berner, Hef tyefamilien o. s. v.). C. C. Bruuns hustru, Marthe Andersdatter Landeth, døde i 1888. C. C. Bruun har op rettet to legater (ét for Sollien og ét for Storelvedalen) til al mennyttige formaal in den bygderne. Død 1907. Prestegaarden, Fram, Barnehjemmet, Herredslokalet og pladsen Fjøseggen foruden Flørenget hører oprin delig Negaards grund til, d. v. s. Prestegaarden og Fager vik er undadelt fra Landet og Fjøseggen fra Svestad. Prestegaarden føder 1 hest og 4—5 kjør med skog til gaardens behov. I 1769 var Flørenget et separat brug. Ole Johnsen, Ole Simensen, Ole Arnesen og Gunder Olsen Negaard lod nemlig nævnte aar ved prokura tor Knud Olsen irettelægge en skreven stævning af 25. juli sidstleden hvorved.de til „thinget har indkaldt generalforstanderen at anhøre vidner om, hvorledes Fløereengen er en separeret skyld fra deres gaard, hvoraf ei er svaret andet end jorddrottelig rettighed til Beneficiarius sognets prest samt at dertil er ingen skov." Flørenget siges at have sit navn efter Flørbækken ligesom Bjørk ningsfetteigen efter bækken Bjørkningen, der som professor Rygh gjør opmerksom paa efter al rimelighed er et bækkenavn af hankjønsform (ikke Bjørkinga altsaa). Famp er ogsaa et merkeligt stedsnavn og forekommer i navnene Fampen (sæteren), Famphøiderne (Fjeld) og Fampkjønna, uden at vi ved, hvad ordet egentlig betyder eller skriver sig Fra. Bogtrøen, hvis navn kommer af bugr (bøining) og trofi (indheg ning), stikker ud i Glaama straks søndenfor hovedkirken. Nu er omtrent hele nesset opdyrket. Bare lidt løvskog staar igjen. Men engang stod skogen tyk næsten over hele „Botrøa." De gamle for tæller, at i deres ungdom ledte de efter en bortkommen, bjeldeløs hest i 8 dage paa „Botrøn u uden at finde den. Paa „Botrøn" var det ogsaa, at han Anders Landet (bedstefar til den nuværende formodentlig) skjød sin første and. Han var ikke stor karen den gang han gik i kjole. Vestgaard (Vestrigaror). Navnet forudsætter en østre gaard (paa østsiden af Glommen). Vestgaard er ellers af bygdens ældste gaarde med Berger, antagelig efter mandsnavnet Birger eller Byrger, der var meget i brug i middelalderen. I 1665 havde Vest- gaard brugerne Haa- gen, Halffuer, Gjer- mund og Efuen med samlet skyld af3V2 hud 3 graaskind. Gaardene havde da ~136 store fæ, 11 heste og 2 kværne samt saugtøm- merskoug oe gilder- schaug, fiskeri oe som- merbod oe smaa eng- slaatter langs Glommen som de fleste aaringer offuerskylles ikke kand brugis, men udi tørre aaringer kand aufflis paa dem 12 læs høi." I 1723 har Vestgaard opsidderne Gjermund Pedersen (med 4 heste og 28 store nød og 36 sauer), Anders Nilsen, Ole Embretsen og Halvor Gjermund sen og Halvor Taraldsen. Ole Embretsen og Halvor Gjermundsen brugte hver 6 skind Aamots prestebol tilhørig med bøxel og desforuden 3 skind selveiende med bøxel med samlet besætning paa 5 heste, 28 nød og 32 sauer. Halvor Taraldsen (med Erik Sevaltsen) brugte hver skind Aamots prestebol fælgelig med bøxel, og kaptein Hals i Aamot eier ogsaa 1 V 2 graaskind i gaarden. Besætningen er ellers af samme størrelse som paa de førnævnte gaarde. Hertil kom ogsaa et par brug i Vestgaard tilhørende Jon Olsen og Arne Helge sen (Trønnes). „Aar 1769 måndagen den 4. december holdtes det almindelige høste sage ting paa gaarden Messelt udi Store-Elvedalen, hvor da Peder Halvorsen, Berger Hal vorsen, Tarald Halvorsen, Peder Gjermundsen, Halvor Andersen og Erik Sevatsen fra gaarden Westgaard ved prokurator Knud Olsen lod irettelægge stevning, hvor Nordstu Vestgaard. [Page 64] IVAR SÆTER: STORELV ED ÅLEN. 64 ved til dette ting var varslet forster Kyhn, og pre sten hr. Christen Kiær, at anføre vidner om, hvorledes de af den brugende beneficerede jorde Præstengen og Ottersøen ere separede fra deres paaboende gaarde jor der og fra gammel tid har været brugt som engeboel under deres gaard uden at svare andet deraf end jord drottelig rettighed til presten." Det var almindelig at holde thing paa Vestgaard, før thingstedet blev henlagt til Evenstad. Der holdtes ihvert fald thing der i '7lB og session i 1765. I 1520 skreves det Westergaard, 1578 Westergardt og i 1604 Westgaard. For vel 100 aar tilbage havde gaarden (gaardene) en skyld af 1 skippund 18 lispund (34 daler), hvoraf ll 3 /4 lispund var beneficeret prestegods, 9 opsiddere og tvende sagbrug med skog (omkring 40 tu sen maal) i Atnedalen. En reisende skriver paa den tid følgende om Vestgaard: „Paa sta tionen Westgaard, hvor vi overnattede, befandt værtinden sig med sin mand i den mange mil langt bortliggende sæter. En slig sæter tur finder i alminde lighed sted hver uge, idet der maa skaffes melk til husholdningen. For den reisende, der ønsker at styrke sig med en drik melk, medfører dog denne tungvindte ordning, at der overalt kun er sur melk at bekomme." Tyskeren August Moritz skriver i „Tagebuch der Reisen in Norwegen" 1851 følgende om Storelvedalen: „ Klokken 6 om aftenen nærmede vi os over Mora skogen atter Glommen ved overfarten til Vestgaard. Denne dal (Østerdalen), der endnu kan dyrkes meget, og som kunde føde det tifoldige antal beboere, frem byder et rigt jagtfelt med fugle af alle slags, hare, ræv, rensdyr, elg, bjørn og ulv i mængdevis. Specielt er der meget elg, og man forsikrer os, at den gaar helt frem til husene. Her (paa Vestgaard) beværtede man os med elgkjød, bjørnekjød og pølse af bjørnekjød, af hvil ket elgen smagte bedst, da det andet var daarlig ril— lavet. Her kjøbte jeg ogsaa en elgkrone (gevirr) for 1 speciedaler og for et par mindre forlangte man 2 mark (18 silbergroschen). Siden reiste vi videre gjen nem den af fugle vrimlende dal over Mykleby og Op hus og ankom kl. 12 om natten til Sorknes." Ved veien til Vestgaard-gammelsæteren skal der i Skjærbækdalen være en sten med aarstallet 1180? I 1581 nævnes en Haagen Vestgaard (sammen med Halvor Ophuus og Bersvend Møkleby) i en tolvmandsdom an gaaende en skogopgangsforretning med rendølerne. Ved isgangen i 1683 fik alle Vestgaardseierne sin jord ødelagt, og folk reddede sig kun ved at flygte ud gjennem vin duerne, og i 1711 gik en herjende ildebrand over Vest gaard. At Vestgaard er gammelt bebygget er der mange tegn paa som skabe, kopper og stuer med aarstal fra 16—1700 tallet. Paa Nordstu Vestgaard har mange berømte mænd overnattet paa sine reiser gjennem da len _ saaledes kong Carl Johan og i den nyere tid Bjørnstjerne Bjørnson. Et massivt sølvkrus findes endnu paa gaar den med kongens bil lede og med følgende inskription: Gifvet af Carl Johan Sverrig og Norges Kronprinds til Bonden Anders Halvorsen Westgaard den 25.septemberl815 Den gamle kirke stod paa Nordstu Vestgaards grund. En lampet (lyse krone) af messing fra den gamle kirke med aarstallet 1764 og bog staverneA.N.S.(Anders Nilsen) findes opbevaret paa gaarden. Ovnen paa Vest gaard er den ældste ovn i bygden (fra Hakedals verk med kongebillede og krone i relief paa forsiden). Paa væggen over døren i gaardens ældste stue staar Anno 1745, og den gamle kasse af en klokke staar igjen an tagelig fra samme tid. Det skulde være den første klokke i dalen, og folk kom om søndagene lange veie for at høre den slaa. Gaardens bruger i 1815 hed altsaa Anders Halvorsen. Siden har det været Halvor Andersen, Botolf og Haakon (og Botolf). Botolf Vest gaard var medlem af herredsstyret fra 1861 —lBB9 (gift med Anne N. Koppang), og Haakon Vestgaard var med lem af herredsstyret fra 1891 1903. Historikeren O. A. Øverlands farmor er fra Vestgaard. Majorbækken dan ner grænseskillet mellem Negaards og Vestgaards grund. Sørstu Vestgaard, hvor der ogsaa har været herberge, har i lange tider været i familien. Eiernes navne har vekslet med Peder Gjermundsen og Gjermund Peder sen (alle meget benyttet i kommunens tjeneste). Søndre Vestgaard. [Page 65] GAARDENE I STORELVEDALEN. 65 De to gaarde Lijordseggen (eller Livolseggen) og Kirkemo hørte oprindelig med til Vestgaard. Lijords eggen eies nu af Halvor Lijordseggen (Negaard). Halvor Negaard overtog Lijordseggen for 4 aar siden efter faren Ole Arnesen Negaard, der for 16 aar tilbage kjøbte eiendommen af sin bror og Simen Landeth m. fl. Før ham eiedes gaarden af Halvor Haagensen, der i sin tid overtog den efter sin far Haagen Halvorsen. Den væ sentligste del af skogen tilhører Simen Landeth. Kirkemo eies nu af Andreas Olsen Neegaard, der for 4 aar siden kjøbte den af Simen Landeth, der frem deles eier skogen. Før eiedes gaarden af Olaf Enge bretsen, der havde arvet gaarden efter sin far. Til Vestgaard hører ogsaa Nordre og Søn dre Storstu. I 1896 kjøbte Th. Ruud, Hal vor H. Storstu (Ber ger) og Haakon Vest gaard Søndre Storstu efter Ole Eriksen, der i sin tid havde kjøbt gaarden af faren, Erik Storstu. De solgte straks (1897) jordveien med sæter og nogle skogteige til lærer Th. Myrvang. I 1882 blev Myrvang gift med Ida Berger Vestgaard. I sit egteskab har de havt flere børn, hvoraf As laug er lærerinde. Siden for Løiten kreds). Karenus Eriksen Vestgaard er født paa Storstu Ve 1850. Han har været medlem af herredsstyret og skolestyrets formand siden 1895. Nordre Storstu tilhører Simen Landeth, der omkring 1870 kjøbte eiendommen sammen med S. Wiese, Ing vald Landet og dr. Paus. Den tidligere eier var Haa gen Halvorsen Storstu. Berg eller Berger, den gaard, kongebrevet som før nævnt af 1318 er udstedt paa, blev i 1886 af eieren, Peder Berger, solgt til Halvor Storstu, der i 1906 igjen solgte eiendommen til Iver Elseth fra Solør. Nævnte Peder var søn til Thrue Berger (f. is/ 10 1828 f 10 / 2 1888), der som odelsarving var gift med Andreas Berger fra Ringsaker (f. 29/ 4 i 8 22 f s/ 6 1875). Thrues mor, Berte Taraldsdatter, var fra Kirkemo og var gift to gange: 1) med Peder Arnesen og 2) med Tarald Olsen. Før Peder Arnesen havde hans far, Arne Pedersen, gaarden. I 1799 udstedte Halvor Halvorsen Møller ved 9 Storelvedalen Storstu og Berger med sundstedet, hvor Kongeveien fører over Glommen (Koppangssundet). Kongsberg sølvverk som odelsarving til gaarden Berger skjøde til Arne Helgesen og hans arvinger for en løsningssum af 3 640 rigsdaler. Gaarden havde da 9 kalvskind skyld (deraf 6 beneficeret Aamot prestegaard). Den sidste eier Halvor H. Storstu har været ordfører i fattigkommissionen 1889—96 foruden medlem af her redsstyret og direktør i sparebanken m. m. Det fortælles, at en mand paa Berger fik sin kone fra Sverige. Hun var saa liden, at hun maatte stige op paa en stol for at se ud, da vinduerne var saa høit oppe paa væggen. De flyttede imid lertid, og da havde de et skrin med sølvpenge, der var saa tungt, at der maatte to mand til for at løfte det. Norengaardene hører ogsaa med til Vestgaard. Noren (med omlyd som Noren i Tolgen) er et almindeligt stedsnavn i Norge og betegner egentlig et sund eller indelukket sted med gaarde eller pladse. Professor Rygh mener imidlertid, at navnet Noren i Stor elvedalen kan komme af nord (Nordgaarden i forhold til den søn denforliggende Vest gaard). H. Noren (født 30 /6 1844 og gift med Marit Tryli, født 22 / n 1849) blev valgt som medlem af herredssty ret i 1881 var med lem af herredsstyret 20 aar i træk og her af 12 aar i formand- skabet og tildels som viceordfører. Har været benyttet meget i kommunens tjeneste i ligningskommissionen og fattigstyret og aastedsforligelseskommissær i en række aar. Hypothektakstmand i 20 aar og medlem af be styrelsen af Søndre Østerdalens landbrugsforening siden 1896; forøvrigt benyttet meget i komiteer og takster. Imellem Noren og Trønnes ligger Træmoen, en parcel af Træet Trønnes, som tilhører Simen Mikkelsen Trønnes. Trønnes (Trøn's). Trønnes har antagelig sit navn efter Tron (altsaa Trons eller Trons nes), skjønt enkelte mener, at det kommer af elven Trya, ved hvis udløb i Glommen gaardene ligger. Det skreves ogsaa Trynes og Tryjunes i 1520, men Throniz i 1600 og i 1723 Trønnes som nu. I Rendalen findes et fjeld med navnet Trønnes kampen. Ved matrikuleringen 1665 havde Trønnes tre brugere (Ole, Oluf og Tarald) med samlet skyld 2 huder, 3 skind, 4 graaskind og besætning 90 storfæ og 12 heste 1894 har Myrvang været storthingsmand (sidste valg [Page 66] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 66 med 20 tønder i udsæd samt dyr gilder, fiskeri og sommerboder. I 1723 havde Trønnes 5 opsiddere 1) Halvor Botolfsen (Nystu) eier og bruger 9Vs kalv skind og P/3 graaskind med bøxel og 2 /3, kongl. M. tilhørende, uden bøxel med besætning 3 heste, 20 nød og 20 sauer. 2) Halvor Olsen, 3) Ole Taraldsen, 4) Jon Helgesen og 5) Tollef Jonsen, hvoraf hver enkelt eier og bruger 4 2 /3 kalvskind 2 /a graaskind med Ve, kongl. M. tilhørende, med besætning 8 heste, 48 sauer og 60 nød til en samlet skyld af 1 hud 6 2 / s kalvskind, 2 2 /3 graaskind og 2 /s skullpenge (eller 1 hud 6 44 /45 skind). I den tid (1720—30) var Trønnes thingsted, og Jon Helgesen (f 1741) var bygdelensmand, der „stren gelig blev paalagt at faa almuen til at betale skatten og tiendeosten med god fuldvægt". I 1727 udstedes der følgende kongeskjøde paa Trønnes (publice ret paa Møkleby an ordnede thingstue den 29. november 1727): „Vi Friderick dend Fierde af Guds naade konge te Danmark og Norge, de Venders og gothers, hertug udj Sles vig, Holstein, Stormarn og Dijtmersken, greve udj Oldenburg og Del menhorst giøre alle vit terligt at som vi efter vores foregaaende, 7 allernaadigste Resolu tioner, saasom af 25 Avgustj og 21 November 1722, 30 October, 24 November og 4de December 1725, samt 2den og 20de februarij 1726, saa og efter de af vores geheime Raad og Stadtholder udj Norge Os Elskelig, højædle og Velbaarne Hr. Ditlev Wibe til Freyenfelt og Rosenthal, Ridder, den 28 Junij 1726 udstædte Pla cater og Auctions Conditioner, og den derpaa d. 20 Augustj nestefter paa gaarden Biørnebye i Hoffs Preste gield holdte Auction, saavel over vores beholdne som til Cavallerie Regimenterne og Officererne ved Infanteriet assignerede jorde gods udj Soløer, Øster og Oudahlens Fogderie og Aggershuus Stift udj vort Rige Norge be liggende, hvilcken Auctions forretning den 12te Septem ber nestafvigte Aar af Os special allernaadigst er bleven approberet, og hvorefter vi ved dette vort aabne brev til Halvor Bottelsen, Halvor Olsen, Ole Taraldsen, Jon Helgesen og Tollef Joensen, samt deres arvinger, imod Toe Rixdaler courant som de den 30te December nest efter til vores Casserer udj Norge Jens Kølle, efter hans derfore udgivne og i vores Rentecammer indleve rede Qvitterings formelding contant haver erlagt og betalt, hermed Selger Skiøder og afhender fra os og Vores Kongl. Arve Successorer udi Regieringen, een vores eijende andehl udj gaarden Trønnes og udj Aa modts Prestegield, Soløer, Øster og Oudahlens Fog derie beliggende, hvilken til Os efter Matrikulen og vores Conference Raad og Stiftbefalingsmand Os El skelig høijædle og Velbyrdig Welhelm de Tonsberg til Ulveland gaard Ridder, hans til Rentecammeret d. 17 Januarij 1727 indsendte Attest, skylder IV3 skilling penge uden bøxel, hvilken vores ejende Landskyld Een og Een tredie Dehl skilling penge uden bøxel herefter stedse skal følge bemelte Halvor Bottelsen, Halvor Olsen, Ole Taraldsen, Joen Helgesen og Tollef Joen sen, som høijstbydende og deres Arvinger, eller hvem samme gaardepart efter Vores allernaadigste Lov og For ordninger med rette besidder til ævindelig Oedel Arv og ejendomb, uden nogen Reluitionen eller igienløsnings Rett i alle optenkelige maa der. Saa at Kiøberne eller hvem denne gaar depart efter lovlig Ad komst eyendes vordde, skal nyde og beholde ald den herlighed og Rettighed, som dermed tilforne haver fuldt og gaarden veret tilhø rende, det vere sig Landskyld, Odels Rett, Ager og Eng, Qværn og Qværnevand, Skov og Mark, Fiskevand og Fægang, Sæter og Sæ terboeliger, Veide og Veidestæder, tilfields og udi fiære, Øde og Aabøygde, Vaat og tørt, inden og udengaardtz intet undtagen i nogen maader, mens det alt- sammen som foreskre- vet staar at følge med og under de P/3 Skilling udj gaar den Trønnes; thi vill vj allernaadigst hermed fri frelse kiende og fuldkommeligen tilstaa meerbemelte itzige Kiøbere Halvor Bottelsen, Halvor Olsen, Ole Tarald sen, Joen Helgesen og Tollef Joensen, samt deris Ar vinger foreskrevne Gaardepart med tilliggende Odels Rett og Herlighed, for hver Mands tiltale, som derpaa med Rette kunde have noget at sige, Dog Os og vore Kongl. Arve Successorer, alle Kongl. Regalier og Høy heder, samt Contributioner fra nestafvigte aar og frem deles, ordinaire og extra ordinaire, som enten allerede ere eller herefter vorder paabudne, ligesom af andet Odelsgodz, hvilcket af eyermendene eller Leylændinge beboes, aldeeles Reserveret og forbeholden. Viidere er Vores allernaadigste Villie og befaling efter vores foregaaende allernaadigste Resolutioners indhold, samt de paa Auctions stædet stipulerede Conditioner, at om en eller anden bonde maatte vere, som havde Odels rettighed paa denne gaard efter Loven den hannem da uforkrencket bliver Reserveret og i alle maader forbe holden, saasom vi eij samme med anden eller bedre Rett vil have forstanden end den Odel Os tilforn haver fuldt med Gaarden. Skulde der og ved denne Gaard Nystu Trønnes (Alderdomshjemmet). [Page 67] GAARDENE I STORELVEDALEN. 67 Trønnes opdages Sølv eller Guid Ertz, da forbeholde vi Os Reluitionen dertil men ellers icke forbydendes for det øvrige alle og eenhver herimod eftersom fore skrevet staar at hindre eller i nogen maade forfang at giøre, under Vor Hyldest og Naade Givet paa Vort Slott Fredensborg d. 10 Maj Anno 1727. Under vor Kongl. Haand og Signet. Friderich R. (L. S.). C. Guldencrone. Bartholin. P. Rasmussen. /C. Flor. Ved gaardemandtallet i 1739 hed brugerne af Trøn nes Halvor Bottelsen (Botolfsen), Peder Nielsen, Tarald Olsen, Jon Helgesen og Ole Tollefsen (med 3 hus sauge og 5 qværne sammen). I 1756 holtes der et stort skifte paa Trønnes (Nystu) efter „enkemanden Bottolf Halvorsen og afdøde hustru, Anne Jonsdatter, mellem deres børn Halvor, Jon, Margrete og Siri." Hos Kraft staar Trønnes anført med en skyld af 1 skippund 14 lispund eller 31 daler med 5 opsiddere, som til sammen eiede 4 sage og l U part i Atnadalen eller omkring 40 tusen maal. Der er fremdeles 5 gaarde paa Trønnes (og 30 brugsnr. med gaardsnavnet Trøn nes): Gammelstu, Nystu, Sørstu og Nordstu Trønnes og Træet (Træet Trønnes, der daglig udtales Trea). Gammelstu Tronnes eies nu af Simen Landeth, og Nystu Trønnes blev i 1897 kjøbt af kommunen for 70—75000 kroner og indrettet til et Alderdomshjem, mens jordveien blev udparcelleret i cirka 24 smaabrug til arbeidere. Stuen paa Nystu Trønnes er den bedst bevarede af de gamle Østerdalsstuer med smukke skabe og med målerier i feiter paa væggen med aarstallet 1797. Blomsterurnen over døren er ogsaa særdeles smuk. I Eldhuset staar aarstallet 1776 (med et bibelvers). Den sidste eier af Nystu Trønnes, Halvor Botolfsen, f. 1843 7 1897, var gift med Karen Semmingsdatter Hanestad, f. 1852. Hun bor nu i Kristiania med dat teren, Magda Bergljot, f. 1889. Halvor Botolfsen Trønnes, f. °/3 1794 f 1/12 1875, var gift med Kari Halvorsdatter fra Atneosen, f. 20 /i2 1798 f is/io 1888. I sit egteskab havde de 13 børn. 1) Botolf Trønnes (Strand) 2 /n 1817 f 3 /i2 1886. 2) Halvor Trønnes (Høistad) 27 / e 1819 f l7 h. 1906. 3) Nils Trønnes (Videnskabsmanden.) 4 Ingeborg Tronnes 1823 f 1823. 5) Ole Trønnes 1824 f 1824. 6J Maninus Trønnes 1827 f 1881. 7) Peder Trønnes (Sagføreren). 8) Ingeborg Trønnes (som Vinje skrev om) 1831 f 1859. 9) Jakob Trønnes 1833 f 1888. 10) Karenus Trønnes (død som barn) 1836. 11) Karenus Trønnes f. 24 /4 1837. 12) Olaf Trønnes 1839 f 1901. 13) Hanna Trønnes (gift paa Sundet) 1842 Halvor B. Trønnes, den første ordfører i Storelve dalen, var sin tids betydeligste mand i bygden, og gik i spidsen som jordbruger (indførte saaledes ploge med dobbelt drag og labharv) og ivrede for oplysning og fremskridt paa alle omraader. Storelvedalens kommune overrakte ham ogsaa derfor en smuk erkjendtligheds gave (Beckers store verdenshistorie) ved hans og hu struens guldbryllup 8. oktober 1866. Samme dag erholdt han ogsaa medalje for borgerdaad, som amtmand Kyhn personlig overrakte jubilanten. I 1872 var han tilstede ved tusenaarsfesten og afsløringen af Harald Haar fagres støtte ved Haugesund som repræsentant for Hedemarkens amt. Men den mest berømte af den gamle Trønnesslægt er dog Niels Halvorsen Trønnes, søn af Halvor Botolfsen og Kari Halvorsdatter Trøn nes, som blev født paa gaarden Trønnes (Nystu) i Storelvedalen i juli 1821 og blev Skab i stuen paa Nystu Trønnes. det tilslut: „Han var en fordomsfri yngling, kjendt af faa. Men de, som kom i berørelse med ham, lærte snart at agte ham som en haabefuld videnskabsmand og at elske hans pletfrie sind og hans rene følelse for fedreland og ret." P. Andresen, lærer i Kristiania, skrev sammesteds et mindedigt om ham, og i Morgen bladet 1851 nr. 229 skrev pastor H. Brun, f 1899, ogsaa et digt til hans ære, af hvilket digt hidsættes nogle vers, da de har mer end almindelig betydning. Langt fra by i Østerdalen under volers vide hvælv, mellem dunkle graneskove paa en brink ved Glommens elv, der i bondens gaard med ære fødtes han, hvis navn vi bære skal i folkekjærlig hu. Fuglen i de dybe skove, susende i vemod mild, sang for vuggen hans deroppe her han gik med ungdoms ild: bly og våer og dyb og stille brændende for, hvad han vilde trodsed bold han veir og vind. student med laud 1840. Han be gyndte at studere lovkyndighed, men hendroges stadig mere til studiet af de germanske oldsprog og blev 1851 ansat som assistent i Rigsarkivet. Blandt de af hans sprogarbeider, som var længere fremskredne, var ogsaa en bear beidelse af „Sagn og eventyr fra Valders", og for at lægge den sidste haand paa dette skrift, fore tog han sommeren 1851 en fod tur til Valders, hvorunder han døde hos Waagaard paa gaarden Hougsrud i Hedalen 22. juni nævnte aar (og blev begravet paa Hedalens kirkegaard). I en nekrolog over ham i Christiania posten for 1851 nr. 1007 heder [Page 68] 68 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN Folketungers runestave speided han fra hver en egn, hvor vort nordens stammeslægter såtte vidt sig mindetegn; midt i travle granskerfliden blev afskaaret levetiden af den skjulte visdomshaand. Østerdalens grønne brinke mellem fjeld og skov og elv, hjemmet der han gjæste vilde, did han kommer mer ei seiv. Fredens sol, som sidst ham kyste og til andet hjem ham lyste, straaler blidt i dalen her. Trønnes offentliggjorde i Norsk Tidsskrift for viden skab og literatur 1847 en afhandling af et større arbeide om udledelse af nogle norske steds- ___________ og folkenavne i sydøsterdølske, solør ske og odølske dialekter. I nævnte tidsskrift 1850 skrev han ogsaa en w Norsk bibliografi, ligesom han ydede sproglig bistand ved udgivelsen af A. E. Vangs: Gamla reglo og rispo ifraa Valders. Han var forresten en flink latiner og havde store historiske kund skaber. Ved sin død efterlod han sig et større m i filologisk arbeide; men manuskriptet er wkm desværre kommet bort. Paa hans grav paa Hedalens kirkegaard har venner reist ham en granitstøtte med følgende , . . Nils H. Trønnes (efter tegning af inskr, P tlon: løitnant Bloch). Nils Trønnes født i Storelvedalen død i Hedalen 1852 paa en videnskabelig vandring. Hans dybe og utrættelige granskeraand havde vakt haab om en for fædrelandet betydningsfuld virksomhed. Hans tidlige bortgang efterlod hos slægt og venner et smerteligt savn og et dyrebart minde. Foruden Nils Trønnes og Sagføreren har ellers følgende med Trønnesnavnet en høiere (akademisk) uddannelse: Herman Trøn nes f. 1865 (doktor i Kristiania). Ingeborg Oline Trønnes f. 1872 (gift med Larsen i Skien). Karen Mathilde Trønnes f. 1871 (gift med redaktør Velde i Fredriksstad). Halvor Karenus Trønnes f. 1874 (udvandret til Amerika). Nils L. Trønnes f. 1876 (doktor i Amerika). Tollev Trønnes fra Tryli f. 1875 (f som stud. med.). Berger Trønnes f. 1886 (søn af Andreas Botolfsen Trønnes og hustru Beate Messelt, der i 1883 kjøbte gaarden Svennerud paa Helgøen). Hans Trønnes f. 1875 er ingeniør. Sørstu Trønnes er gammelt bebygget. Paa gaarden findes en stue med aarstallet 1618 (den ældste stue i Storelvedalen) og en primstav fra 1609. Omkring 1820-aarene blev gaarden solgt af eieren Ole Taraldsen til Peder Gudbrandsen fra Ringebu i Gudbrandsdalen. Hans søn Gudbrand Pedersen overtog eiendommen efter ham 14. oktbr. 1846. Han var født 29. juli 1821 og blev 8. oktbr. 1861 gift med Sigrid Taraldsdatter Trønnes, (Gammelstu), f. 15. januar 1841 -f februar 1878. Gudbrand Trønnes, f 20. april 1897, var bruger til 1. juli 1889, da han overdrog gaarden til sønnen Peder G. Trøn nes, som nu er bruger. Denne er medlem af herredssty ret og overformynder samt formand i skograadet m. m. Træet eller Trea (antagelig den tredje gaard paa Trønnes) eies nu af Andr. H. Kiær & co. Paa gaarden findes et interessant skab med aarstallet 1788 og en klokke fra 1747. Gaardens forrige eier, organist Tollef Noren, fik gaarden med sin hustru Andrea Trønnes, enke efter Tollef Trønnes, som i sin Tid var ordfører. Gammelstu Trønnes er nu übeboet. Det interes santeste paa den gamle gaard er Barfrøstuerne. Op rindelig var der tre, hvoraf den ene som før nævnt er paa Bygdø, medens to staar igjen paa gaarden. Omkring 1830 overdrog den daværende eier HalvorTollevsen,f. 1769, der havde arvet efter faren, eiendommen til Tarald Pedersen, som i 1860-aarene igjen overdrog den til sin ældste søn Halvor Taraldsen. Som eier af Fonaas i Rendalen skjænkede han i sin tid den bekjendte Fonaasspænde til universitetet. Omkring 1880 blev gaarden solgt til et selskab, og ikke længe efter blev Simen Landeth eier af Gammelstu Trønnes. Tarald og Margrete Trønnes havde børnene Halvor f, Gjermund (Atnedalen), Per f, Gede vard (Kristiania,, Sigrid f, Tarald f, Ingeborg Stai), Tollef og Hanna (Kristiania) og Martinus f. Gaarden Nordre Trønnes (Nordstu- moen) laa oprindelig i nærheden af de andre Trønnes gaarde; men i 1792 blev den flyttet did, hvor den nu er, af Ole Jonsen, den nuværende eierindes bedstefar, der var gift med Sigrid Olsdatter Brænd, en søster af faren til den bekjendte Ola Brænd, som udmerkede sig i krigen i 1814. Denne Ole Jonsen skulde efter datidens forhold være en særdeles dygtig mand, hvem mange tog paa raad. Han døde i 50-aarere og hans hustru omkring 1860. Efter ham fik sønnen Jon Olsen gaarden. Han blev født 10. december 1801 f 8. december 1882 og var gift med Ingeborg Gjermundsdatter Westgaard, f. 22. oktober 1809 f 22. juli 1870. De havde kun ét barn, datteren Sigrid, der fødtes 18. december 1850 og blev gift 9. september 1871 med grosserer Tarald Trønnes (Gammelstuen). Han blev født 23. januar 1843 og døde allerede i 1891, efterat han i 1880 havde sat gaarden i dens nuværende stand med den vakre hovedbygning (efter tegning af arkitekt Thomassen), med haven og dammen. Fru Sigrid Trønnes, der havde arvet gaarden efter sin far, arvede ogsaa efter sin mand, da de ingen born har. Det eneste, som er [Page 69] GA AR DEN E I STORELVEDALEN. 69 igjen af den gamle gaard, er Barfrøstuen. Skogen blev særlig fredet og opelsket af den gamle Jon Nord stumoen, der mindes som en bramfri stille mand, som kun befattede sig med sit gaardsbrug. Da Nordstumoen alle dage har været, hvad man kalder en normalgaard, tør vi gaa ud fra, at eierne af denne gaard ikke har higet efter at tillægge sig mere og heller ikke har villet skille sig af med noget, men stellet trofast med sit gjennem tiderne. Sæteren eller fjeldstuen Tryvang er et meget smukt sommeropholdssted, og udsigten fra Ulv berget oppe i lien nordenfor gaarden er særdeles vakker. Fru Sigrid Trønnes har foruden de to legater til sygepleien og kirkesangen bekostet plantning paa kirkegaarden og i aare- nes løb øvet en ud strakt godgjørenhed og tillige været virksom i missionens tjeneste. For en del aar siden gjorde Fruen en større udenlandsreise. Fra et gammelt pa pir paa Nordstumoen skal vi tilsidst med dele 10 navne, der med sikkerhed anta ges at gjælde børnene til Ole Trønnes, bed stefar til den sidste Ole Johnsen: 1) Dordi OlsDaatter Tro nes Fød til Werden Anno 1745 den 22de September. 2) Knud Olssen Trones Fød til Werden Anno 1748 den 18de Marti. 3) Joen Olssen Trønes Fød til Werden Anno 1751 den 21de November. 4) Olle Olssen Trønes Fød til Werden Anno 1755 den 7de Juli. - 5) Hans Olssen Trønes Fød til Werden Anno 1758 den 31te Januari. 6) Ingebor OlsDaatter Trønes Fød til Werden Anno 1761 den 31te Mai. 7) Tolew Olssen Trønes Fød til Werden Anno 1763 den 17de September. 8) Anbiør OlsDaatter Trønes Fød til Werden Anno 1766 den 4de Januari. 9) Maret OlsDaatter Trønes Fød til Werden Anno 1768 den 17de Juli. 10) Knud Olssen Trønes Fød til Werden Anno 1771 den 30te Julius. Af et papir, som blev fremlagt ved skiftet paa Stai 1756, viser det sig, at Ole Halvorsen Trønnes og Ole Knudsen Trønnes samt Bottel Halvorsen Trønnes sam men med Ole Liøset og Halvor Jakobsen Stai havde prioritet i gaarden Kiødstad i Løiten for 480 daler kontant, som de havde laant Peder Jensen Kiødstad i 1749. Kiødstad gaard skyldte da 1 skippund og 5 lis pund tunge med bøxel. Gjælden med 5 pet. renter blev terminvis betalt i aarene 1751 1757 til Ole Trøn nes, der har kvitteret for modtagelsen. Bottel Halvorsen Trønnes sees endvidere i 1752 at have laant 500 rigs daler til Knud Hansen Vaalødegaard i Stange, der der for såtte sin eiendes odelsgaard i pant til Bottel Halvor sen, indtil pengene var ham tilbagebetalte. Koppang (Kaupangr). Navnet Kaupangr med genitiv Kaupangrs eller Kau pangs blev i gamle dage brugt paa steder, hvor man drev handel enten bestandig eller til visse tider. Nav- net forekommer flere i steds i vort land i lighed med Kjøbing i Danmark. Naar Kop pang i Storelvedalen blev et sligt handels sted er der ingen be retning om, ligesaalidt som nåar det ophørte. Hamarkaupangr blom strede omkring aaret 1150, og usandsynligt er det ikke, at der ogsaa da om ikke før blev et Kaupangr, d. v. s. en handelsplads, i Eystridalir. Omkring 1250 eksisterede ial fald Koppang som et be kjendt markedsstevne, og at det først ophørte ved den sorte død er der ogsaa al rimelighed for. I 1520 blev det skrevet Kou pang, i 1578 Kopanngh og i 1604 Coppangh. I 1665 staar følgende nævnt som brugere paa Kop pang: Oluf, Knud, Andreas, Tarald, Anders, Toluf, Simon, Ole oe Olle med 3 huder samlet skyld. Til gaardene hørte „gilderskog oe setter med engslaat langs Glommen med føde til 18 heste, 159 store fæ, 30 tønder i udsæd og 3 kværne" m. m. I 1660 og i 1704 klager bønderne paa Koppang over flom paa grund af opdæmning i Fæmundsjøen. I 1723 havde Kop pang ogsaa 9 brugere med opsidderne Tollef Olsen, Hans Olsen, Ole Pedersen, Simen Knudsen, Tollef Simensen, Ole Taraldsen, Halsten Andersen og Anders Engebretsen med over 100 nød og 14 heste foruden smaafæet. 2 skind i Koppang var Aamot prestebol tilhørig med bøxel. Ved gaardemandtal af 1739 havde Koppang ligeledes 9 brugere med „to hussauge og 9 flomqverne". Hos Kraft anføres det, at Koppang Nordstumoen (Trønnes). [Page 70] 70 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. en gang var ét stort gods med 300 mennesker og 50 daler skyld med 10 brugere og to sagverk. Det siges ogsaa at Negaard og Vestgaard skal være undadelte fra Koppang; men begge disse meddelelser faar staa ved sit eget værd. Sikkert er det imidlertid, at alle Kop panggaardene fra først af laa ude paa Koppangsøien, hvor der som karter fra 1865 udviser var saa mange smaa parceller, at man ofte tog feil af hinandens slaatter. Jøransholmen, Torstensholmen og Langholmen er navne fra hine tider. Trætøien nordenfor Koppang har sit navn af, at der har været trætte om den en gang i tiden (om Slaatten eller eiendomsretten). Med undtagelse af Nordstu Koppang og Øvergaard er der nu ikke en eneste gaard paa Koppang, som ikke er frasolgt det meste af skogen. I 1890-aarene hold tes der en stor ud skiftning paa Koppang (ledet af udskifmings formand Johan Høye fra Rendalen). Udskift ningen omfattede sæ terbrug med skog- og havnerettigheder og er den største udskiftning, som har fundet sted i Østerdalen. De største brug paa Koppang er Øver gaard (EfrigarAr), Sun- det, Bakken, Nystumoen, Nordstu og Gammelstu (Bø). Af disse er Øvergaard (egentlig to gaarde) størst med op til 50 storkreaturer i sine velmagtsdage. Ifølge et paa Øvergaard opbevaret familiealbum (ud arbeidet af dyrlæge Tarald Øvergaard i 1893) hed den første eier af gaarden Tarald Olsen, der var født 1712. Gaarden, som oprindelig hed Øverby, blev flyttet op fra Koppangsøien i 1737, under Tarald Olsens efter mand Ole Taraldsen; men den har da sikkert været i ætten i længere tid. I den saakaldte Vinterstue (Rette stue) findes følgende inskription over høisædet: „Anno 1737 Ilte april blev denne gaard flyttet fra Koppangs øien til Øvergaard af den forstandige mand Ole Tarald sen og Siri Halstensdatter. Ligesaa er denne stue op bygget anno 1741." I 1746 er Ole Taraldsen bygde lensmand, der gjennem sognepresten faar paabud fra Hans Excellence generalmajor stiftamtmand von Rappe og Hans Høiærværdighed biskop Dorph om at tåge forholdsregler „mod tjenestetyendets og ungdommens udskeielser ved dans og drik og dobbel". Hans ældste søn Tarald Olsen overtog gaarden ved skjøde af 1749. Efter ham kom sønnen Ole Taraldsen (eneste søn født 1752). Han blev gift med Marit Nilsdatter Knuds Møkleby 1776 og kjøbte Eldhusstuen paa Koppang. Hans ældste søn Tarald solgte odelsretten til sin bror Simen, der var født 2. januar 1786, og som overtog gaarden i 1819 mod en løsningssum a f 5000 speciedaler (Tarald fik forlods 1000 speciedaler for sin odelsret). Simen Olsen Øvergaard tjente fra 1805 i 10 aar som skolelærer for at aftjene sin værnepligt. Han var gift med Ingeborg Olsdatter ira Sjølie i Rendalen og døde som ordfører i Storelvedalen 1841. Øvergaards brug om- fattede i 1827 følgende eiendomme: Øvergaard med Eldhusstuen,Træt øierne, Holmen (ma geskiftet bort med Ole Bakken), 14 /5 kalvskind i Imsgaarden (i Imsda len), tvende skogteige i Andraadsbjerget (med pladsen Pansbakken) og I J2 part i Nimands sameien. Den sidste Ole Øver gaard blev født 29. april 1828 af forældre ne Simen Olsen Øver gaard og hustru Inge borg Olsdatter Sjølie fra Rendalen. Ifølge et af moren udstedt skjøde, dat. 12. juli 1849, overtog Ole gaarden Øvergaard med alle herligheder og tilliggelser mod føderaad og en kjøbesum af 7000 spd. (kr. 28 000). I 1858 den 25. oktbr. blev han gift med Marit Lovise Bålstad fra Rendalen (vielsen holdtes ifølge kongebrev i brudens hjem paa Bålstad). I sit egteskab har de havt 10 barn (6 sønner og 4 døtre), hvoraf Svein, den ældste, overtog gaarden i 1890 for 150 tusen kroner med føderaad. Ole og Thoralf er i Amerika. Simen er død, og Halfstein eier Gammelstu Koppang. Signe er gift med overretssagfører Buraas og Oline med Peter Sjølie. Ingeborg er gift med dr. Mohr i Stavanger, og Marit (Ole Evenstads forlovede) døde i 1889. Ole Øvergaard døde 20. marts 1895. Marit Øver gaard lever fremdeles paa den store, vakre gaard med de mange minder og slægtstraditioner. Sundet (udtales Sunne med dativ Sunna) siges at være den sidste gaard, der blev flyttet op fra Kop Øvergaard (Koppang). [Page 71] GÅ ARDEN E I STORELVEDALEN. 71 pangsøien. Ifølge indskriften over døren inde i stuen fandt dette sted i 1757. Der staar nemlig: „Engebret Andersen og Hustruen Margrete Andersdatter Koppang flyttede gaarden til Sundet aar 1757 i april maaned Og denne Stue Blev opbygget aar 1759. Men er af A. E. (Andersen Engebret) bekostet med en nye reparation aar 1803 og mahlet 1805." Eiendommen Sundet (samt det væsentlige af Gammelstu Koppang skog) eies nu af et selskab, hvor aktieindehaverne er Halfstein Øver gaard (Bø) og hans søster fru Signe Buraas i Kristi ania. Hanna Trønnes, som Vinje skriver saa smukt om i sine „Ferdaminni", blev gift med Haagen Olsen Sundet, bror af Ole Løken og søn af gamle Ole Sun det, der igjen var søn af underofficeren Haagen An dersen Koppang, som i sin tid var en meget benyttet mand i kommunens tjeneste. Han var gift med Kari Olsdatter Evenstad, søster af Eidsvoldsmanden. Hanna og Ole Sundet havde flere børn, hvoraf den ældste søn, Ole, reiste til Australien og en anden søn, Halvor f. 1873, er ingeniør i Drammen. Nystumoen Koppang eies nu af Gedine Koppang, f. Vestgaard den 15. december 1858. Hun var gift med Nils T. Koppang f. 27. mai 1863 f 3. august 1899. Han var søn til Tollef N. Koppang. Paa Nystumoen findes en stue med aarstallet 1707. Den ene af de to Lillestugaarde eies af Marit Hal stensdatter Sjølie fra Rendalen, f. 27. oktober 1843; enke efter Simen S. Øvergaard, f. 27. januar 1836 f 11. januar 1877. Engebret O. Lillestu var eier af den anden Lillestugaard. Han var født 14. februar 1824 f 19. april 1902. Han var gift med Oline Lars datter Lillestu, f. 11. april 1823. Paa Lillestu staar et stabbur med aarstallet 1633, og inde i stuen staar skre vet paa væggen: „Anno 1752 blev gaarden flyttet til dette sted og målet 1796." Høistad hed fra først af Petermoen og er egentlig bebygget af Halvor H. Trønnes. Han var tømmer merker for Thorvald Meyer og kjøbte Furuholmen skog. Hans datter og eneste barn Karen er gift med P. Tol lefsen Ilsaas fra Rena. De eied Høistad gaard i nogle aar; nu eies den af Sigurd G. Trønnes Ole Banken (f. i Solør 1860) har i en række af aar drevet som skoghandler i Storelvedalen. For nærvæ rende er han eier af Nystumoen og Høistad skog m. m. Nordstu Koppang var oprindelig en gaard, der blev delt, idet Svend Olsen Øvergaard og Ole Lombnes fra Rendalen kjøbte hver sin del. Gaarden blev atter samlet af dr. Paus, der først kjøbte den ene og siden den anden part. I 1875 gik eiendommen over til Alexander Hagen, af hvis bo Juliane Furuseth kjøbte den ene del i 1887 og Herman Atneosen den anden del. I 1889 kjøbte fru Furuseth ogsaa den anden del, og siden har hun havt eiendommen, som hun nu har forpagtet til sin svigersøn, Olafsen. Alexander Hagen drev i sin tid landhandleri og stor skydsstation paa Nordstu Kop pang. Koppangshammeren, der nu eies af Simen Myr vang, var for en tid tilbage handelssted og et godt søgt logi for færdesfolk. Anne Koppangshammeren, f. Trøn nes 1830, enken efter Ole Koppangshammeren (f. 1820 f 1882), lever endnu og kan fortælle om de dage, da „sakristiet" (bagstuen) blev benyttet til soverum for færdesfolkene. Bagstuen har nemlig været sakristi i den gamle kirke paa Kirkemo. Gammelstu Koppang eiedes til 1880-aarene af Olaf S. Koppang, i hvis slægt den havde været i længere tid. I 1893—94 blev gaarden gjenløst ved odel af hans ældste søn Sigurd. I 1896 brændte gaardens største vaaningshus, og i 1898 kjøbte Svein Øvergaard eiendom men og paabegyndte opførelsen af nye bygninger, men solgte i 1901 jorden og lidt af skogen til sin bror Half stein Øvergaard, der fuldførte bygningen, saa gaarden nu er herskabsmæssig bebygget. Han har desuden forandret gaardens navn til Bø (efter forbogstaverne i sin hustrus og sit eget navn). Olaf Koppang, der nu har eiendommen Nysted (med hotel og butik), er født 28. september 1848 og var gift med Ingeborg Johanne Ottestad (f. 1. januar 1845 f 17. juli 1904). Af deres 5 børn er Sigurd hjemme hos sin far paa Nysted, og Haakon er gift med Aagot Ruud. Til Koppangsgrænden hører ogsaa de to gaarde Nor dre og Søndre Bakken, der oprindelig hed Spisberg og Myting. Spisberg eller Nordre Bakken har navnet efter Ole Engebretsen, der var født paa pladsen Spis berg i Ringebu i Gudbrandsdalen 1796, og som bosatte sig i Storelvedalen omkring 1820-aarene. Han var gift med Rønnaug Engebretsdatter, der ogsaa var fra Rin gebu, og havde med hende 8 børn, af hvilke der nu ikke lever flere end Anne Atneosen. Ole Engebretsen døde i 1872. Hans søn Edvard O. Bakken, f. 27. september 1828, overtog gaarden og var gift med Marit Hornseth fra Rendalen. De havde fire børn: Otto (gift med Anne Møkleby), Anne (gift med Haaken Øgle i Kristiania), Tollev (gift med Jakobine Hornseth), og Regine (gift med Ingemar Vestgaard i Amerika). Edvard O. Bakken døde 1867 bare 39 aar gammel. Han efter lod sig bl. a. en dagbog fra 1840 —50, der desværre er bortkommen. Gaarden eies nu af Otto Bakken. Søndre Bakken eller Myting eies af Th. Ruud (Ne gaard) og bruges af hans svigersøn Torgal Berger, der er gift med Ruuds ældste datter Aslaug. Han er søn af Halvor Storstu (sønnesøn af Haagen Storstu). Enken efter Iver Bakken, Ingeborg fra Træet paa Trønnes, lever fremdeles i Bakken. [Page 72] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 72 Tresen (Treseng). De tre gaarde (Tresen mellem, Tresen nordre og Tresen søndre straks nordenfor Koppang) har antagelig navnet efter elven Tresa, der her falder i Glommen i flere forgreninger (de tre oser eller tre osen). Stedet skreves Trøszeng i 1648. Nævnte aar supplicerer nemlig „allmuen aff Elffue dahlen offuer en deris grander samestedz wed naffn Halsteen Trøszeng (som forleden aar weret udi Dan march och supplicerit at hand aff fogeden war dreffuen fra sin gaard). 1) Att hand deris søffuer och creatur haffde forgiffuet, 2) Att hand war befunden udi tyffue rie end och imod handsz egen broder, 3) Att hand dennem gjorde stor fortrengszell paa deris jorder och fædrifft, idet hand sig en aldminding tilleignede, 4) Att hand tilholdte sig dend gaard Trøszeng, som hand for lenge siden, wed domb och rett war frakiendt . . . hurofor sambtliche allmue bad at hand for handsz uær lige bedriffter motte derifrå bøigden affschaffis, och paa et andet sted som fogden hannem haffde tilboden, och hand iche wilt ingaa henwiszis Att procederis med hannem effter lowen och ders zom forschriffne klagter befindis sandferdige och be viszlige, att dømmis och schiches hid udi jern". (Statsholderskabets exstraktprotokol 1642 —1650). I denne forbindelse kan ogsaa anføres en mordsag i Storelve dalen i 1653. (Uddrag af tingbogen for Østerdalen ved Th. M.). Anno 1653 den 20. februari ting holden paa Koppang overvæ rendes af fogden Jens Bang, lensmanden Peder Negaard og lagrette mændene A. Mykleby, Halvor Stai, Halvor Westgaard, Anders West gaard, Iver Mykleby, Torger Messelt, Tollef Messelt, Knut Mykleby, Alf Trønnes, Oluf Trønnes, Anders Koppang og Embret Koppang. H. m. foged bad for retten fremføre en misdæder Nils Gaute søn(?), født i Telemarken formedelst at han dagen næstefter Hellig tre kongers dag stak sin kvinde (hustru) ihjæl hos Knud Bakken, og berettis hun at have været ved barn. Bemeldte misdæder berettede, at da han og hans kvinde kom til Koppang og medens han og hans folk fik mad, tog hans kvinde midt udi maaltidet fjerdeparten af en kage og aad, siddendes paa bænken ved siden af sine kurve. Han begjærede da, at hun skulde give ham noget snustobak, men hun svarede, at hun havde ingen. Fangen sagde da, at han havde kjøbt en alen tobak paa Messelt og spurte, hvor den var bleven af, men hun svarte, at han havde drukket (snuset) den op gaardene imellem. Videre trætte havde de ikke sammen, men han krøb af bænken bort til hende og hjerte stak hende med en tollekniv, saa at hun laa død med mad i munden. Derpaa blev fremfordret efterskrevne vidner, som gjerningen havde seet, nemlig Knud Bakken, som gjerningen skede hos, og sundmanden(?) Peder Messelt. Almuen for retten erklærede, at, saavidt dem var bekjendt, havde misdæderen og hans kvinde altid levet fredelig og stille sammen, hvilket han og seiv bekjendte, at han aldrig tidligere havde skiftet et ondt ord med hende. Der afsagdes saadan dom: Efterdi saaledes befindes, at han uden given aarsag sin kvinde, som haver været frugtsommelig, haver myrdet, hvorved han grovt niddingsverk haver gjort, bør han derfor at lide under bøddelens haand, legemet at lægges paa 4 steile og hovedet at sætte paa en stage. Foranførte kan være af interesse som bidrag til be lysning af de retslige tilstande i gamle tider. Efter al sandsynlighed var der da tættere befolket oppe ved Tresen end nu. Det gamle førnævnte Frøbergstad laa jo straks nordenfor Tresen lige ved Glommen, og efter Frøsaalien midtlies oppe ved Frøsa (den brusende) kan endnu opvises tomter med rester af kværnhus o. s. v. I nærheden af Tresengaardene paa vestsiden af Glom men ligger pladsen Tandfetten, og omtrent en mils vei nordenfor ligger de to brug Nordre- og Søndre Bjøraa neset, hvoraf det første er undadelt fra Sundet og det andet fra Øvergaard. Bjøraaneset eksisterte i 1796, da Engebret H. Bjøraaneset leverte varer til fabriken Enighed. Amtmand J. Utheims mormor Margrete er født paa Nordre Treseng (Perstuen) i 1778. Hendes forældre var Semming Bergersen Messelt f. omkring 1740 og Thrude Pedersdatter Koppang. En af deres sønner Peder f. 1772 blev boende paa Nordre Treseng, som han ved skjøde af 28. december 1803 kjøbte af Peder Olsen (Nordstu) Koppang. Peder Semmingsen døde i 1839, medens hustruen Anne Larsdatter overlevede ham en tid. Deres sønner Semming og Lars delte farens gaard. (Semming døde ugift i 1854 og Lars døde gift, men børnløs i 1859). Semming Knudsen Treseng, f. 1824 -f- 1905 var gift to gange (første gang med Berte Nilsdatter Trønnes, med hvem han havde Tollef Treseng, Gjertrud og Karenus, der begge er døde, samt Gurine og Sigrid (de to sidste i Amerika), og anden gang med Anne Halvorsdatter Treseng, med hvem han havde lærer Severin Treseng samt Hanna Beate og Karen). Tollef Treseng, f. n /3 1849, tog gaarden paa odel i 1899, da faren Semming Treseng havde solgt den til sin søn af andet egteskab lærer Treseng. Botolf Gjer mundsen Vestgaard kjøbte MellemTreseng i 1856 f 1876. Han mindes som en mand med godt lune og fuld af pudsige indfald. Tresengaardene brændte 21. juli 1904. En ved navn Jahren fra Hedemarken) omtales som en lignende original med en eiendommelig maade at udtrykke sig paa. Jagten kaldte han for ..befægteri" og at reise „folkebesværmelse" o. s. v. Tiurspillet om vaaren beskrev han saaledes: ~Styrmanden drager i spidsen og alle de andre efter saa sætter den sig i en top, mens de andre driver bekamping paa bakken og bolsterer sig for at holde balancen." Atneosen. Denne ensomt beliggende gaard ved elven Atnas ud løb i Glommen (deraf navnet) findes omtalt første gang i 1670-aarene, skjønt den maa være ældre. I jorde bogen af 1689 staar gaarden opført med 4 skind i skyld med stiftamtmand Hans Nilsen til eier og Tarald Olsen som bruger. Ved matrikuleringen af 1723 havde gaar den „1 opsidder Kongelig Majestæt med bøxel tilhørig [Page 73] GAARDENE I STORELVEDÅLEN. 73 2 skind og etatsraad Wernschiold 4 skind med bøxel til— hørig." Atneosen var da takseret til 6 skind med 2 heste, 14 nød og 18 sauer. I 1721 begynder paa Atneosen en stor takstforretning, der omfatter hele dalen, over den af flommen i 1717 forvoldte skade, som var lige stor som ved flommen i 1675. De fleste gaarde laa da alle „mæg tigt i elvebrud." I 1736 erholder Haagen Taraldsen kongelig tilladelse til at sidde i uskiftet bo (efter sin afgangne hustru Ingeborre Nilsdaatter), saalænge han i eenlig stand forbliver. Den ældste bruger, som er sporet paa Atneosen, er ellers Erik Embretsen Atten Aasen (Atneosen), som 14. juli 1677 var indstevnet for retten paa Møkleby af sin broder Hans Em- . bretsen, som gjorde krav paa at faa igjen sin første bygsel af Atne osen, nemlig 10 rigsda ler, og som fremlagde erhvervet bygselsedel, dat. Borregaard 18. nov. 1674 samt sedel fra landdrotten Chri sten Jensen lagmand i Fredriksstad dat. Borregaard 16. oktobris 1676. Han formente, at hans broder Erik paa grund af disse papirer „bør hanem sin første bygsel at igjengive eller og pladsen at tilvige". Erik paastod, at Hans «vrangvillig skulde have fragivet hans berretning og derefter erlanget bygselsedel" og frem lagde i retten den 13. oktbr. 1677 bygselbrev in origi nale, dat. Borregaard 10. april 1672, men erkjendte at restere til jorddrotten Christen Jensen „16 tylvter tøm mer, som han mod desligste skulde betale". Fogden Johan Steinkull begjærede sagen udsat, til han fik for høret sig hos høie excellence (Gyldenløve) ved hans hjemkomst fra krigen; thi eftersom bemeldte plads laa 3 stive mile og længere fra bygden, kunde det være en mulighed for, at den tilhørte kongl. may. ålmenning. Atneosen er i disse dokumenter betegnet som ryd ningsplads. Erik Embretsen Atneosen blev i 1675 tiltalt for at have stjaalet en kobberkjedel fra Haagen Atneosens sæter i Ringdalen (Ren dalen). Kjedlen veiede 1 bismerp. og 10 merker og „stod for retten hos hanem". Han bekjendte frivillig „at have opbrudt for bemeldte Haagen Atneosis' sæterbod, som der var en trælaas for, og at det var nød og trang, som havde tvunget ham dertil; thi han havde kvinde med sig. som da var fremmelig med barn. Han blev dømt til at betale otte ørtuger og 13 1. sølv til konningen inden 6 ugers forløb eller være fredløs. 10 Storelvedalen. 1709 hed brugeren paa Atneosen Nils. Nogle faa aar efter er Haagen Taraldsen fra Korperud i Aamot bruger af Atneosen (i 1718 gift med Ingeborre Nils datter, som uden tvivl er en datter af ovennævnte Nils). Haagen Taraldsen kjøber i 1744 Atneosen af Hafslund for 500 rigsdaler. Han og Ingeborre havde 5 børn: Nils, Tarald, Ole, Dorthe og Marte. Nils (Skytteren, f. 1723) overtog gaarden ifølge skjøde af 1753. Han var gift med Kari Semingsdatter Hanestad. Tarald kom til Messelt. Dorthe blev gift med Gunder Olsen Svestad, Marte med Haagen Semingsen Hanestad, Ole med Ingeborg Semingsdatter Hanestad (altsaa 3 par sø sken gifte). Ole og Ingeborg fik og byggede Atneosstuen i 1766. Nils Skytter (han havde paa engang 19 elgshuder opslaat paa en løe nordenfor Atna) og Kari havde ingen børn. Han døde af jagtanstrengelse ri meligvis i 1770. Enken blev allerede vel saa to aar efter gift med den tyve aar yngre Nils Ol sen Evenstad, en far bror af Eidsvoldsman den. Da dette egteskab ogsaa blev børnløst, ind tog Nils sin yngre bror Halvor Olsen Evenstad og hans hustru Marit Andersdatter Sundet, som var en brordatterdatter af Kari, til sytninger. Baade Nils og Halvor var dygtige karer. Halvor var især kjendt som kobbersmed. Han var valgmand i 1818 og blev af politiske grunde indviklet i proces med valg manden O. S. Aaset i Aamodt. Det er sagt, at disse ugreierne havde noget at gjøre med Halvor Hoels be vægelse. 1 Halvor Atneosen vandt processen med glans; men inden domsafsigelsen kom, døde han 1820. Hal vor og Marit havde 4 børn: 1. Nils g. m. Ingeborg Haagensdatter Hanestad. De overtog Atneosen efter Nils Olsen, som døde i 1829. 2. Kari g. m. Halvor Botolfsen Trønnes. 3. Maren. 4. Karen. Nils og Ingeborgs børn er Haagen og Marthe (mor til Olaf Koppang). I 1752 udstedtes følgende odelsskjøde paa Atneosen: Karen Werenskiold til Havslund Gaard Enkefrue af Salg: Genneral Hartvig Hvitfeldt Giør Vitterligt, at ieg som den Rette odelsberettigede til min Sig: Fader Con- 1 Professor dr. Yngvar Nielsen: Norges historie efter 1814. I. Atneosen. [Page 74] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 74 ferensraad Niels Werenskiold, 1 Eiende Jordegods i Saaløer og Østerdalen, hvoraf Endeel, min Svoger Hans Exellense Hr. Genneral Lieøtenant Hausmand med sin Slig. Frue arvelig Er tilfalden, og Siden af Hannem igiend bort Solgt; Hvoriblandt andet Er Gaar den Atneosen, i Aamodts Præstegield, Elvedalen An nex og Østerdalens Fogderie beliggende af 6 kalfe skinds skyld som af ermeldte min Svoger Er solgt for 500 rd. Hvilken Summa leg igiend til brugeren den agtbare dannemand Haagen Taralsen har givet tilby delse at indløse bemelte gaard, mens da vi nu om min odels Ret Er bleven acorderet, Har Haagen Taralsens Søn Niels Haagensen, mig derfor betalt 200 rd. Skri ver Toe Hundrede Rigsdaler Courant; Thi sælger, skiøder og afhender leg herved min odel og løsnings Ret til bemelte Niels Haagensen, over de sex skinds skyld udi gaarden Atneosen, Hvilket herefter skal følge og tilhøre ham og arvinger til et uigienkaldelig odel og Eiendom med lige ret og herlighed Som ieg det Seif kunde haft udi Eie, og til hans des meere betryggelse for videre Eller flere. Odels Pretendenter til attermælte 6 skinds skyld underskriver og leg Genneral Liøutant Mathias Wil helm Hvitfeldt, som rette Odels berettiget Efter min kiere moder dette odelsskiøde og herved fråskriver mig al den ret hertil og eftertiden maatte eller kunde have, mens bemelte 6 Kalfskinds, skal herefter upaaanket følge og tilhøre meerbemeldte Niels Haagensen og hans arvinger giørende sig dend Saa nøtiig og gavnlig Som best vides vil og kand og Hvorfor leg med min kiere moder skal til bekræftelse, under vore hender og Sig neter, Datum Hafslund Gaard den 6te september 1752 K. Hvidt M. V. Hvidtfelet. Werenckiold (L. S.) (L. S.) Læst og Protocoleret for Retten paa Store-Elveda lens Sogns Vaarting den 20de Matz 1753 samt udi skjøde og Pantebogen Folio 161 ord til andet indført texten. . , Aagaard. I 1755 oprettedes følgende kaarkontrakt (der kan tjene som prøve paa kaarkontrakter i det hele tåget): Som jeg underskrevne Haagen Taraldsen Atneosen af Store Elvedalen nu formedelst alderdom har frastaaet gaardbruget for min søn Niels Haagensen og derfor opladt midt boe for mine børn, saa haver jeg derved i henseende til mit ophold og forsyning paa alder dommen giort saadan aftale og beslutning med bemeldte min søn, som følgende derom imellem os oprettede Contract bemelder, nem lig: At jeg fremdeles for min øvrige Livs Tiid forbliver her paa gaarden og paa sønnens Brød at nyde god og forsvarlig under holdning, behøvende sømmelige klæder, tilbørlig opvartning og alt andet som i en eller anden maade for mig kan behøves til mit gode ophold foruden at sønnen, om jeg det forlanger aarligen skal 1 Werenskjold var søn af Verner Nilsen, der døde i 1695 som eier af Hafslunds gods, og hed egentlig Nils Vernerssøn, men blev adlet under navnet Werenskjold som amtmand over Smaalenene 1741. Hafslund gik derpaa over til hans svigerson general Hart vig Huitfeldt og senere til dennes enke, der i 1754 solgte godset til Kancelliraad Leuch Elieson, som siden solgte det til sin bror og denne igjen til Peter og Bernt Anker. levere mig 2 tønder Hedemarkens Byg og tre tylter 6 alen Furue Savtømmer, som hand og bekoster til vandraget fremdrevet, samt efter døden besørge mig saa sømmelig til Jorden bestæd som min stand udkræver, og nåar jeg da paa saadan maade hos sønnen med hustru eller arvinger nyder mit ophold og forsyning, uden at mig noget dertil skulle mangle og jeg saaledes hos dennem til min død forblive, har jeg lovet, ligesom jeg og nu herved lover og til siger fornævnte min søn med hustrue og arvinger efter min død at nyde og beholde uden anke og paatale af mine øvrige børn de faa effecter jeg mig haver forbeholden og aftaget, som bestaar af: 1 hest, 7 aar gammel, med sæle, grime og hesteklæde. 1 Færdning slæde 2de ohr Reb 1 Bagsæle, 1 Age Slæde, jernstengt, 2de Kiør, 4 Sauer, 2 Suder, 2 gieder, 2 kister, 1 skrin, 1 rifle, Børse, 1 bibel, 1 Postille, 2de fuldkomne senge, 2 høiender 1 Slædefeld, 1 kobberøse og 1 ridesadel med bidsel, tilligemed, hvis videre jeg kand blive eiende og ved døden mig efterladte. Men skulde det mod formodning saa ske, at jeg formedelst uhildig medfart, ei kunde finde mig fornøyet med at forblive med hos sønnen og hu strue paa dereis Brød, staar det mig frit for samme at qvittere, hvorimod de skal forbundne være at lade mig faa een aparte stue her paa gaarden til at boe udi, og dertil levere mig aarlig: For nøde i lys og brændeved samt følgende at leve med: F. 5 tønder Hedemarkens byg, 5 tønder blandkorn, af det, som falder her paa gaarden, 2 Tønder god Rug, og 8 Tylter 6 alen Furu Savtømmer som sønnen seiv bekoster til Vanddraget fremdrevet, samt desuden for mig føde og underholde ovenmeldte mine Qreature, hvoraf fal dende uld og Melk bliver til min benyttigelse, og i saa fald skal min Ringe efterladenskab ved min død komme samtlige mine børn til delings. Skulde det ellers i tiden hende sig, at jeg alldeles ikke skulde finde lyst til at forblive paa gaarden paa enten af for indførte Vilkaar, da haver jeg frihed til, nåar det mig saa maatte behage, at indgive mig til hvem af mine Børn, jeg helst vil, som mig kunde ville antage og forsyne, imot at den samme da beholder mine ved Døden efterladne effecter, nåar sønnen Niels Haagensen eller arvinger først deraf har nydt billig erkjendelse, for hvis be kostning paa mig anvendt vorder. Saaledes som foreskrevet staar og imellem mig Niels Haagensen og kjære Fader Tor Haagen Taraldsen aftalt og besluttet og Ligesom jeg lover for mig, hustrue og arvinger paa min side tilbørligen at iagttage og efterleve samme saa vorder denne contract tillige af mig underskrevet og har vi ellers paa begge sider formaaet 2de Vidner med os til Vitterlighed at underbekræfte. Atneosen den 22de Julij 1755. Haagen Taraldsen. Nils Haagensen. (L. s.) (L. S.) Til Vitterlighed Ole Haagensen Athneosen. Ole Jonsen Landet. Haand (L.S.) Signet. Haand (L.S.) signet. Læst og Protokoleret for Retten paa Store-Elvedalen Sogns høstting den 4de dec. 1755. Testor. Aagaard. I 1766 indgaar Nils Haagensen Atneosen kontrakt med sin bror Ole Haagensen og hustru Ingebor Se mingsdatter, at de skal faa nedsætte sig nordenfor gaarden ved Røesageren og der bygge sig saa mange huse, som de vil og kan, med ret til jord og sætervold og tømmer i Atneosens skog samt adgang til den under gaarden beliggende sag og kværn. I 1806 stadfæstede kongen et af Nils Olsen og hustru Kari Semingsdatter allerede i 1773 opsat testamente, hvorved de indsatte Halvor Olsen Evenstad og hustru Marit Andersdatter Koppang til sine retmæssige arvinger. Haagen Atne [Page 75] GAARDENE I STORELVEDALEN. 75 osen, f. 13. juli 1830, og hustru (Anne Bakken fra Kop pang, f. 29. mai 1831) feirede sit guldbryllup i 1904 I 1896 kjøbte Arthur Mathiesen gaarden, som Haagen Atneosen overtog i 1864. Haagen og Anne Atneosen efterlader sig ingen børn. Til deres guldbryllup sendte Tollef Trønnes følgende digt: Til Guldbrudeparret Anne og Haagen Atneosen! Paa denne Høitidsdag jeg sender frem en Hilsen til det gamle gjestfri Hjem, hvor I med Sølv i Håar og Guid i Hjerte har tændt Guldbryllupsdagens skjønne kjærte. Hil jer idag, I Østerdalens gjæve! Det gamle evigunge Par skal leve. v• .■ ■ m/ n* Tollef Trønnes. Kristiania 30 /3 04. de tog i klinken til det værelse, hvor folkene laa, og fik høre et barn, som laa i vuggen og græd. Disse værelser med undtagelse af gangen og barfrøstuen, der vendte mod vest, findes endnu paa Atneosen og benyttes nu til hovedbygning for skydsstationen der. Ole Haagensen Hiren skal være afgaat ved døden, før han slåp ud igjen, og Seming Knudsen Midtsjøen, der vistnok ikke forbe dredes synderlig bag fængslets mure, blev siden under en forføl gelse for ran og tyveri skudt inde i en høiløe, da han paa op fordring ikke vilde komme ud." Som en kuriositet kan omtales, at en amerikaner i 1818 har tællet bogstaver, ord og vers i ovennævnte bibel (anmerket paa dens sidste blad) og er kommen til følgende resultat: 3566480 bog staver; 775 692 ord; 31 173 vers. Navnet Jehova forekommer 6855 gange og ordet og 46 227 gange. Det mindste kapitel er den 17de psalme. Han har arbeidet paa dette 8 timer daglig i samfulde 3 aar. Atnedalen. 1 be- er gammelt sikkerhed de derfor Negaards sæter paa Storfjeldsæteren (efter tegning af H. Gran). ver landhandleri og skydsstation. H. H. Atneosen har været medlem af ligningskommissionen, skole- og fattig styre og repræsentant i herredsstyret og viceordfører i aarene 1899 —1904 m. m. Han er uddannet som lærer og har ogsaa holdt skole i Storelvedalen. Blandt de mange interessante ting, som findes paa Atneosen, og som for det meste er samlet af Nils Skytter, der ogsaa staar målet med bøssen i haanden paa væggen i den gamle stue, maa især fremhæves den smukke billedbibel, ~prentet i Kiøbenhaffn aff Matz Vingaard anno" 1588, og et atlas, forfærdiget af artilleri kaptein O. Wangenstein i 1761. Af huse kan nævnes det gamle hus med merker efter pinderne i væggen fra den tid, da man rendte væven (før varper kom i brug) ved at lægge traaden paa pinder udenpaa en husvæg. Pigen, som rendte, fik som regel et par sko ekstra om aaret, fordi hun sled fodtøiet ved at gaa frem og tilbage. Forresten repræsenterer husene paa Atneosen forskjel lige kulturperioder: Peisestuen med kove og målerier og stabburet, der rimeligvis ogsaa har tjent i forsvarsøiemed, og de nyere huse paa gaarden. I 1807 fandt der et indbrud og tyveri sted paa Atneosen, hvorom lærer Anders Fosvold bl. a. har meddelt følgende: Dagen efter tyveriet den 14. oktober afgav baade Ole Haagensen og Seming Knudsen tilstaaelse, som blev bevidnet af Ole Solie og Jon Dalbakken. Som vi ser af akterne, fuldførte de baade ind bruddet og tyveriet; men til mord kom det dog heldigvis ikke. Men for retten skal de dog have tilstaaet, at dette var hensigten; men at de tabte modet til at fuldføre den grusomme gjerning, da har vi dog ikke. I 1698 begyndte en Arne at rydde i Skjærdingfjeldet, men maatte forlade stedet, og siden lod opsidderne paa Negaard og Vestgaard bygge sæter deroppe. Fra Atneosen fører der nu en noksaa god kjørevei op til Storfjeldsæteren. Paa Storfjeldsæteren, der ligger i Hirkjølens statsalmenning i Gudbrandsdalen, findes følgende sætre: Negaards-, Svea- og Preste gaardssæteren (eier Thorer Ruud) og Landets- og Andreasmoens sæter (eier Anders Landet) samt Johan Hansens sæter, der tidligere har været husmandssæter under gaarden Negaard. I matrikelen af 1723 staar Atnedalen anført som „almending med 17 brugere H. M. Kongen med bøxel tilbørlig taxeret 1 hud." Af disse menes 4 at være fra Negaard, 5 fra Trønnes, 5 fra Vestgaard, 1 fra Tryli, 1 fra Atneosen og 1 fra Gustu. I følge W. Lassen (i hans bog „Dr. Mats Jenssøn Medelfar's descententer af Navn Wibe og Lund") ind gav bønderne i Rendalen i 1728 en „Memorial", hvori de beklager sig over, at „hugstretten i Atnedalen var dem betaget". Denne Memorial blev af statholderen hr. Wibe besvaret derhen, at „ifald bemelte Atnedalen 1 Se C. Lasson: Solliens historie (i „Dovre", Rørøs, 1897). Gaarden Atneosen er nu forpagtet af H. H. Atne- Det er en almindelig mening, at det er ga osen, søskendbarn af Haagen Atneosen, der ogsaa dri- bygget i Atnedalen (Tryli); men nogen sikker fffft BT [Page 76] 76 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. er en Alminding, ved de høytærede herrer (i Rente kammeret) best, om derpaa burte have været udsted allernaadigst skiøde, siden Hs. Kong. Majt. ikke har villet seige nogen Alminding. Er Atnedalen ingen Al minding, men en Gaard for sig seiv, maa den frem deles være samme rettighed reserveret som af Arilds Tid tilforn med sæterboel og græsbet, med fornøden Huustømmer, Brændeved og Spaan samt fri Fiskerie. Vil nu da de Herrer nærmere overveye, at det er ikke Sæterboel og Græsbet o. s. v., som disse supplicanter besverger sig over, at dennem ved Atnedalens Kiøb er betaget, men de klage over, at formeenis den sedvan lige forhen hafte hugst udi Atnedalen som upaatvilelig er til saugtømmer, saa er det let at finde, at de dertil har ingen ret, enten Atnedalen er Al minding eller en gaard, som til en anden er solt". I 1734 paabydes der fogderne at holde opsyn med bøndernes hugst i Almenningen i Atnedalen. I 1758 den 21. juli afsiges der følgende kjendelse ved en kom missionsret paa Atne osen: Angaaende de i At nedahlen opmaalte og paankede 3de Gaards- pladse, neml.: Ledsageren, Sveen og Trøliekletten Dømt og Afsagt: Forordningen af 6te Mai 1754, dens 11 Articel til lader, at nåar nogen maatte have eller kunde formeene sig at have nogen Rettighed til den opmaalte Grund, bliver den sig anmeldende til saadan plads præfereret, samt derpaa fremfor Andre vedbørlig Rydnings Beviis meddelt, hvilket og ved senere fra det høie Rente kammer communicerede Resolutioner er ordineret at iagttages, derfor bliver Niels Haagensen Atneossen for 2de Oprnaalinger Trøliekletten og Ledsageren, og Inne brigt Soellien, Niels Atneossen, Gunder Olsen, Peder Jetvolsen, Olle Johnsen, Olle Arnesen Alle boende paa Gaarden Neegaard, Peder Halvorsen, Peder Jørmund sen, Sevald Erichsen, Anders Nielsen, Tarrald Halvor sen Alle boende paa Gaarden Vestgaard, Bottol Hal vorsen, Olle Knudsen, Helge Andersen, Tøllev Olsen og Olle Tarralsen, Alle boende paa Gaarden Trønnes kiendt at være De rette, til at Rydde og Bebygge for benævnte 3die opmaalte Plads Sveen, hvorhos De for pligtes til at efterkomme, hvor forbemeldte forordning Dennem som Byggende og Ryddende befaler, og sig derefter i alle Maader at forholde, da de og nyde hvis samme forordning Dennem allernaadigst forunde. Atneosen ut supra P. Willemssen. P. Hveding. Rigtig extraheret af Commissions Protokollen testerer P. Hveding. Skyldsætningsforretningen 1774 blev holdt paa gaar den Evenstad efter ansøgning af Engebret Nilsen Atne osen og fire andre rydningsmænd i Storelvedalen. Følgende gaarde eller pladse blev da skyldsatte: 1) Grøtdalen, der var ryddet for 20 aar tilbage af Peder Halvorsen efter tilla deise af landmaaler kaptein Basballe. Gaar den kunde føde 1 hest, 16 storkreaturer og 20 smaafæ og sattes i 2 x h kalvskind skyld. 2) Syren eller Sveen var ryddet af besid deren Anders Olsens far for 15 aar siden, ogsaa med tilladelse af kaptein Basballe, og sattes i 1 kalvskind skyld. 3) med opsidderen Enge bret Nilsen var ryddet af dennes far for 40 aar tilbage med tilladelse af kjøbmand Bugge i Kristiania. Paa gaarden, der sattes i 4 kalvskind skyld, kunde der fødes 2 heste, 16 storfæ og 20 smaafæ. 4) Tryliekletten eller Tryli, ogsaa skrevet Tryllie, med besidder Anders Johnsen, hvis svigerfar, Anders Pedersen, havde ryddet pladsen for 15 aar siden med tilladelse af Basballe, sattes i 3 skind og kunde føde 1 hest, 12 nød og 20 sauer. 5) Ledsageren eller Hirhalsen, der siden fik navnet Hiren efter elven, var ryddet for 15 aar tilbage af besidderen Jon Semmingsens sviger far, Nils Eriksen. Gaarden sattes i 3 kalvskinds skyld. Endvidere blev pladsen Hiren sat i skyld af 3 kalv skind, hvoraf der skulde svares jordbrugsrettighed fra 1775 aars begyndelse lige med andre gaarde i bygden. Senere blev der to brug til i Atnedalen: Malmbækken eller Fossa og Holbækken eller Stenbækken. Den 8. august 1776 udsteder kong Kristian VII skjøde paa den kongelige eiendom udi Atnedalens al minding af skyld 1 hud for den summa 8066 rigsdaler til Tarald Olsen Trønnes, Nils Olsen Atneosen, Peder Kapellet ved Atneosen (med Atneglopen i baggrunden). [Page 77] GAARDENE I STORELVEDALEN. 77 Halvorsen, Erik Sevatsen, Tarald Halvorsen og Gier mund Pedersen Vestgaard, Ole Simensen, Ole Jonsen, Arne Olsen og Gunder Olsen Negaard paa det vilkaar, at 6 000 rigsdaler erlægges kontant og at de resterende 2066 rigsdaler blir staaende mod 4 pet. renter og at kjøberne vedligeholder de allerede i bemeldte almin ding opryddede pladse saasom Grøtdalen, Sveen, Tryllie og Hieren matriculerede for 1 hud I l h skind, og tvende andre pladse Malmbæchen og Holbøijnesset inden fire aars forløb at bebygge." Dette kongeskjøde blev frem lagt ved thinget i 1792, 1802 og 1814. I et mandtal over gaarde fra 1739 findes følgende om Elvedalen: Fulde gaarde: 1. Westgaard: Halvor Knudsen Halve gaarde: 5. Negaard: Peder Gietvoldsen j , /3 skind med bøxe] Aamodt t£ _ Ole Gundersen bø , beneficered . Joen Olsen 3 hus 4 e Arne Helgesen 6. Stai: „ e , er _f vorsen 2 skind med bøxel Aamodt prestebol Helge Olsen beneficeret. Halvor Jacobsen 2 hussauge, 2 querne. Ole Olsen n 7. Ophuus: Svend Taraldsen Hans Larsen 2 hussauge, 5 querne. Jens Siversen Ved kongelig resolution af 30. april 1877 blev det besluttet at opføre et kapel paa gaarden Atneosen i Storelvedalen, og i 1881 blev det nye kapel færdigt. Kapellet, der er bygget i langkirkeform med 100 sidde pladse, ligger 345 m. o. h. Det er Haagen og Anne Atneosen, som har bekostet kapellets opførelse samt kirkeklokkerne og de massive alterlysestager og døbe fadet. Den oprindelige klokke var støbt af fanejunker Rambech Knoff i Kvikne, men blev i 1898 ombyttet med en større klokke (støbt af O. Olsen & co. i Tøns berg). Altertavlen med billede af Jesus i Getsemane efter Hofman, målet af August Sætre, er en gave fra Haaken og Anne Øgle i Kristiania. Orglet, der er paa 4 stemmer, er bekostet af ungdomslaget «Haug tussa" og bygget af Brynhildsrud fra Moss i 1898 for kr. 1 500. Atneosen kapel afhjælper et længe følt savn og er til pryd for dalen som det ligger der ved Glom mens strøm med Atneglopen i baggrunden. Peder Giermundsen Halvor Torvaldsen Halvor Olsen skind med bøxel Aamodt Anders Nilsen prestebøl benificeret. Halvor Giermundsen 2 hussau 8 e > 6 Aomqverne. Sevald Eriksen 2. Koppang: Tollef Olsen Tollef Simensen Enken True Ole Larsen 2 skind med bøxel Aamodt prestebøl Anders Halstensen benifiecerede. Anders Embretsen 2 hussauge, 9 flomquerne. Joen Halstensen Knud Embretsen Ole Thorvaldsen 3. Møchelbye: Enken Ingeborg Giermund Embretsen Tollef Halstensen 1 hussaug, 5 querne. Ole Andersen Giermund Simensen 4. Strand: Nils Nilsen Embret Svendsen Peder Knudsen { hussaug, 4 flomquerne. Halvor Knudsen 8. Messelt: Sevald Olsen Niels Nielsen 1 hussaug, 1 quern. Berger Bergersen 9. Trønnes (se ogsaa under gaarden Trønnes): Halvor Bottolfsen Peder Nielsen Torvald Olsen 3 hussauge, 5 querne. Joen Helgesen Ole Tollefsen 10. Sættre: Halvor Olsen Anders Helgesen 1 hussaug, 2 querne. Ødegaarde: 11, Krogen: Ole Haagensen 1 saug, 1 quern. 12. Fuureset: Ole Knudsen 1 hussaug, 1 quern. 13. Evenstad: Ole Haagensen 1 hussaug, 1 quern. 14. Steenvigen: Peder Embretsen 1 flomquern. 15. Hofde: Iver Haagensen 1 quern. 16. Attenosen: Haagen Torvalsen i hussaug, 1 quern. 17. Almindings Atnedalen' Westgaard, Neegaard, Trøi ines og Attenosen opsiddere har deres slaatter derudi. hud med bøxel Hans Kgl. N ajs . tilhørende og bestaar udi et skogstøkke. 18. Storbechmoen: Westgaard, Neegaard, Trønnes og Attenosen opsiddere. Biørnebye dend 26 Au ?usti 1739. Christian Juell. Atneosen kapel. [Page 78] IVAR SÆTER: STORFLVEDALEN. 78 Herredsstyre og ordførere. begyndelsen af forrige aarhundrede (omkring Gaardbruger Halvor B. Trønnes 1881—89 1820) fremkom de første udkast eller forslag Ole Evenstad 1889—91 til lov om det kommunale selvstyre, og i 1837 Kirkesanger Ole Øyen 1891—95 vedtog storthinget den saakaldte formandskabs- Gaardbruger Thorer Ruud (Negaard) . . 1895—1902 lov, der aabnede kommunerne adgang til at ordne med Lærer Th. Myrvang 1902—1905 sine indre anliggender. 1 „Ved denne lov opnaaede Sogneprest Carl Johan Ecktell 1905 Norge en lignende forgrundsstilling i hensyn til kom munalforfatning som den det opnaaede i 1814 med Den første sag, der blev behandlet i Storelvedalens hensyn til statsforfatning", siger J. E. Sars (i sin Norges herredsstyre, var angaaende bidrag „til reparation af trappe og tag paa tollhuuset i Elverum" samt andra- politiske historie 1815—1885). Den ældste forhand- trappe og tag paa tollhuuset i Elverum" samt andra lingsprotokol for herredsstyret i Stor- i ____ ia= _ =a==== § ende fra Erik Stai °§ Anders S. Nee elvedalen (en bog i folio med 288 tæt- gaard m. fl. om, at Marthe Andersdatter skrevne blade) omfatter tiden fra aaret Tremoen paa amtets bekostning maatte bli oplært til jordemoder og endelig et 1837 til 1875 og begynder saaledes: „Vi underskrevne Storelvedals Sogns par andragender om ret til udskjænk- Formænd og Repræsentanter gjøre vit- ning af brændevin. Protokollen for dette første møde i herredsstyret er terligt, at Aar 1837 den 13de November dette første møde i herredsstyret er vare vi efter foregaaende Indkaldelse undertegnet af H. B. Trønnes, O. Tor og Berammelse fra den udvalgte Ord- ' galsen, S. Øvergaard, Helge Stai, O. E. Bakken, H. Koppang, Berger Messelt fører Formand Halvor Botolfsen Trøn nes forsamlede i Storelvedalens Kirke- Kr. Arnesen Ophuus, H. Gjermundsen stue for at handle om Reglement for Møcklebye, N. Atneosen, H. Olsen Krogen, Niels Strand. Siden holder Formandskabets fremtidige Virksom- M Krogen, Niels Strand. Siden holder hed." Lignende reglementer vedtoges m I herredsstyret møder med kortere og i de fleste herredsstyrer og har holdt længere mellemrum for det meste i Kirkestuen, men undertiden ogsaa paa sig ned til vore dage. Det var ellers Kirkestuen, men undertiden ogsaa paa almindelig i disse formandskabernes Stai, Møkleby eller Kroken. Den gamle barneaar, at presten valgtes til ordfø rer, da der var mangel paa folk med theoretiske kundskaber. At man i Stor- elvedalen valgte en gaardbruger som ordfører viser bedst, hvilken dygtig mand Halvor B. Trønnes var Af de mange, der har fulgt efter ham paa ordfører pladsen, har vist heller ingen røgtet stillingen bedre end han (se foran under Trønnes). Følgende herrer har været herredsstyrets ordførere i den her anførte tid (skjønt meget ofte viceordførerne har forrettet i deres sted): Gaardbruger Halvor Botolfsen Trønnes . . . 1837 —39 Simen Olsen Øvergaard 1839—41 Ole Eriksen Stai (Sørstugjelten). . .. 1841—43 Ole Torgalsen Møkleby (Knuds) . .. 1843-45 Haivor Botolfsen Trønnes. blev revet og den nuværende kirkestue (Den første ordfører i Storeivedaien). (med herredslokale, sparebanklokale og klokkerbolig) opført i 1886. Der forelaa sjelden flere end 2 og 3 sager til behandling, og det hændte, at man heller ikke havde mer end en sag at afgjøre. I et møde den Bde oktober 1849 f. eks. fore- toges kun én sag: valg paa ordfører (kirkesanger Die- seth) og viceordfører (Anders Nilsen Ophuus, der i forbigaaende sagt var den sidste forvalter for korn- magasinet i Storeivedaien). Som et lidet eksempel paa, hvor patriarkalsk til— standen var, fortælles det, at fattigskatten engang var saa liden i Storeivedaien, at ligningsmændene seiv be- talte den for at slippe bryderiet med ligningen, og budgettet holdt sig nærsagt paa samme lave standpunkt Haagen Krogen 1845—47 lige til 70-aarene. I møde den 29. januar 1868 refere- Kirkesanger Jakob Dieseth (Akselstuen). .. 1847—59 Gaardbruger Botolf H. Trønnes (Strand) . . 1859 —61 Herman Atneosen (Kroken). . 1861 69, 75—79 Sagfører P. Trønnes 1869 73, 79 81 Gaardbruger Tollef T. Trønnes (Træet). . . . 1873 —75 rede ordføreren endel over aarets ligning indsendte klager, 15 i tallet, og af disse fandt man grund til at imødekomme en, nemlig fra Botolf H. Trønnes, saasom denne var opført med skat af en næring, han ikke længere har, stor 100 speciedaler som tømmermerker. 1 Dr. Yngvar Nielsen: Norges historie li. Fra hans ilignede skat 54 speciedaler 1 mark 9 skilling [Page 79] HERREDSSTYRE OG ORDFØRERE. 79 drages for 100 speciedalers indtægt 2 speciedaler 4 mark 12 skilling (altsaa igjen 51 speciedaler 1 mark 21 skil ling, som B. H. Trønnes har at erlægge i skole- og fattigskat for 1868). I samme møde foretoges ogsaa decision af skole-, fattig- og kirkekasse-regnskaberne for aarene 1859—1862. Det fremgaar heraf, at alle nævnte kassers status var meget god. Skolekassen havde saaledes i 1859 500 speciedaler i udestaaende kapitaler og 338 specie daler 48 skilling i kassabeholdning. I 1862 blev kom munekassens indtægter opførte med 1164 speciedaler 2 mark og 5 skilling (iberegnet kassabeholdningen fra forrige aar) og udgifterne med 1055 speciedaler 1 mark 21 skilling (altsaa med kommunestyret ikke fandt at kunne gjøre nogen forandring. For jakob Dieseth (Akselstuen). at tilveiebringe dette beløb blev fattigkassens indtægter anslaaede saaledes 1. Renter af kassens udestaaende kapitaler 27speciedalermk.sk. 2. 01- og vinskat 100 „ „ 3. Bøder og mulkter 5 , 4. Ifølge fattiglovens § 51 120 „ „ 5. Restancer 180 6. Salg af varer (forarbeidet af fattige). .. 250 7. Ligning paa formue og næring 2715 2 17 Udligningsbeløbet blev bestemt udlignet saaledes, at 1000 speciedalers formue beskattes lige med 100 specie dalers indtægt. Enhver, der havde en indtægt af 10 speciedaler eller en formue af 60 speciedaler, blev skatlagt. Formandskabet indsendte 1868 andragende til H. M. Kongen om at fremsætte proposition for storthinget om jernbanens forlængelse fra Elverum til Vestgaard. I den anledning blev der tegnet 20 tusen speciedaler (10 tusen privat og 10 tusen i ligning paa matrikulskylden). Lige til 1873 havde ordførerne i Aamot og Stor- elvedalen ifølge loven kun „en halv stemme hver" ved amtsthinget antallet af formænd og repræsentanter i Storelvedalen til 20 (16 for hovedsognet og 4 for Strand kapelsogn). Fruerne Petra Sjølie (Svestad) og Alma Neegaard (gift med Andreas Neegaard) var de første kvinder i herredsstyret i Storelvedalen. I 1887 blev snedker Mathias Arnesen valgt ind i herredsstyret som arbeidernes specielle repræsentant og gjenvalgtes ved alle senere valg til 1901. Mathias senere valg til 1901. Mathias Arnesen har ellers været medlem af fattigstyret (1901 1908), medlem af bestyrelsen for Evenstads og Ne- gaards legater, medlem af skolestyret og tilsynsmand for Rigsforsikringen samt valgmand i 1894—1903 og deputeret ved 15 landsarbeidermøder. I 1895 blev Ole Gundersen Fjøseggen (Negaard) valgt ind i herredsstyret som ar beiderrepræsentant og er senere fra 1901 gjenvalgt som medlem af formandskabet. Ole Fjøseggen har været medlem af Storelveda lens arbeidersamfund (formand i 1894-1904), valgmand i 1903 og siden 1903 arbeids komiteformand for Ar beiderbrug- og bolig banken i Storelvedalen m. m. I 1895 blev Tollef Olsen Øvermo Herman Atneosen (Kroken). indvalgt i herredsstyret 1896 1898, 1901 1907. og gjenvalgtes for aarene Fra Iste januar 1904 blev han ansat som herreds kasserer og fungerer som værge inden fattigstyret m. m. Først i 1880-aarene begyndte herredsstyret at udfolde, hvad vi kan kalde en kommunerefor matorisk virksomhed, idet man før den tid kun holdt sig til det nødvendige administrationsarbeide. Sagen var, at i gamle dage var kravene baade færre og mindre, end de siden blev, og derfor havde herredsstyret selvfølgelig heller ikke nogen anden opgave end at holde kommunens finanser i orden (hvilket blev gjort vel saa godt som nu) og ellers besørge de løbende forretninger, der stod i forbindelse med amt eller de partement. I Ole Evenstads ordførertid blev restaurationen af Storelvedalens hovedkirke gjennemført m. m. I Ole Øyens ordførertid blev det i 1870—74 af et interessent selskab opførte festlokale Fram indkjøbt til skolebrug og skolerne i herredet omordnede i henhold til loven af 1889 om skoleordningen paa landet. Endvidere blev 109 speciedaler 8 skil lings overskud). I her- I redsstyremøde den 12. juli 1873 paa Furu- I seth foretoges næste I Sip **** * decision af kommune- mf /~A regnskaberne omfat- \ r **% tende tiden fra 1863 til y^jUS 1871. I herredsmøde den 23. oktober 1869 blev fattigbudgettet op- gk \ ført med 3397 specie- V% daler 2 mark 17 skil- mk ling, i hvilket beløb amtsformandskabets forhandlinger. I 1898 bestemte [Page 80] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 80 hovedveien fra Koppangssundet til Koppang jernbane station omlagt og kirkegaarden ved hovedkirken planeret og kartlagt m. m. Af større sager, der siden har været gjennemførte i herredsstyret, skal vi nævne følgende i Thorer Ruuds ordførertid. I 1895 indførtes frit skolemateriel for folkeskolens elever. Samme aar oprettedes huslaanefondet og et par aar senere jorddyrkningsfondet, hvoraf arbeiderne er holdt billige laan til erhvervelse af hus og jord. I aarene 1895—1901 erholdt 86 arbeidere hus og jord ved hjælp af disse fond. Med hensyn til fondenes virksomhed har herredskassereren (Tollef Øvermo) leveret følgende opgave: v Sagfører P. Trønnes (Stai). Storthinget fattede beslutning den 20de juli 1894 (cfr. en kgl. re solution af 30te august s. a.) om, at midler st : lles til raadighed for kommunerne for at udlaanes übemidlede til opførelse, erhvervelse eller betaling af egne boliger. Denne laanevirksomhed begyndte i Storelvedalen i aaret 1895, idet 3 laantagere erholdt tilsammen laan kr. 2 400.00 1899, „ 3 „ „ 1 200.00 „ 1900, „ 3 „ 1 900.00 „ 1902, „ 2 „ „ 770.00 1904, „ 1 „ „ 600.00 tilsammen kr. 30 970.00 53 laan Dette laan kaldet Storelvedalens Huslaanefond skulle laantagerne forrente med 4 % rente afdragsfrit i de to første aar. Laanet skal tilbagebetales i 50 halvaarlige terminer eller med 5 % af laane summen aarlig. Betalingstiden sattes til henholdsvis 15. juni og 15. december. Kommunen skulle til staten forrente disse midler med 3 3 A %. Aaret 1897 fik man ogsaa laan af staten til kommunen under navnet Storelvedalens Jordindkjøbsfond. I aaret 1897 erholdt 13 laantagere laan tilsammen kr. 8 750 00 19 „ „ 12 210.00 1898 1899 5 „ „ 3 800.00 1900 1 „ 1 200.00 1901 1 „ „ 400.00 39 laan kr. 26 360.00 For Jordindkjøbsfondets vedkommende skulle laantagerne forrente laanesummen med 4 % pro anno. Afdragene begyndte straks og med 4 % pro anno. Afdragene begyndte straks og skulle tilbagebetales i 80 halvaarlige terminer. Panteobligationer er udstedt baade for Huslaane- og Jordindkjøbs- fondet. Det var ualmindelig trang til disse laan inden kommunen, og herredsstyret indvilget som regel alle laaneandragender efter tur, saa langt midlerne strak til. Men midlerne, som fra statens side var begrænset med kr. 50 000.00, kunde ikke tilfredsstille alle an- søgninger om disse laan. Halvor B. Trønnes (Nystu). Efter foranstaaende opgaver over samlet udlaan viser det sig at være udlaant i begge fond tilsammen kr. 57 230.00 paa 10 aar fra og med 1895 til og med 1904. Ca. 80 å 90 laantagere fik paa denne maade anledning til at erhverve huse og jord, mange begge dele og andre enten huse eller jord. Det var i Storelvedalen fra aaret 1895 og udover, at jord- og husspørgsmaalet egentlig tog sin begyndelse. I aaret 1896 kjøbte Storelvedalens kommune de to første eiendomme Nystu Trønnes og Stenviken. Disse to eiendommes jordvei blev for en stor del udstykket til brug for arbeidere. Stenviken gaard blev delt i 4 parceller (62.5 maal ca. kr. 29.00 pr. maal til samlet værdi kr. 1 798.00). Af Nystu Trønnes' jordvei udstykkedes i 20 parceller (632.25 maal til ca. 13 kroner pr. maal). Selve gaarden Nystu Trønnes med en del jordeiendom blev ikke udstykket; men der oprettedes et alderdomshjem. Den 9. juni 1903 vedtog storthinget en lov om arbeiderbrug og boliglaan, som traadte i kraft 1903. Der blev ved denne ordning fra statens side adgang for übemidlede at erholde laan til erhvervelse af boliger og jord imod, at kommu nerne garanterte ligeoverfor staten. Storelvedalens herredsstyre vedtog 1903 beslutning om at garan tere for indtil kr. 100 000.00 iberegnet hus- og jordindkjøbsfondet, som udgjorde kr. 50 000 00. Tollev T. Trønnes (Træet). 1896, „16 „ „ 9 650.00 1897, „20 „ „ 11950.00 1898, „ 1 „ „ 400.00 „ 1901, „ 1 „ „ 800.00 „ 1903, „ 3 „ „ 1300.00 [Page 81] HERREDSSTYRE OG ORDFØRERE. 81 Aaret 1904 ankom det fra den norske arbeiderbrug- og boligbank til Storelvedalens herred 10 brugslaan tilsammen kr. 10 350.00 „ 1905 13 „ 12 050.00 3 boliglaan „ 2 750.00 „ 1906 8 brugslaan „ 8 550.00 „ 1907 11 „ 11 550.00 „ „ 3 boliglaan „ 3 800.00 48 laan til december 1907 kr. 49 050.00 Af disse laan er et større antal kun ombytning med laan i Hus- laane- og Jordindkjøbsfondet. Ved denne laaneindretning er det overgaaet fra bygsel til kjøb. For brugslaan (det vil sige med jord og huse) er rentefoden ansat til 3'/2 % afdragfrit i 5 første aar. For boliglaan 4 % —„ — 2 —„ — Brugslaan tilbagetales fra 42 aar eller i 84 halvaarlige terminen Boliglaan „ 28 —„— 56 —„— " Ole Evenstad. I 1896 indkjøbtes eiendommen Stenviken for kr. 3000.00. Jordveien udparcelleredes i 4 dele og bortsattes til arbeidere. Samme aar indkjøbtes den betydelige eiendom Nystu Trønnes for ca. 74000 kroner. Paa gaarden er op rettet alderdomshjem. Af gaardens jordvei blev der strax udparcelleret ca. 20 parceller (senere er der blevet flere). Skogen ca. 32000 maal er i kommu nens eie. Samme aar vedtoges ogsaa regler for forebyggelse og slukning af skogbrand i herredet. I henhold til disse regler blev der i 1898 oprettet et skogbrandsfond ved udligning paa de faste eiendomme. Af fondets midler er der opført vagthus paa Rognvola og Maansæterkletten med telefon. Fondets midler ud gjør nu ca. 8000 kroner. I 1897 blev Storelvedalens gjensidige brandforsikrings selskab stiftet paa initiativ af Thorer Ruud. Selskabet har som ogsaa før nævnt en kommunegaranti paa 11 Stor elvedalen. kr. 50000.00, en forsikringssum af kr. 412000.00 samt et opsparet præmiefond paa vel saa kr. 9000.00. Ole Svestad har været formand fra 1897—1898 og Haaken Vestgaard fra 1899—1902. Siden 903 har amtsskolebestyrer Kvisli, der nu ogsaa er viceord fører, indehavt formandshvervet. O. Øyen har væ ret medlem af bestyrelsen siden 1903 og Th. M. Ruud siden selskabets oprettelse. Halvor Noren er for stander og forretningsfører. I 1898 foretoges omlægning af hovedveien ved Vest gaard, hvortil der medgik ialt kr. 15 600.00 samt revision af folkeskolen og omordning af sløidunder visningen med udvidelse af smaaskoler m. m. Th. M. Ruud (Negaard). I 1899 besluttedes opført kjørebro over Glommen ved Stai, hvorved et gammelt stridsspørgsmaal inden bygden var bragt i orden. Med 13 mod 6 stemmer bevilgede herredsstyret det paa herredet faldende beløb ca. kr. 27000, der udgjorde V 6 af broens ko stende kr. 163200.00. Samme aar bevilgede amts thinget enstemmig sin andel med ca. kr. 27000.00. Privat var der tegnet kr. 17000.00, der skulde indgaa i det af herredet bevilgede beløb kr. 27000.00, altsaa vilde der paa herredet kun falde kr. 10000.00. Det private bidrag var tegnet under forudsætning af, at broarbeidet paabegyndtes inden 1. januar 1904 og er saaledes nu desværre bortfaldt. Herredets og amtets bevilgninger er vistnok fremdeles gjældende, nåar det privat tegnede beløb kr. 17000.00 indbetales i herredskassen. Samme aar vedtoges skogvedtægter for herredet. Kon gelig approbation blev desværre ikke givet, fordi vedtægterne indeholdt bestemmelse om, at 3 af skog- Ole Øyen. [Page 82] 82 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN raadets 5 medlemmer skulde vælges af skogeierne, hvortil der ikke skulde være adgang efter loven. Vedtægterne blev derfor stillet i bero i paavente af en lovforandring, som endnu ikke er kommet istand. Samme aar foregik ogsaa kanalisering af Imsa med kjørebro over samme, hvortil der medgik ca. 200000 kroner. I Th. Myrvangs ordførertid blev gaarden Nordre Sætre indkjøbt til kommunens eiendom (og delvis udpar celleret til smaa- brug), og den pri vate vei fra Vest gaard til Sundfloen blev omlagt til bygdevei. I C. J. Ecktells ordfører tid er skogvedtæg ter for herredet vedtagne. Det kan tilføies, at der fortsættes med at forskaffes hus og jord til arbeidere paa samme gode og be tryggende vilkaar som før. Th. Myrvang. Kommunens regnskab for 1907 Aktiva : a. Kassebeholdning 31. decbr. 1906 kr. 18 845.56 b. Restancer „ 12 038.18 c. Magasinfondet „ 2 170.12 d. Skogbrandsfondet „ 6 672.00 Faste eiendomme m. v.: a. Kommunens huse kr. 120 000.00 b. Skolejord „ 1 500.00 c. Nystu Trønnes „ 135 000.00 d. Nordre Sætre „ 65 000.00 e. Stenviken „ 3 500.00 f. Huse anskaffet ved jordene „ 43 000.00 g. Bankens grundfond 12 000.00 h. Udlaan paa obligationer „ 1 562.00 i. Legatmidler „ 151433.46 j. Jernbaneaktier „ 19 000.00 kr. 591 741.32 Passiva : a. Laan i Storelvedalens sparebank kr. 6 840.00 b. Laan i Hypothekbanken „ 625.99 c. Obligationslaan af 1903 „ 100002.52 d. Laan i Arberderbrug- og boligbanken „ 42 975.00 e. Laan i oplysningsvæsenets fond „ 63 375.00 Af en gammel bog for kirkekassen kan man se, at de to lensmænd paa Evenstad har ført dette regnskab fra 1782 til 1810; saa kommer en anden (uvist hvem) fra 1810 til 1840, og for aarene 1840 til 1843 har flere kirke- værger ført regnskabet. Fra 1843 til 1851 er regnskabet ført af brødrene B. M. og M. Trønnes. Otter Persen (Pedersen) har været regnskabsfører fra 1851 til og med 1854, saa Jakob Trønnes fra 1854 til og med 1860 Edvard Bakken har været regnskabsfører 1860 til 1867 med 30 speciedaler aaret i løn. Kirkesan ger O. Øyen har ført regnskabet 1868 til og med 1870. Olaf Kop pang fra 1870 til og med 1873; saa igjen O. Øyen aarene 1874 til og med 1877. Lærer Ole Haugen førte derpaa kommu nens regnskaber fra 1877 til 1904; derefter Tollef Øvermo, der fremdeles fortsætter som kommunens regn skabsfører (herreds kasserer). Til skolevæsenet kr. 15 600.00 Til fattigvæsenet „ 16 000.00 a. Veivogter Gundersen kr. 500.00 b. Lindholdt , 500.00 c. Negaard „ 75.00 d. Sommer- og vinterarbeider iO. Lindholdts roder . „ 850.00 e. Do. i Gundersens rode , 650.00 f. Do i Negaards rode „ 150 00 g. Do. paa rideveien „ 180.00 h. Atna sund „ 22.50 i. Redskaber til veiv. & arb „ 30.00 j. Ombygning af stikrenden ved Kroken „ 100.00 k. Løftning af Veien ved Søkkunda bro „ 900.00 Grinbækken , 100.00 m. Uforudseede udgifter , 42.00 kr. 4 100.00 2. Lønninger a. Til sognepresten kr. 2 792.04 b. Kirkesangeren i hovedsognet „ 1 027.40 c. Do. for 6 reiser til Atneosen „ 30.00 d. Do. i Strand „ 265.56 e. Organisten „ 500.00 f. Lægen „ 500.00 g. Jordmoderen i Storelvedalens distrikt „ 40.00 kr. 39 745.86 kr. 213818.51 Carl Johan Ecktell. Saadant budgetforslag vedtoges: Til herredets øvrige behov: 1. Til veivæsenet 1. Reparation af rekværk ved Vestgaard og nyt ved h. Do. i Strand distrikt „ 40.00 [Scan 103] Simen Landeth. Haakon Vestgaard. E. Brænd. Taral Messelt. SPA REBANKDIREKTØRER. [Page 83] FORLIGELSES- OG AASTEDSKOMMISSÆRER. 83 i. Herredskassereren kr. 900.00 j. Feieren „ 200.00 k. Amtsdyrlægen „ 400.00 1. Bibliotekarene „ 105.00 m. Lensmanden „ 82.99 n. Revisorerne „ 240.00 o. Ordføreren sekretærhjælp „ 200.00 p. Ligningskommissionens decision „ 160.00 q. Provstens expenser „ 20.00 r. Rigsforsikringens tilsynsmand „ 60.00 s. Formanden i arbeidskomiteen for arbeiderbrug- og boiigbanken , „ 100.00 t. O. Nilsens pension „ 200.00 kr. 7 762.99 3. Skydsvæsenet kr. 2 770.00 4. Kirker og kirkegaarde „ 1 500.00 5. Brandkontingent og gaardsskat „ i 200.00 6. Renter og afdrag af kommunens laan „ 1 300.00 7. Heredets andel i amtsskatten „ 5 604.12 8. Alderdomshjemmets drift ~10 500.00 9. Amtsskolen „ 1 040.00 10. Tinghold „ 50.00 11. Stai central pr. rigstelefon „ 100.00 12. Hedemarkens amts husflidskomire „ 60.00 13. Herredslokaler „ 120.00 14. Sygepleien „ 575.00 15. Folkebogsamlingen „ 75.00 16. Lærernes vikarkasse k r . 25.00 17. Søndre Østerdalens landbrugsforening „ 300.00 18. Do. skogselskab „ 300.00 19. Skograadet n 1300.00 20. Tilfældige udgifter n 2 055.86 kr. 84 037.97 Derfrå gaar som indtægt: 1. Hundeskat kr. 900.00 2. 01- og Vinafgift n 650.00 3. Handelsskat ); 450.00 4. Dividende af jernbaneaktier 800.00 5. Indtægt af bygsel " 480.00 480.00 6. Stats- og amtsbidrag n 150.00 7. Indbetaling af tiende n 106.48 8. Statsbidrag til skydsvæsenet n i 846.66 9. Amtsbidrag til do. 461.67 10. Indtægt af skogen „ 3 500.00 11. Jagtretten paa n. Sætre „ 75.00 12. Veipligt i Atnedalen >} 98.16 13. Renter og andre tilfældige indtægter „ 1500.00 14. C. C. Bruuns andel i kirkens assurance „ 20.00 kr. 11 037 97 73 000 kr. er altsaa det beløb, der udfordres til dækkelse af kommunens udgifter i 1908. Beløbet foreslaaes udlignet paa formue og indtægt i henhold til de i herredstyret under 30 / n 91, 20 h 93, 22 A 96 og 28 /io 99 vedtagne skatteregler, efterat eiendomsskatten, der foreslaaes sat til kr. 6.00 pr. skyldmark, er fratrukket. Forligelses- og aastedskommissærer. 1. Ordinære forligelseskommissærer (lov af 1824): Lensmand Ole O. Evenstad til sin død .. .. . . 1833 Ole Torgalsen Møklebye 1829—1836 Lensmand Ole Olsen Evenstad 1833—1838 Gaardbruger Halvor B. Trønnes 1836—1861 Ole E. Stai 1838—1846 Kirkesanger Jakob Dieseth 1846—1861 Lensmand J. Aars 1861 1868 (da han flyttede) Gaardbruger Peder Gjermundsen Vestgaard 1861 1870 Herman O. Atneosen 1868—1884 og 1887—1890 Engebret O. Lillestue 1870—1873 Ole S. Øvergaard 1873—1880 Botolf E. Vestgaard 1880—1887 Gaardbruger H. B. Trønnes 1884—1894 Kirkesanger O. Øyen . . 1890—1893 og 1897—1903 Bankkasserer Th. Ruud 1893—1903 Gaardbruger S. Landeth 1894—1897 Lensmand J. Wæringsaasen 1903 Lærer Joh. Haave .. 1903 2. Aastedskommissærer (ifølge lov af 1880): Ole A. Neegaard 1880—1884 Alexander Hagen 1884—1887 Simen Landeth 1887—1894 Halvor Noren 1894—1900 (og igjen fra 1903 ) Halvor Sætre 1900—1903 Sparebank og sparebankdirektører. torelvedalens sparebank er oprettet efter plan, stadfestet ved høieste resolution af 29. septem ber 1885; dens nuværende plan er approberet 7. august 1894. Bankens grundfond udgjør et af Storelvedalens kommune ydet bidrag stort kr. 12000.00 I tilfælde af sparebankens ophævelse skal dens fond, efterat dens samtlige forpligtelser er afgjorte, falde til— båge til Storelvedalens kommune. Bankens direktion, bestaaende af sagfører P. Trønnes, gaardbrugerne O. Øver- gaard og H. B. Trønnes, havde sit første møde 2. ok- tober 1886. I dette møde ansattes Th. M. Ruud som kasserer. Banken begyndte imidlertid sin virksomhed først den 11. februar 1889 under direktørerne H. B. Trønnes, Halvor H. Storstue og Chr. Mortensen. Som formand i sparebankens direktion har sagfører P. Trønnes forrettet fra 1886—1888, H. B. Trønnes fra 1889—1894 [Page 84] 84 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. og Halvor H. Storstue fra 1895—1896 og 1904—1906. Siden 1897 har S. Landeth været direktionens formand. De øvrige medlemmer af direktionen har været gaard brugerne Taral Messelt 1890—1898, Haakon Westgaard 1896—1903, Halvor Noren 1895—1904 og E. Brænd fra 1904. Forstanderskabets nuværende ordfører er lærer Joh. Haave. Tilsynskomiteen bestaar af sagfører Sæm. Hagen, P. G. Trønnes og Olaf Stai. Revisorer er O. Øyen og O. Svestad. Th. M. Ruud har forrettet som kasserer og bogholder siden bankens oprettelse. I sparebankens Iste driftsaar 1889 ■ — udgjorde forvaltningskapitalen kr. 30262.68, hvoraf 59 indskydere havde tilgode kr. 14302.56. Bankens formue udgjorde kr. 3699.82, hvoraf kr. 3600.00 var indbetaling paa bankens grundfond, medens resten kr. 99.82 er for tjeneste eller overskud for regnskabsaaret. Siden er banken gaaet jevnt fremad saaledes, at dens forvaltnings kapital efter regnskabet for 1906 udgjør kr. 364555.21, hvoraf indskud kr. 324422.50, fordelt paa 430 indsky dere. Bankens formue er nu kr. 40132.71, hvoraf grundfond kr. 12000.00 og opsparet fond kr. 28132.71. Overskud eller fortjeneste i 1906 var kr. 6423,48. Banken har til dato ikke havt et eneste øre i tab paa sine udlaan. I direktionsmøde 5 /io 1887 besluttede direktionen (P. Trønnes, H. B. Trønnes og Ole Evenstad) enstemmig at henstille til forstan derskabet at bestemme, at „det udstaar med at begynde med sparebankens virksomhed indtil videre. Man fandt nemlig, at tiderne nu er saa daarlige og de økonomiske forhold i flere retninger saa usikre og forviklede, at det for direktionen stiller sig tvilsomt, hvorvidt den sandsynligvis übetydelige omsætning vil kunne bære administrationsudgifterne." Den 8 /n 1888 holdt direktionen atter møde og besluttede, at banken skulde begynde sin virksomhed fra nytaar 1889, idet for standerskabet i møde 29 / n 1887 enstemmig nedvoterede direktionens forslag om udsættelse. Direktionens medlemmer i 1888 var H. B. Trønnes, lensmand Chr. Mortensen og Halvor H. Storstue. Hovedkirken og presterne. ed reformationens indførelse i Norge 1537 blev den oprindelige kirkeordning forstyrret, og der kom istand en ny, vilkaarlig sogne inddeling, hvorved de to bispedømmer Hamar og Oslo blev slaaet sammen til ét stift, Oslo stift, med omkring 100 prestegjeld fra Tønset til Bohuslen. Før havde man havt (foruden domkirkerne som en orden for sig) fylkes-, herreds- og hægendiskirker med tilsvarende prester. Fylkes- og herredskirkerne var hovedkirker med prestegaard, medens hægendiskirkerne kun var hjælpekirker med begravelsesplads, svarende til vore smaa afsidesliggende kapellen Da der nu vitter lig fandtes kirke i Storelvedalen med prestegaard, saa er det ganske sikkert, at dalen i den katholske tid har havt en hovedkirke og udgjort et eget sogn (parochia) med sin egen prest. Nede paa Hamar, Hamarkaupangr, udfoldede der sig et blomstrende kirke- og kulturliv i det 12. og 13. aarhundrede, hvilket ogsaa utvilsomt af satte sine frugter opover Østerdalen. Hvert spor heraf er imidlertid saa at sige slettet ud paa grund af den sorte død og reformationen. Den sorte død og reformationen reducerte staten til et chaos, „som Noriges rige ikke til denne tid haver forvundet", heder det i et skrift fra 1773 om Norges beneficerede gods. Ved den nye sogneinddeling blev Aamot hovedsogn med Rendalen og Storelvedalen som annekser. Biskop Jens Nilssøn skriver herom i sin Visitatsbog (udgivet af dr. Yngvar Nielsen) af 1580: „Aamod hoffuid kirke, med sine annexer, Elfuedal Øtther, ligger 6 mile fra hoffuid kirken, Ytthre Rindal, ligger 10 mile fra Aamod, oe Øttre Rindal, ligger 12 mile derfrå; oe holdis tieniste i dem alle." Og presten Ramus anfører ogsaa i sin Norges beskrivelse af 1715 Aamodts hovedkirke med Elvedalen og Rendalen som annekser. Den ældste kirke bog for Aamot med Elvedalen begynder 1733 og gaar til 1779. Storelvedalen blev først i 1873 skilt fra Aamot og igjen et eget sogn med egen prest og prestegaard som i de gamle tider. Elfardals kirkja var navnet paa Storelvedalens gamle kirke. Den ældste kirke med præstegardr havde sin plads paa Koppangsøien, og siden blev den flyttet til Kirkemo, hvor der fremdeles kan paavises levninger efter gravene. Den gamle kirkegaard er nu udlagt til ager; men i fjøskjælderne paa Vestgaard findes ind murede gravstene med aarstal og navne. Hos Simen Landeth paa Stai findes nogle malede figurer (de fire profeter Esaias, Jeremias, Esekiel og Daniel samt kong David), der skriver sig fra den gamle kirke, og som minder om gamle tiders kirkeudsmykning. Bagstuen i den gamle stue paa Koppangshammeren har været sakristi i kirken paa Kirkemo; paa nævnte gaard findes ogsaa en kirkestol („indgangsstol"), ligesom udskjærin gerne over indgangen til den nuværende hovedkirke (to udskaarne løver fra Kristian VTs tid med mono gram i kongens krone) og de særdeles fine ældre ud skjæringer over altertavlen altsammen er levninger fra gammelkirkerne. Efter reformationen havde kirken ingen tienderet, d. v. s. ingen ret til at oppebære tiende som hovedkirkerne, men kunde som annekskirke kræve landskyld af IV2 hud, og i Vestgaard var IP/4 lispund af skylden beneficeret prestegods. Elvedalens anneks kunde ifølge Stiftsbogen 1577 hæve landskyld af føl- [Page 85] HOVEDKIRKEN OG PRESTER NE. 85 gende gaarde: Hagen i yttre Rindall 1 hud. Kleffue stadt 1 kalfehud. Langengen 1 album. Gaarde 2 album. Staffseng i Løitenn (1 stoke pend. itt aar anditt aar 1 sold korn). Kirken havde ellers følgende ornamenter: „Klocker 4 smaa og store foruden 2 houdklocker samt enn kalk och disk aff messingh och en gammell messe hagell och messerk m. m." I 1739 blev Prestenget P/2 kalvskind af sognepresten K. Hals overdraget Peder Halvorsen Stai i fæste tilligemed det presten beneficerede gods i Vestgaard. Et gammelt papir an gaaende Kirken er følgende regning funden i Stor elvedalens kirke: En for tegnelse paa kirkens Regenskab som Efuen Møkellby og Alf Trynes Hafuer bekostett for Anno 1638 1639 1640 For dett første Holtt Vi denem som brede Kiirken mett Huer sin Dreng Udj 8 dage mett mad og drike Nog lod Vi En tyne tiere till Kirken At brede af Vor Egen. Nog Hafuer Vj Udlagtt till Her Jacob Udj Vin Hoiing af Vore Egene penger 3 Rix 2 ort till stiis skrifuere af Vores Egen penger. til Vitterligehed og Udj sandhed som forskrifuet staar be Krifter Vi mett tvende vores grander til Vines byrd under diris bomerker, som er Suend Nedergaard og Tollef Vestergaard Anno 1641. I 1724 indgaar Gietvold Messelt kontrakt med Otto Møller i Trondhjem, hvorved Møller forpligter sig til at levere en klokke (til kirken) i Elvedalen paa 1 skip pund tyngde, hvortil Messelt skal skaffe ham 9 voger malm (eller penge op til 90 rigsdaler). Klokken blev leveret og betalt. Der er ogsaa i kirken fundet en liste fra aarene 1738, 1739, 1740, 1741, 1742 over kirkeskat. Den nævnte klokke blev dog erstattet af andre; men begge de nu i brug værende klokker med den malm fulde klang skriver sig ogsaa fra den gamle kirkes tid. Paa den lille klokke staar følgende inskription: Soli Deo gloria me fecit Johan Martin Reiffensten Store Elvedalens Kloke I Aamoedts Annex 1763. Den større klokke (Storklokken) bærer følgende indskrift: Sancte Michaelis Kirke udi Store Elvedalens annex I Aamots prestegjeld i Østerdalen Er denne Klokke bekostet af samtlige Storelvedalens almue aar 1768. Mefecit Michael Carl Troschell Kønig Hof Klocken Gieser in Copenhagen Med Klokkers Klang Til graven trang Maa vi herud. Hjælp os da, o Gud Vor Sjæl maa biive Jesu brud Soli Deo Gloria. Den gamle kirke paa Kirkemo blev i 1809 saa brøst fældig, at den blev revet og en ny kirke opført (færdig 1811 og indviet 1819). Denne kirke (den nuværende altsaa) blev opført med bidrag af stiftet og sognet. Enhver af stiftets hovedkirker ydede nemlig to og hver annekskirke en rigsdaler til dens fuldførelse (en otte kantet tømmerbygning). I 1889—90 blev den restaureret (tilbygget indgang og sakristi o. s. v. ved arkitekt H. Backer), saa den nu har form af en langkirke med 400 siddepladse og aaben gang langs væggene. Udgiften ved restaurationen blev hovedsagelig dækket af de penge som var igjen efter kornmagasinet (magasinfondet). Kir ken har en smuk altertavle (gave fra Dorthe Stai, opstan delsen i copi efter Tidemand af C. Bruun) og et smukt orgel til kr. 6000 (gave fra fru Anne Evenstad). Kirken, der nu ligger paa den vestre side af Glommen mellem Koppang og Stai under 61° 30' 31" nordlig bredde og 0° 19' 41" øst for Kristiania meridian 271 m. over havet, tænktes fra først af sat paa haugen mellem Gammelstu- og Sørstu Stai. Den har en smuk belig genhed med en vakker udsigt, især mod nord, med prestegaarden, Kirkestuen (herredslokalet) og Fram i nærheden. Kirkegaarden er smykket med mange til dels kostbare monumenter og støtter deriblandt over legatstifterne Halvor Simensen Negaard f. 1797 f 1878 og søn Simen H. Negaard f. 1840 f 1877 samt Anders B. Syren f 1887 (reist i taknemmelighed af Stor elvedalens kommune). Evenstad med flere familier har sit eget gravsted med stakit omkring og med støtter. Evenstadfolkene har støtter deriblandt en liden sten støtte fra 1715 over lensmand Evenstad (og hustru f 1745). Følgende prester og kapellaner har virket i Stor elvedalen: Katholske prester; Sira* Oluf Eriksen (1510). Amund Rikardsen (1537). Lutherske prester: Amund Rikardsen 1537-1540 Ole (Oluf) 1540—1550 Peder Gjordsen 1550—f 1579 Kjeld Jensen 1580—f 1591 Jakob Svante 1592—1622 Jakob Pedersen Riise 1622—f 1646 Jens Bondeson 1646—f 1685 Ole Jensen Hornemann .... 1685—f 1728 Knud Hals 1728—f 1741 Kristen Kiær 1741 1786 Andreas Wulfsberg 1786—1822 En titel som det engelske sir og det franske sire o. s. v. [Page 86] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 86 Julius Fr. Paludan 1822—1828 Andreas Wulfsberg Dircks. .. 1828—1846 Johan Reinhardt 1846—1858 Ole Severin Olsen 1858—1870 Abraham V. Støren, f. 1829 . . 1871 (vikar) Peter N. Schult, f. 1830 .... 1872 ( ) Frederik J. Gjør 1873—1878 Camillo Bøckmann 1878—1887 Gustav Dietrichson 1887—1897 Carl Johan Ecktell 1897- Residerende kapellaner: Søren (Søfren) Mogensen (1643)1 frg Danmark . Hans Mogensen Simon Poulsen (boende i Rendalen 1671). Søren Storm 1689. Ole Dop (omkring 1690) Laurits Svante. Erik Olsen Værdal 1695—1733. Erik Olsen Værdal var gift med Anne Ca thrine Sommerschield. De havde en søn Ole, der blev født 30. juli 1702 paa Bjøntegaard i Rendalen og ansattes som sogneprest i Eid, hvor han døde 1769 efterladende sig flere børn. Kristen Kiær 1733—1741. Personelle kapellaner: Johannes (eller Hans, Lauritzen (1627). Lars Jakobsen Rise (1643). Johannes Theisted (1658). Ole Michelsen Dopp (1713). Johannes (Hans) Winther (1736—1742). Herman Pohlmann (1758—1769). Anton Brinkman (1778 ). Andreas Wulfsberg (1779 ). Peter M. Lorentz (1808- ). Strøm Grøtting (hjælpeprest) 1811 1815. (Far til den som forfatter bekjendte Andreas Grøt ting f 1870.) Lorentz Stibolt (senere prest til Tolgen) 1818—21. Hvad vi forresten ved om de gamle (katholske) pre ster indskrænker sig kun til navnene. Man tog kirke husene i brug, efter at man havde plyndret dem for alle kostbarheder, og presterne gik mange steder over til den nye lære. Det var ialfald tilfælde i Elvedalen, hvor Amund Rikardsen fortsatte i kaldet, uden at vi ved noget om, hvorledes han eller menigheden stillede sig til den nye lære. Men mangt og meget taler dog for, at overgangstiden heller ikke i Elvedalen løb af uden modstand. I lange tider hang folket fast ved det gamle, og kun ved magt lykkedes det at holde den nye kirkeordning oppe. Om hr. Oluf (Peder Gjordsens formand i kaldet) fortælles det, at „han løb med madsæk med andre drenge i fiskevand", og at han i 1550 „maatte drage" til Tønset, hvor han døde 1575. Om Peder Gjordsen berettes det: „Han slogs og drogs med bønderne og stak Birger Nordset (vistnok fra Rendalen), da han ei vidste andet, end de vilde dræbt ham". Paa bafaling af statholderen Paul Huitfeldt lod han sammen med Laurids Sorkenes og Erich Skramstadt samt lensmand Norseth og lagrettesmand Peer Illevold fra Rendalen optage fortegnelse over landskyld, ornamenter og inven tar, der tilhørte Aamot hovedkirke med Annekskir kerne i Rendalen og Storelvedalen (indført i Stiftsbogen). Kjeld Jensen blev anklaget af et par bønder (hvorfor vi des ikke); men da provsten, Nils Krabbe i Løiten, under søgte sagen, viste det sig, at de havde løiet og maatte betale et bjørneskind i bod. Han blev ogsaa siden engang anklaget, uden at der paaførtes ham noget. Han har sikkert som saa mange af den tids prester været en kranglevoren herre. Jakob Svantesen, der kom i embedet efter Kjeld, omtales som en myndig mand med en haard udtale. Han var født i Stargard i Pommern og blev ordineret til prest af mag. Jens Nilsson i Oslo. Han var nok mer end almindelig dygtig, da kongen specielt interesserede sig for ham, skjønt han var fattig (ja i stor armod). Han ivrede meget mod trolddom og var den „ første prest, som bragte almuen til lydighed". lanledning krigen med Sverige blev der 1611 paalagt geistligheden en særskat „hver provst og sogneprest taxeret til 8 rigsdaler, den rige hielpendis den fattige". Hr. Svante til Aamot sees at have betalt sine 8 daler. Om hans eftermand i kaldet Jakob Riise faar vi en del oplysninger i biskop eller superintendent Nils Glostrups Visitatsbog (udg. ved Ludvig Daae og H. J. Huitfeldt-Kaas). Efterat biskopen (superintendenten) har meddelt, at han i be gyndelsen af februar maaned 1619 har tilendebragt sin visitats over Hedemarken og Østerdalen (med und tagelse af Tønset) og befundet alt i god orden, skriver han følgende: Wdi Amud ankomme di bønder y Ellffvedaallen oeh Rindallen, hvillke ieg effter predicken lod for mig fordre wdi prestegaarden och dennem tillspurde, om di naaged haffde sig offuer deris Sogne prest art besverge: hortill di alle samptlige svarede, sig icke att wiide hannem naaged anded end gaatt våar att beschyllde; att be gierede hand enten paa en anden sted, efterdi Reyserne falltt han nem meged besverlige og sin Alderdom, maatte bliffve befordred eller med en Capellan forsyned, loffvendis derhos sig gierne att willde forhiellpe h. Jacob naaged till hiellp, till att lønne och wn derhollde hannem med. 2. Waar her en mand aff Ellffvedaallen, som klaagede offuer Her Jacob, att hand icke willde berette hans qvinde, horudoffuer hun døde: Mens der saagen bleff forhørtt, haffde bonden sellffver schylld, effterdi inter alia qvinden leffde der effter itt fierdings Aar, och der midler tiid offte scheede predicken j Ellffvedaallen, och [Scan 111] M , 4»' flr /? Ole S. Olsen. Frederik J. E. Gjør. Camillo Rantzau Bøckman. Gustav J. F. Dietrichson. SOGNEPRÆSTER I STORELVEDALEN. [Page 87] HOVEDKIRKEN OG PRESTERNE. 87 dog icke willde anmode her Jacob om Sacramentens wddeelelsze til sin hustru. 3. Anlangende den saag med den Karll, Her Jacob haffuer fortenchtt, att hand hans gaard schullde haffve affbrentt, waar ieg paa opreysen aff hans broder begierendis att schulle komme till mig paa Amudtt med sin broder: Men der ded icke scheede, bestielte ieg paa wdreyszen, att hand schulde komme til mig paa EllrrVerum, hvilked icke helder bleft effterkommed, saa ieg derfor inted y den Saag kunde forrette. Biskop Glostrup holdt visitats i Aamot (med Rendalen og Stor elvedalen) ogsaa i aarene 1628 og 1635, ved hvilke anledninger han antegner i sin bog, at ungdommen havde gjort gode fremskridt i sin kristendomskundskab (forklaringen af Kathekismen). Rasmus til Tønset var ogsaa nærværende i 1628, da biskopen ikke kunde reise did paa grund af snefaldet i februar maaned, og han beret tede, at alt stod vel til i hans sogn. I 1632 fik biskopen (Nils Glostrup) brev fra kongen angaaende presten Jacob Rise i Aamot som „under danigst haver ladet andrage, hvorledes han af begge sine annexer (Storelvedalen og Rendalen) ikkun skulle have den halve tiende aarligen, endog i samme annexer bedre korn skal bekommes end i hovedsognet, hvor udover han nødes til at kjøbe korn til sit huus's op hold: da beder vi eder naadigst og ville, at I den sag flittig forfarer, parterne imellem forhører og siden derom anordner den deel (korn altsaa), christeligt og rime ligt er". Aaret efter er samme sag oppe igjen, og almuen fik paabud „om at tilføre presten hans tiende som andet steds i Norge sedvanligt". I 1638 udstedte kongen en forordning angaaende den saakaldte kapellanskat med paabud om „at lade ansætte nogle kapellaner udi Østerdalen til Guds ære og tjeneste og blev der deputeret til enhver kapellans underholdning 40 eller 50 rigsdaler aarligen (som til stilles dem af statholderen paa Akershus) og skulde nævnte kapellaner i de længst afsidesliggende annexer residere". Nogle aar efter (1641) „bevilges naadigst hver kapellan udi Østerdalen, som af almuens god villige contribution underholdes, 70 eller 80 rigsdaler aarligen, eftersom deres umage og besværing befindes være". Anno 1643 blev Søren (Søffren) Mogensen forige Cappellan udi Østerdahlen kaldet og befordret at betiene cappellans pladtz i Tønszberg i Niels Kloeds sted, der havde forbrutit sit kald. Samme aar androg han om at befordres til Røleff kald i Numedal „for sin och sin hustrues och smaa børns store fattigdom och elendighed før nogen anden motte befordres". Anno 1646 (i august) andrager slotskapellanen paa Akershus om at befordres til „Amodz kald udi Østerdallen, effterdi itzige prest sammestedtz det for alderdomb och schrøbelighedz schyld godvil ligen opsagt; och eftersom samme prest ad vitam et præbende naadigst wahr bleffuen forundt formedelst kaldets eenighedz skyld". Samme aar (i november) takker borgermester Ahrend Hanszen „for befordring till det præbende efter her Jacob paa Amod, efter haffuende expectantz, och efterdi for me prest ved døeden wahr aff gangen, och hvercken hustrue eller børn sig effterladt, mensz udarffninger och uden riget boende, att hannem derfor dette aarsz rettighed motte aff naade forundis". Anno 1647 supplicerit angaaende „Salig her Jacob forrige prest paa Aamodt, hans broder Thomas Pederszen at haffde bekommet svar paa hans forige supplication, at hansz paafordrende arffs be schaffenhed och rett wahr remitterit till fogden at erklære sig omb; huoreffter fogden med hannem omb hansz brodersz effterladte haffde clareret; foruden det præbende och thiendes indkombst, som hand och formeent hansz salig broder det sidste aar haffde fortient, bad derfor at nyde noget derfore". Sidtzell Anderszdaatter affgangne her Jacob paa Amodz udi Øster dahlen søsterdaatter, androg 1647 at where opkommen till Norge at fordre hvisz arff hun efter hannem kunde vere berettiget, mensz effterdi der var gjort affkald med handz broder, saa hun for hendes mor søsters part, intet kunde bekomme, och aff fogden bekommet till svar, derpaa at stefne, det hund ikke havde forstand eller middell till; bad derfor om befordring at hinder uden lang forholl rettergang eller ophold, motte vederfahris hvisz rett wahr —" Den næste prest i Aamot, Jens Bondesøn (Bunde son), var ogsaa fra Danmark og var født 1605. Han var gift to gange: 1) med Anne Olsdatter (fra Kri stiania) og 2) med Maren Eriksdatter, der ogsaa havde været gift før (med bondemand Nils Eriksen Bolstad i Aamot). Ifølge arkivar E. A. Thomle (Personalhist. tidsskr. 1890) og Holger Hornemann i hans bog om slægten af samme navn blev Bondesøns søn Ole (Oluf) af første egteskab prest i kaldet efter faren under navn af Ole Horneman, hvis efterkommere ogsaa kom til at bære familienavnet Aamodt efter prestegjeldet. Han var født 1645 og blev (1672) gift med Anna Nilsdatter, datter af Maren Eriksdatter af første egteskab. Ole Jensen Horneman, der døde 83 aar gammel, havde 9 børn, af hvilke Anna blev gift med hans eftermand i kaldet Knud (Knudsen) Hals, søn af kaptein Knud Hals og hustru Siri Aaset f 1723. Kaptein Hals, der døde 1725, blev allerede i 1681 af sin svigerfader tilskjødet endel af Aaset med bygsel og herlighed foruden andre eiendomme i Aamot. Ifølge bureauchef W. Lassen var sønnen Knud (Knud sen) Hals født paa gaarden Aaset i Aamot antagelig i 1687, da han ved sin begravelse i Aamot 5 /s 1741 op gives at være 53 aar 7 maaneder og 3 uger gammel. I 1715 blev han ordineret til personel kapellan i Lesje, og i 1728 blev han sogneprest i Aamot efter sin sviger far, hvis kald han havde havt ventebrev paa i flere aar. Hans hustru, der var født antagelig 1682, døde 1742 (60 aar gammel). De efterlod sig tre børn. Hans bror Jens Hals var gift med en anden datter af Ole Horne mann Gjertrud Sofie. (Om den store familie Hals se ellers W. Lassen: Familien Hals). Hans Winther, personel kapellan hos Knud Hals, f. paa Jylland 1711, blev i 1739 gift med K. Hals's datter Anna og blev siden sogneprest til Vaaler i Smaalenene (tog afsked 1790). Christian Kiær blev født 1703 i Aasted af bondefol kene Christian Thomassen og hustru Benedicta Laurits datter. Han deponerede fra Aalborg skole 1724. 2de aar [Page 88] 88 IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. senere tog han eksamen philosophicum og 1731 theo logicum. Den 6 januar 1733 blev han residerende capellan til Rendalen, dertil ordineret 6. oktober s. aar og indsat den 21. søndag efter Trinitatis. Aar 1741 blev han sogneprest til Aamodt, i hvilket embede han døde 1786, da 83 aar gammel og efter at have været religionslærer i 53 aar (Jubellærer altsaa). Ligesom han var den første sogneprest efter kaldets deling 1731, saa ledes blev han ogsaa den første provst i Østerdalen 1760. Hans kone hed Elen Jensdatter Færøe og døde før ham. Datteren blev gift med Herman Johan Pal mann, sogneprest til Krogstad. Deres børn blev: Marie Kiær gift med stadsauditøren Søren Berg, Johanna Munthe Kiær gift med Johannes Pohlmann, sogneprest til Krogstad, og Berthe Kiær ugift 1777. Af presterne i Storelvedalen har dog ingen hver ken i gammel eller ny tid indlagt sig større fortje neste af bygden end Andreas Wulfsberg (Se „Enig hedsfabriken"). Navnet Wulfsberg har god klang i Norge (siger Joh. K. Bergwitz i forordet til sin bog om slægten Wulfsberg), da flere kjendte mænd har tilhørt denne familie, der er af udenlandsk, dansk eller tysk oprin delse. Andreas Wulfsberg var født g h 1747 og døbt 13 /5 i Laurentius kirke i Tønsberg. I 1764 blev han student og cand. theol, i 1768. I 1777 blev han per sonel kapelan i Aamot og 1786 sogneprest sammesteds. Han tog afsked i/s 1822 og døde 10 /io 1828. Han var gift med Dorothea Elisabeth Bøckmann fra Sandefjord (født 1754 f i Aamot 1827). De efterlod sig ingen børn). Pastor Wulfsberg var paa Svestad for at skilte et par folk en gang og bandt hesten ude paa Bogtrøen. Ved skilsmisser i hine dage pleiede mand og kone at holde et haandklæde imellem sig, som presten skar over. Da Wulfsberg kom tilbage, laa hesten i elven. Den havde nemlig gaat baglængs, til den havde væltet udover landtorven. Julius Frederik Paludan f. 1787 blev kandidat i 1810 og derpaa konstitueret i Larvik og 1822 ordineret til prest i Aamot og Storelvedalen. Siden blev han prest til Tønset 1828—1837 og senere prest til Nes paa Hedemarken. Andreas Wulfsberg Dircks, søn af sogneprest til Tøn set Andreas Fuglsang Dircks og hustru Abigael Wulfs berg (datter af sorenskriver Wulfsberg), var født 1801 og døde 1870. Han blev theologisk kandidat i 1828 og blev efter sit ophold i Storelvedalen sogneprest i Spydeberg. Han var gift med Karen Jarmann. Ellers fortælles det, at han var uddannet som officer og var meget krigersk af sig. Han blev saaledes en gang uven med en kaptein (Brynie), og de blev enige om at duellere. Presten mødte til tid og sted; men kapteinen blev borte. Johan Henrik Reinhardt, der kom efter Dircks, var født 1803 og tog embedseksamen i 1829. Han døde 1872. Det berettes om ham, at han var meget afholdt, men slem til at ture, hvilket nærsagt maatte være en selvfølge i hine tider, da presterne om høsten reiste omkring ofte med sine fruer for at hilse paa sine sognebørn og faa ost og smør og slagt (tiende som i gamle dage). Den næste prest Ole Severin Olsen af Furusethslægten var født i Kristiania 5. april 1811 ■f som sogneprest i Drøbak 18. august 1873. Theo logisk kandidat 1835 udnævntes han straks til kapellan i Eidsvold og 1856 til kapellan i Rakkestad, men befor dredes 1858 til sogneprest i Aamot og Storelvedalen, hvorfra han flyttede 1870. Hans tale ved afsløringen af løitnant Hauchs mindestøtte paa Spydeberg kirke gaard 1853 blev udgivet som særskilt skrift uden for fatterens vidende og straks efter undertrykt. Olsen var gift med Anne Glatvedt f 1886. Alle de her foran nævnte prester var bosatte i Aamot. Den første i Stor elvedalen bosiddende prest, efter at Storelvedalen blev eget sogn, er F. Gjør, f. i Søvde 1839 og cand. theol. 1862. Blev pers.kap. i Hetland 1864, stiftskapel i Hamar stift 1869 og sogneprest i Storelvedalen 1873 og ved Jakobs menighed i Kristiania 1895, efterat han havde været kaldskapel. sammesteds fra 1877. Gift i 1872 med forfatterinden Bolette Margrete Nissen, f. 1835, der ved siden af sin stilling som prestekone ogsaa har udfoldet forfattervirksomhed under navnet «Margrethe". (Se Urd 1904). Camillo Rantzau Bøckman, f. i Kristi ania 5. mai 1842 og cand. theol, i 1868, blev 1870 pers.kapellan i Ulvik og 1874 stiftskapellan i Bergen stift. I 1878 blev han udnævnt til sogneprest i Stor elvedalen, i 1887 til Bø i Telemarken og i 1904 til Hole. I 1871 blev han gift med Susanne Vedeler. Gustav Johan Fredrik Dietrichson, f. i Wisconsin, Ame rika, 8. april 1855, blev cand. theol. 1872. Siden var han pers.kap. i Vestre Toten og stiftskap. i Hamar stift, til han blev sogneprest i Storelvedalen 1887 og i 1897 sogneprest i Bodø. I 1873 blev han gift med Fredrikke Johanne Olava Bruun, f. 29. mai 1849. Carl Johan Ecktell, f. i Vestre-Aker 31. december 1858, blev cand. theol, i 1887 og udnævntes til sogneprest i Stor elvedalen i 1897, efter at han havde været kapellan dels til Vor Frelsers og dels til Johannes menighed i Kristiania og stiftskapel. i Kristianssands stift. 1889 blev han gift med Aagot Wilhelmine Olsen, f. 9. decem ber 1867. [Scan 115] Ole Paus. Hans G. N. Buck. Kristian Kahrs. Theodor Gløersen. Søren S. Frost. Amtsdyrlæge G. Matthiesen. LÆGER I STORELVEDALEN. [Page 89] LÆGER OG JORDEMØDRE LENSMÆND OG SAGFØRERE. 89 Læger og jordemødre. første læge, der tog fast bopæl i Storelve en dalen, var 1. Ole Paus, f. 1830, cand. med. 1855. Han nedsatte sig som praktiserende læge med bo- pæl paa gaarden Brænden, fraflyttede oct. 1859 og ned satte sig paa Gjøvik, men tilflyttede atter Storelvedalen juni 1861, hvorefter han praktiserede der indtil 1875 fra 1866 som distriktslæge i Rendalens distrikt med bopæl paa Koppang (Nordstu). Han flyttede da til Kri stiania, hvor han boede til 1879, da han udnævntes til distriktslæge i Gloppen, fra hvilket embede han tog afsked 1883. Senere boede han dels paa sønnens eiendomsgaard Brænden, dels paa egen gaard ved Sande fjord, hvor han døde 1897. Gift 1859 med Marthe Negaard, datter af gaardbruger Halvor S. Negaard (Brænden) og hustru Marie Andersdat. Trønnes. Hun var født 1841 og døde 1874. 2. Kristian Kahrs, f. 1833, -j- som overlæge ved Bergens sygehus 1893. Han var praktiserende læge med bopæl paa Knuds Mokleby fra vaaren 1860 til vaaren 1861. Gift 1861 med Toline Melhagen fra Aamot, datter af gaardbruger Ole M. og hustru Goro Tollefsdat. 3. Hans G. N. Buck, f. 1848 nu distriktslæge i Levanger distrikt. Han boede paa Lillehammeren Stai fra aug. 1875 til octob. 1876 som læge ved det paa gaaende jernbaneanlæg og fungerede samtidig som fat tiglæge. Ugift. 4. Theodor Gløersen, f. 1847 cand. med. 1874 f som distriktslæge i Søndfjord 1905. Han fungerede som kommunelæge med bopæl paa Lillehammeren Stai fra høsten 1876 til sommeren 1883, da han flyttede til Maals elvedalen som distriktslæge. Gift med Anne Mari Sætren. 5. Søren S. Frost, f. 1853 i Vegø af forældrene sogne prest Anton Frost og hustru Sara Marie f. Steen, blev cand. med. 1879. Fra 1879 var han kommunelæge i Nordre Odalen, til han ansattes som kommunelæge i Storelvedalen sommeren 1883, hvor han siden har boet først paa Lillehammeren Stai og fra 1889 paa Nyvei hammeren, som han da kjøbte. Dr. Frost blev den 18. december 1907 udnævnt til distriktslæge i Ren dalens lægedistrikt, der omfatter herrederne Rendalen, Sollien, Storelvedalen og Aamot. I 1890-aarene modtog doktoren en større erkjendtlighedsgave fra Storelvedalen. Dr. Frost, der ogsaa er medlem af herredsstyret i Stor elvedalen, overtog distriktslægeembedet den 15. februar iaar (1908) med vedvarende bopæl paa Stai. Af læger før Paus (med fast bopæl i Aamot og Elverum) kan vi nævne dr. Frelsen og dr. Ucherman, Lars Miiller og dr. Chr. Munthe. Længere tilbage i tiden klarte man sig med hjemmedoktorer og de saakaldte „kursmede". Af disse kan navnene anføres paa en Simen (langt til bage), Brynjulf Gustumoen, Ole Taraldsen Messelt og Lars Koppangshammeren. Af ansatte dyrlæger kan næv nes Christensen, Helgesen, Garseg, Trøgstad og Schack (dansk) og nu den i 1901 ansatte amtsdyrlæge G. C. Matthiesen fra Bergen med bopæl paa Stai. I forbindelse med lægerne kan ogsaa nævnes jorde mødre, der har virket i Storelvedalen. Karen Sirnens datter Vestgaard, der (som omtalt under „Enigheds fabriken") i 1785 blev sendt til Kjøbenhavn for at lære jordemodervidenskaben, som det heder, er antagelig den første uddannede jordemor i Storelvedalen og for modentlig den samme, der er kjendt under navnet Gammeljordmoren, som boede i Jordmorstuen oppe ved Hovedkirken. Ifølge meddelelse fra Ole Sundet (Løkken) sluttede hun at praktisere 1835. I 1838 an sattes Marthe Andersdatter Trønnes (Tremoen) til jord mor, og det berettes, at hun personlig mødte op i her redsstyret med sine attester og skudsmaal. Siden har Sigrid Høistad og Sigrid Møkleby virket som jordemødre og i de senere tider Marthe Bjørnstad (lærer Bjørn stads mor f 1907), Ingebjørg Oma og Berit Lindjordet. Lensmænd og sagførere. 1. Lensmænd: eder Negaard 1653. Halvor Evenstad 1703. Berger Bergersen Messelt 1707. Jon Helgesen Trønnes 1728. Tarald Olsen Trønnes 1730. Ole §§§å2 Helgesen Stai 1731. Ole Taralsen Øvergaard 1746. Ole Andersen Møkleby 1753. Semming Taraldsen Trønnes 1756. Ole Olsen Messelt 1757. Tollev Olsen (antagelig fra Evenstad) 1766. Ole Olsen Evenstad 1767 f 1806. Ole Olsen Evenstad (Eidsvoldsmanden) 1806- f 1833. Ole Olsen Evenstad 1833—f 1859. Jakob Aars, c. j., 1858-1868. Oluf Næss (gift med Anbjørg Møkleby) 12 Storelvedalen 1868—1874. Hans Chr. Mortensen 1874—1890. Caspar Bendix Plesner Holm, c. j., 1890—1895 (nu byfoged i Kristianssund). Johan Wæringsaasen 1895 Af konstituerede lensmænd kan vi nævne Halvor Jonsen Landet 1757, fanejunker O. Negaard 1874 1875 og Thorer Ruud (Negaard) 1890. Herredet udgjør nu sammen med Sollien herred Storelvedalen lensmandsdistrikt og thinglag. 2. Sagførere: P. Trønnes (Stai). Sæming Hagen (f. i Rendalen 1870; c. j. i 1894; etablerede sig paa Koppang i 1897). [Page 90] IVAR SÆTER: STORELVEDALEN. 90 Skoler og lærere. aa kommuner har gjennemgaat en udvikling paa skolens omraade som Storelvedalen. I den nærmeste tid efter reformationen var der ikke tale om nogen folkeundervisning. I kirke ordinancen af 1539 heder det rigtignok, at „ungdommen maa oplæres (optugtes) i bogen og gode konster, og at børnelærdom maa være udi alle huse"; men der blev aldrig gjort noget alvorligt med hensyn til folkeoplys ningen før 200 aar senere, i 1739 nemlig, da der blev indført skolehold med omgang paa forskjellige gaarde, hvilken ordning i sine hovedtræk stod ved magt lige til 1860, skjønt ogsaa loven af 1827 sigtede paa faste skoler (ialfald en fast i hvert prestegjeld). Hvorledes skoleforholdene til en begyndelse forresten var i Stor elvedalen faar vi temmelig god greie paa af canceliraad Fr. W. Otte i hans „ Reise durch Norwegen", hvoraf følgende angaaende skolevæsenet her anføres: „I dette prestegjæld er der ansat en lærer, som underviser ungdommen paa 60 gaarde ved ugentlig at flytte fra gaard til gaard. Af distriktets skolekasse oppe bærer han derfor 20 speciedaler i aarlig løn og kan desuden tjene noget ved at undervise de velhavende gaardbrugeres børn i regning og skrivning. Til skole kassen maa enhver gaardeier bidrage efter evne; men bidraget overstiger dog sjelden 3 mark. Enhver tjeneste karl maa ogsaa bidrage 8 skilling og enhver tjeneste jente 4 skilling til skolekassen. Har man penge til overs i kassen, benyttes disse til indkjøb af nødven dige skolebøger. Den aarlige undervisning varer fra Iste oktober til 15de mai. At læse og lidt regning og skrivning ved siden af religion er undervisningsfagene. Aaret før konfirmationen gaar skoleungdommen tre dage ugentlig til forberedelse hos presten i den for manges vedkommende flere mile langt bortliggende prestegaard". Følgende skoleregnskab viser skoleudgifterne omkring 1820-aarene: Store Elvedalens skolekasseregnskab. 1819. Beholdning fra f. a. 2—lll Revisors løn ... ~—5O Af konfirmanterne . 2 60 Kirkesangeren Ole Aarsløn ikke betalt. Halvorsen . . 8— „ Af folketallet ... 21— „ Skoleholder Ole A. 26-51 Ber § er 18 ~" Pr. saldo som Skoleholder Anders mangler, og som N. Sundet .. . 18 » forskudsvisaflens- 44 —50 mand Evenstad er betalt .... 17—119 Ballancen 44 50 Renter til 26de januari d: a: 7 spd. 1 s. 61. 1820. Renter af Ole Houm 20 —„ Revisors løn. ... „ 50 Af konfirmanterne . 1 —l6 Tilbagebetalt L: E: fra f. a.: Konfisquert og ved Forskud 17—119 auction bortsolgt brændevin. . . . 43 —58 KirkesangerOle Hal- Folketallet ikke op- vorsen 10— „ tåget og altsaa Skoleholder Otter Nielsen 18— intet indkommet. 46—49 64 ~ 74 Beholdning .... 17—25 63—74 Renter til 26de januar d: a: 77 —18. 1821 Beholdning fra f. a. 17—25 Revisors løn. . . . ~ 50 Af konfirmanterne . 6 8 KirkesangerOle Hal- Paa Renter af Ole vorsen 8— Houm indkommet 5 „ Skoleholder Anders Af folketallet . . . 19—12 Nielsen 20— Skoleholder Otter 47—45 Nielsen 18— 46- 50 115 Kontant i kassen 147- 45 Renter til 26de januar d: a: 8 spd. Der fandtes omkring midten af forrige aarhundrede ikke en eneste videregaaende skole i hele Østerdalen (bare et par saakaldte „klokkerskoler") og yderst faa faste skoler. Da skoleloven af 1860 traadte i kraft, var der i hele Storelvedalen kun tre omgangsskole lærere, og den almindelige skoletid var B—l 4 dage paa hver gaard med en løn af 60 speciedaler (kr. 240) aaret med kost og ophold. Af skolemateriel fandtes der ikke andet end nogle eksemplarer af Berlins naturlære, Knud sens læsebog og Nytestamentet, der ogsaa blev benyttet til udenadlæsning. I 1863 holdtes det første lærermøde i Storelvedalen. De fleste af provstiets lærere mødte op (ogsaa 4 fra Aalen) foruden en mængde af sognets folk og af til reisende. Forhandlingerne dreiede sig om skolen og lærernes stilling (foruden om anvendelsen af det legat, som fru Anne Evenstad da havde skjænket til oplys ningens fremme). Siden er skolen gaat frem med hur tige skridt. Nu er der 14 faste skoler i Storelvedalen udstyrede med tidsmæssigt skolemateriel i enhver henseende. Af disse er skolen paa Fram og Koppang stor skoler den første oprettet i 1890, idet Norens kreds [Scan 119] Oluf Næss f. Caspar Bendix Plesner Holm. Ole Olsen Evenstad f 1859. Hans Chr. Mortensen. Johan Wæringsaasen. LENSMÆND I STORELV ED ALEN. [Page 91] SKOLER OG LÆRERE. 91 blev slaaet sammen med Nordre Stai. Paa Koppang Beretning var der høiere almenskole med Haave som lærer. Den c , . „ ,__, Undervisnir berettigec Antal dag skulde have skolen s O M C < 2 c eu LU Undervisnir berettiged Antal dag skulde have skolen 5 C < c tu .5 -a c